- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
271

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og kostede c. 50,000 Kr.; 1881 tilbyggedes et Stykke, ligeledes ud til
Griffenfeldtsgade (Arkit.: J. Schmidts) for c. 110,000 Kr., saa at Hospitalet fik
100 Senge; en betydelig Udvidelse foretoges 1900-1 ved Tilbygningen af
Fløjene ud til Korsgade og Kapelvej (Grundst. nedlagt 21/5 1900,
indviet 1518 1901), hvorved ogsaa den S. 95 beskrevne Kirke opførtes, og
hvorved Hospitalet flk 350 Senge; Arbejdet kostede i alt c. 450,000 Kr.;
endelig blev en Privatbygning med tilhørende Grund (6181 □ Al.), der i
Griffenfeldtsgade skilte den ældre Del fra den sidst tilkomne, købt 1891
for 150,000 Kr., og den sidste Udvidelse, der var færdig i Okt. 1904,
foretoges for c. 160,000 Kr., saa at Façaden, c. 316 F., nu er
sammenhængende; de to sidste Udvidelser ere efter Tegn. af Arkit. L. M. Andersen.—
Hospitalet optager Patienter (dog ikke med smitsomme Sygdomme) af enhver
Trosbekendelse. Det har som nævnt 400 Senge, hvoraf 300 paa Fællesstuer
og 100 paa Enestuer ; Betalingen er paa de første 2 à 2,50 Kr., paa
Enestuer 4 à 6 Kr. Hospitalet har 5 Afdelinger, en medicinsk, en kirurgisk,
en gynækologisk, en oto-laryngologisk og en oftalmologisk, den første med
to, de andre med hver en Overlæge; desuden er der ansat 6 Reservelæger
og 2 Assistenter. I 1904 behandledes 2401 Patienter, hvoraf 1459 Kvinder
og 197 Børn, Resten Mænd.

Skt. Lucas Stiftelsen, Nørre Allé, er et Diakonissehjem, der uddanner
sine Søstre til Sygepleje- og anden Diakonissegerning. Der er et Hospital,
et Plejehjem for Børn indtil 2 Aar, Arbejdsstuer for Pigebørn og et
Optagelseshjem for Børn, hvis Mødre paa Grund af Sygdom ere borte fra
Hjemmet. Grunden blev lagt ved de af den nuv. Forstanderinde, Frk.
Brockenhuus-Løwenhielm 11/11 1886 oprettede Arbejdsstuer i Elmegade,
hvilke faa Aar efter flyttedes til en Lejlighed i den nuv. Bygning (Kælder
og 4 Stokv.), som Stiftelsen købte 1899 for 225,000 Kr., medens
Ombygning og Montering kostede 195,000 Kr. Plejehjemmet, der oprettedes
1895, har Plads for 15 Børn, Arbejdsstuerne for 100 Børn. — Hospitalet,
oprettet 1893, har i alt 79 Senge (før Købet 56), hvoraf 54 paa Fællesstuer,
Resten paa Enestuer. Betalingen er paa Fællesstue 3 Kr. og 5, 6 à 7 Kr.
paa Enestue (Moderation for Menighedskredse, der yde Aarsbidrag, samt
enkelte Fripladser). Fra 1/11 1903 til 31/i0 1904 behandledes 674 Patienter
(hvoraf 630 Kvinder). Ved Hospitalet er ansat en Overlæge og en
Reservelæge samt 2 Assistenter. (Se Stiftelsens Aarsberetn. for 1901-2).

Finsens medicinske Lysinstitut, Rosenvænget paa Østerbro, er stiftet
1896 ved private Midler paa Initiativ af Professor, daværende Prosektor
N. R. Finsen, der havde gjort sig bemærket ved sin Behandling af
Koppepatienter i „det røde Værelse“ og navnlig ved sin Behandling af Lupus
vulgaris og andre Hudsygdomme med koncentreret kemisk virkende Lys;
det aabnedes 12/8 1896 i en lille af Træ og Glas opført Bygning paa
en af Kommunehospitalet overladt Grund i det nordøstl. Hjørne (hvor
nu Sygeplejerskernes Bolig opføres). Instituttets Opgave er, ifl.
Statutterne, at anstille og fremme Undersøgelser over Lysets Virkninger paa
de levende Organismer, hovedsagelig med det Maal for Øje at anvende
Lysstraaler i den praktiske Medicins Tjeneste. I 1897 fik det et Statstilskud af
20,000 Kr., hvorved det blev muligt at opføre en noget større Træbygning til
Patientbehandling, og efter at Staten havde ydet et rentefrit Laan paa 240,000
Kr., og der af private yderligere var skænket 150,000 Kr., kunde det købe en
Villa, paa hvis Grund, mellem Rosenvængets Hovedvej, 1. og 2. Tværvej og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free