- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
273

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aarl. (til Nov. 1904 var der i alt behandlet c. 268,500 Pat.). Institutionen
har 10 Afdelinger. Den bestaar ved private Bidrag og et aarl. Statstilskud
paa 3000 Kr. (aarl. Udgifter: 12-13,000 Kr.).

Af militære Sygehuse har Byen:

Garnisonssygehuset, Rigensgade. Indtil Beg. af 19. Aarh. havde der
ikke været noget Militærhospital, idet de syge anbragtes i forskellige
Lokaler (efter Slaget 2/4 1801 var der saaledes indrettet Lasaret paa
Fødselsstiftelsen). I 1807-15 var der Lasaret paa Blaagaard (se S. 211),
det første større Militærhospital; 1815 henvistes de syge til Søkvæsthuset
(s. d.). Ved Res. af 24/5 1816 bestemtes Guldhuset[1], efter at en stor Del
af det var blevet ledigt ved Indskrænkning af det derværende militære
Uldmanufaktur, til militært Sygehus, og efter den fornødne Omdannelse
aabnedes det 4/11 1818.

Bygningerne ere i høj Grad utilfredsstillende baade paa Grund af
deres Beliggenhed — de ligge i et tæt bebygget Kvarter, omgivne af høje
Privathuse, og en stor Del af Grunden har tidligere været Kirkegaard —
og deres Indretning. De bestaa af en 57 Fag lang Hovedbygning ud til
Gaden, i Kælder og 3 Stokv., med to Porte (over den ene ind til Gaarden
staar Fr. VI’s Buste og Underskriften: Hans Daad skal mindes — Hans
Navn velsignes) og en Indskrift om Hospitalets Oprettelse; et nyt
Kirkelokale indviedes 17/4 1904 i 3. Stokv.; desuden er der flere Bygninger i
Gaarden, deribl. en 17 Fags (Kælder og 1 Stokv.) og en 7 Fags (2
Stokv.), den sidste Officerslasaret, og en Badebygning; i Forhuset er en
særlig Afdeling forbeholdt Kvinder og Børn. Sengetallet, der fra Beg. var
514, er nu indskrænket til 393 (og det endda kun ved Opstilling af
6 Døckerske Telte i Gaarden) paa Grund af uafviselige Forandringer; deraf
er 18 paa Officerslasarettet og 16 paa Afdelingen for Kvinder og Børn.
Grunden er c. 29,300 □ Al. I 1904 behandledes 3568 Patienter. Ved
Hospitalet er ansat 1 Stabslæge som Chef, 1 Overintendant som Inspektør,
6 Over- eller Korpslæger og 5 Reservelæger.

Tidligere havde Hospitalet et Anneks i det i Nærheden beliggende
Søetatens Hospital“ mellem Fredericia- og Olfert Fischersgade (før Balsamgade),
opf. 1805-6 efter Tegn. af J. Magens og aabnet som Marinehospital 15/n
1806. I 1867 bestemtes Garnisonssygehuset til Hospital baade for Hær
og Flaade, medens Søetatens Hospital blev Reservesygehus, som i de flg.


[1]
Guldhuset blev opført 1668 for Alkymisten Borri og under hans Ledelse paa en Del af den
Grund, paa hvilken Chr. IV havde paabegyndt Opførelsen af den aldrig fuldendte Skt. Anna
Rotunda. I Brev af 13/4 1668 befalede Fr. III Corfitz Trolle at lade indplanke saa meget af den
Plads, som den runde Kirke har staaet paa „bagved vor Have inden Graven“, som er
fornødent til den nye Bygning. Hvad der stod af Kirkebygningen, som laa i Garnisonssygehusets
nuv. Gaard ud for Fredericiagade, blev da nedbrudt, men den omgivende Kirkegaard, som
da alt var taget i Brug, benyttedes længe efter. Medens Borris øvrige Bygninger, der
opførtes dels ved Rosenborg, dels her, deribl. det S. 201 omtalte Laboratorium (med en
„filosofisk Ovn“), som var flyttet herhen, snart efter hans Bortrejse bleve nedbrudte, blev
Guldhuset staaende og benyttedes 1674-83 til Kvæsthus, hvorefter det skænkedes Chr. Werner til
Klædefabrik og betydeligt udvidedes af Kongen; c. 1716 overtog Regeringen Fabrikken, „det
kgl. Uldmanufaktur“ („Guldhusfabrikken“), som i 18. Aarh. forbandtes med et Munderingsmagasin (Varedepotet) og bestod til c. 1814. (Ved kgl. Res. af 20/7 1814 bestemtes, at Usserød
og Brønsholmsdals Fabrikker „vedblivende og for Fremtiden“ alene skulde forsyne
Militær-Etaten med Klæde, og at Guldhusfabrikken skulde bortsælges. Men da dette ikke lykkedes, blev
det ved ovennævnte Res. af 1816 indrettet til Hospital. Ved Resolutionen af 1814 bestemtes, at
„Skrædersalen og det øvrige til Munderingskommissionen og Depot afgivne Lokale i
Guldhusbygningen“ skal forlægges til „det militære Varedepots Bygning“). Pinseaften 1759 brændte
en stor Del af Bygningen ud til Gaden, men blev alt s. Aar genopbygget; 1776 og flg. Aar
udvidedes Bygningerne atter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free