- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
277

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lægevagtstationer. Forsorgelsesvæsen. Almindeligt Hospital. 277

den Tid indskrænkedes ogsaa betydeligt det tidligere paa en Maade
privilegerede Betleri i Byen; fra 1890 blev dette helt forbudt).

Den oprindelige, i 1766-68 opførte Hovedbygning, med en c. 314
F. lang Façade ud til Gaden, var i Kælder og 4 Stokv., havde to
Ind-kørselsporte og tre smaa Udspring, over hvilke der var Frontespicer; ind
mod Gaarden havde den to Sidefløje og i Midten en 40 F. lang Udbygning;
Sygestuerne kunde sættes i Forbindelse med den i Midten liggende Kirke.
Den umiddelbart mod S. tilstødende Bygning, den „Duntzfeldtske Gaard" (ejet
af Agent C. V. Duntzfeldt, † 1809), 54 F. lang, i Kælder og 3 Stokv.,
tilkøbtes 1808 for 30,000 Rd. (oprindl. foresloges det at kalde den „Ladiges’
Minde", da Udgifterne væsentlig afholdtes af det 1803 af Sukkerraffinadør
L. skænkede Legat paa 195,000 Rd.). Af senere Udvidelser nævnes det
Duntzfeldtske Pakhus („nye Bygning"), der købtes 1832; 1842 opførtes
en Badebygning, 1850 en Cellebygning for sindssyge, 1883 en ny
Økonomi-og Vadskeribygning.

Bygningerne viste sig imidlertid mere og mere utidssvarende, og Pladsmangelen
tiltog. Der oprettedes derfor flere Filialer, saaledes paa Fattiggaarden ved
Ladegaarden (for uheldige kvindl. Individer), i Nicolai, Frue og Frelserens
Arbejdshuse (Holmens Arbejdshus blev 1863 lagt ind under Alm. Hospitals
Lokalinspektion), i Søkvæsthuset paa Christianshavn, paa Islemarks
Fattig-gaard (for uheldige mandl. Individer) og en lille Filial paa Vanløse Mark
for aandssvage Pigebørn. Endelig vedtog Borgerrepræsentationen 14/3 1892
at overflytte Stiftelsen til det nuv. store Bygningskompleks, der oprindl. var
bestemt til en ny Tvangs- og Arbejdsanstalt, og efter de nødvendige
Ændringer skete Overflytningen i Sept. s. Aar (den egentlige Indvielse fandt
Sted 18/12 ved Kirkens Indvielse). Samtidig nedlagdes Filialerne (undt. den
i Vanløse) tillige med Nicolaiog Frelserens Arbejdshuse*), og 1893 solgtes
Ejendommene i Amaliegade for 925,000 Kr.

*) Arbejdshusene, hvor de fattige, der ikke havde Ophold i Fattigvæsenets Stiftelser, kunde
sysselsættes med Arbejde, bleve i Slutn. af 18. Aarh. oprettede efterhaanden i alle Byens
Sogne. Det første var Frue Arbejdshus, oprettet 1787 ved Nørrevold (nuv. Nr. 30); vea en
Borgers Velgørenhed blev Gaarden da ombygget for 16,300 Rd. (Kælder og 3 Stokv.). Nicolai
Arbejdshus oprettedes 1789 i et lejet Lokale i Laksegade og flyttedes nogle Aar efter til sin
egen Ejendom i Vingaardsstræde (nuv. Nr. 25), i Kælder og 3 Stokv.; 1813 forenedes det
med det 1788 Opr. Helliggejstes Arbejdshus. Frelserens Arbejdshus, paa Christianshavn
(Dronningens- og Sophiegade) oprettedes 1791 og udvidedes i de flg. Aar ved Tilkøb af flere
Ejendomme, saaledes i 1790’erne af en Ejendom paa Hj. af Dronningens- og Sophiegade,
og 1800 og 1802 af to i Prins essegade. Holmens Arbejdshus, Bredgade (Nr. 55) oprettedes
1792. Endelig var der Garnisons og Trinitatis Arbejdshuse, som nedlagdes henholdsvis 1839
og 1840, idet Lemmerne overførtes til de andre, navnlig Frue og Frelserens. Af de resterende
4 Arbejdshuse henlagdes Holmens som nævnt i 1863 som Filial til Alm. Hospital; den
nedlagdes 1881, da Bygninger og Grund, som ejedes af Opfostringshuset, solgtes til Bebyggelse
(Lemmerne flyttedes midlertidigt ud til Søkvæsthuset paa Christianshavn). Frue Arbejdshus
modtog efterhaanden en stor Del af de andres Lemmer og omfattede midt i 19. Aarh.,
foruden Lemmestiftelsen, en Pigeskole (indtil Fattigvæsenets Friskoler nedlagdes 1875) og en
Optagelsesanstalt for Pigebørn og spæde Børn. Fra 1875 afgav Forhuset en Tid Lokaler for
Nørrevolds Friskole. I 1853 blev Arbejdshuset benyttet til Kolera-, i 1872-73 til Koppehospital,
i hvilke sidste Aar Arbejdshuset forlagdes til den forrige Kaserne i Kvæsthusgade. En
Be-slutn. af Borgerrepræsentationen i 1871 om at nedlægge det blev først iværksat 1885, hvorefter
Bygningen benyttedes af Skolevæsenet (en Filial af Larsleistrædes Friskole); 1902 blev den
solgt, og nu optages Pladsen af den i 1902-3 opførte smukke Foreningsbygning for „Foreningen
af Fabrikanter i Jærnindustrien" (Arkit: F. Koch og G. Tvede; se „Architekten" 3|10 1903).
Nicolai Arbejdshus, efter 1846 væsentlig benyttet til Stiftelse for gamle kvindl. Lemmer, blev
ogsaa bestemt til Nedlæggelse 1871, hvilket dog først skete 1892, hvorefter det benyttedes til
Alderdomshjem, som nedlagdes 1901; Dec. 1903 solgte Kommunen Ejendommen. Frelserens
Arbejdshus udvidedes senere med endnu flere Bygninger, saaledes 1822 og 1860; indtil 1840
husede det en Husvildeafdeling; en til Arbejdshuset knyttet Helbredelsesanstalt nedlagdes
1858, og der blev nu sammen med Lemmestiftelsen en Optagelsesanstalt for Drengebørn,
ligesom en Skole indtil 1875 var knyttet til det; ogsaa det blev bestemt til Nedlæggelse 1871,
men det bestod til 1892, hvorefter det blev Alderdomshjem til 1901; for Tiden benyttes
Bygningerne bl. a. til Udleveringslokaler for Fattigvæsenet og til Filialer for Sundbyernes
Kommuneskole.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free