- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
281

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Litt.: J. C. W. Wendt,, „Bidr. til Fattigvæsenets Hist.“, Kbh. 1829, og „Alm.
Hospital i Kbh. kortelig beskr.“, Kbh. 1833. — Tabelværk til Kbhs. Statistik Nr.
4, 1879 (Tabellarisk Fremst, af Kbhs. Fatfigvæsens Hist. 1816-78), Nr. 5, 1883, og
Nr. 14, 1904 (begge Beskr. af Kommunens Ejendomme).

*



Paa Frederiksberg bestyres Hospitals- og Forsørgelsesvæsenet,
der er henlagt under een Administrationsafdeling, i Spidsen for hvilken
staar en Direktør, af Fattigkommissionen, hvad der er en naturlig
Følge af disse Forholds historiske Udvikling, idet Hospitalsvæsenet har
udviklet sig af Kommunens Omsorgspligt for de fattige syge, hvorfra
den uden kommunal Pligt (da Opgaven paahvilede Amtskommunen) er
gaaet over til at sørge for alle Patienter med alm. Sygdomme.
(Sundhedskommissionen, der ikke vedrører denne Administration, bestaar af
Politimesteren som Formand, Stadslægen, Bygningsinspektøren og to af
Borgerrepræsentationen paa 1 Aar valgte Medlemmer).

Hospital og Forsørgelsesanstalter. Da Frederiksberg i 1858 blev
udskilt af Hvidovre Sogn som en egen Kommune, havde det intet Sygehus,
men kun to Sygestuer i det gamle Fattighus i Allégade (Nr. 14; se S.
186), og heller ikke Amtskommunen havde noget saadant, idet den først
1863 fik et Sygehus (se ndfr.). Kommunens Fattighus og Sygestuer bleve
paa det gamle Sted i Allégade, indtil den 1862-63 fik opført et eget
Fattighus, i 2 Stokv., ved Lampevej for 18,870 Rd., hvori der bl. a. var
Plads for c. 50 Fattiglemmer, en lille Husvildeafdeling, Forsamlingsværelse
for Fattigkommission og Kommunalbestyrelse og 7 Sygestuer med 17 Senge
foruden 4 Celler paa Kvisten til sindssyge. Da dette „Frederiksberg Sogns
Sygehus“ imidlertid snart viste sig for lille, og Foreningen af Fattighus og
Sygehus desuden medførte store Ulemper, opførtes i 1868 for c. 20,000
Rd. et nyt Fattighus (Kælder og 1 Stokv.) N. for det gamle, og de
tidligere Forsørgelseslokaler indrettedes for Hospitalet, der fra den Tid
optræder som en selvstændig Institution, men først 1881 helt kom i
Enebesiddelse af Bygningen, da Administrationen flyttede til en paa en tilkøbt
Grund beliggende Villa, hvortil Hospitalskontoret dog først flyttede i 1890.
Men denne Hospitalsbygning viste sig ogsaa snart utilstrækkelig, og 1884-85
opførtes Øst for det gamle ud til Hospitalsvej det saakaldte „nye
Hospital“ (aabnet 28/1 1885), Kælder og 2 Stokv., med 36 Senge, senere
udvidet til 49. Desuden kom der senere en Sygebarak af Træ og et
Døckersk Telt, saa at der i 1899 var i alt 158 Senge. Hele Grunden
ved Lampevejen, hvorpaa Bygningskomplekset stod, var c. 55,000 □ Al.
— En lille Epidemibygning, der opførtes 1866 paa Fattighusets Grund,
nedlagdes 1872, da den nykøbte Ejendom Flintholm var indrettet til
Epidemilasaret.

Da den indskrænkede Plads og de delvis forældede Bygninger gjorde
en Forandring nødvendig, vedtog Kommunalbestyrelsen 29/8 1898 paa
en ved Nordre Fasanvej købt, 117,975 □ Al. stor Grund at opføre et
nyt Hospital, der skulde være paa 100 Senge og beregnedes at ville
koste 683,000 Kr. (foruden Montering). Da saa Frederiksberg ved Lov af
7/4 1899 udskiltes af Kbhs. Amtsraadskreds (fra 1/4 1900), og Kommunens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free