- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
297

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kvinder af de Samfundsklasser, hvortil de kontribuerende Medlemmer af
Frimurerordenen ordentligvis henhøre, altsaa saadanne, der tidligere have kendt
bedre Kaar, og som uforskyldt ere komme i Trang; Frimurere have Fortrin.
Ejendommen har 98 Lejligheder, hvoraf f. T. 46 Friboliger. Den store
Bygning er opf. af røde Mursten og Ølandssten (Arkit.: L. Knudsen) og
bestaar af en Midtfløj med Frontespice og to fremspringende Sidefløje,
indesluttende et mod Dosseringen aabent Haveanlæg med Springvand og, ud til
Dosseringen, Stenportal. Ejendommens Assurancesum er 624,400 Kr.;
andre Aktiver c. 74,000 Kr.; Gæld 371,160 Kr. Den staar under
Kronprinsens Protektorat og har en Bestyrelse paa 7 Medl.

Lassens, Jomfru Christiane, Stiftelse, Landemærket 14, er opr.
ved Testam. af 4/10 1878 af Husejerinde S. F. Christiane Lassen († 1881) —
Fundats af 2/12 1882 (konfirm. 16/5 1883) - til Fribolig for ugifte,
sædelige, trængende Kvinder, der enten ere svagelige eller over 30 Aar gamle,
fortrinsvis af Stifterindens Slægt (der ved Tiltrædelsen betale 40 Kr.) og
derefter fortrinsvis saadanne, der have ernæret sig ved Syning, navnlig
Handskesyning, eller lign. Arbejde. Bygningen (3 Stokv.) har 8 Lejligheder,
hvoraf 6 Friboliger. Assurancesummen 15,200 Kr.; Gæld 2400 Kr.
Stiftelsen bestyres af Magistraten, som udnævner en Forstander.

H. P. Lorentzens Stiftelse, Rigensgade 30, opr. 10/9 1853 af Kapt.,
Grosserer H. P. Lorentzen († 1855); den giver enlige Kvinder af
Middelklassen (ugifte eller Enker) Bolig til modereret Leje, der efter
Omstændighederne kan bortfalde, mod et Indskud, som Stiftelsen forrenter med 4 pCt.
Ejendommen, i 5 Stokv., har 8 Friboliger og 34 Boliger til modereret Leje.
Assurancesum 112,000 Kr.; andre Aktiver 61,700 Kr. Den af 5 Medl.
bestaaende Bestyrelse supplerer sig selv.

Lægeforeningens Boliger, Østerbrogade 57 og Strandvejen (ved
Gasværket), ere opf. for at formindske den Overfyldning af Mennesker, som finder
Sted i de daarligere Kvarterer af Byen, og forskaffe de ubemidlede Klasser
sunde og billige Boliger. Foretagendet paabegyndtes med en Kapital paa 94,243
Kr., som var tilovers fra den Sum, som under Koleraepidemien 1853 var
stillet til Foreningens og Centralkomiteens Disposition. De første 19 Huse
opførtes 1854-71 paa en af Kommunen skænket Grund, henved 40,000 □
Al. ved Østerbrogade paa Østerfælled; 1878-79 opførtes nye 11 Huse paa et
ligeledes af Kommunen skænket Areal, c. 3 Td. Ld., ved Østre Gasværk
paa Strandvejen. I alt er der nu 715 Lejligheder, med c. 2200 Beboere;
der uddeles aarl. c. 600 Kr. til nogle af de ældste Beboere. Boligerne,
som vel væsentlig skylde Lægeforeningen deres Fremkomst, men ikke ejes
af den, have en Bestyrelse paa 8 Medl., der supplere sig selv.

Lærlinge-Plejehjemmene, N.-Søg. 11 og Nordvestvej 60, ere opf.
henholdsvis 1881-82 og 1903-4 af den 17/11 1884 stift. Forening til
Lærlinges Uddannelse i Haandværk og Industri for hele Landet
med det
Formaal at yde trængende og værdige Haandværkslærlinge (især
forældreløse) et Hjem i deres Læretid; Hjemmene oppebære Lærlingens Ugeløn og
yde ham derfor Ophold og fuld Forplejning. Hvert af Hjemmene har 112
Pladser. Bygningen i N.-Søg., i Kælder og 3 Stokv., med et højere
Midtparti (Arkit.: G. E. W. Møller), er bogført for 187,583 Kr., Inventariet for
37,902 Kr.; andre Aktiver 60,945 Kr.; Gæld 69,000 Kr. Bygningen paa
Nordvestvej, tagen i Brug 1/11 1904, er opf. af røde Sten (Arkit.: P.
Neer-skov og E. C. A. Nielsen) og bestaar af en Hovedbygning i Kælder og 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free