- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
298

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stokv., og en Tværbygn.; den har kostet 330,000 Kr. (hvoraf Grunden
50,470). Hjemmene administreres af 4 Medlemmer, der suppleres af
Foreningens Bestyrelse.

Poul Fechtels Hospital (ogsaa kaldet P. F.’s Boder, Mønterboderne
eller Hamborger Sjæleboder), Møntergade 28, er opr. 1570 (Fundats af
4/11 1661, ny F. af 18/6 1784) af Møntmester Poul Fechtel († c. 1590),
med Huset i Mønterg., som han lod opføre paa en af Fr. II skænket Grund
(en Del af Møntergaarden eller det gl. Skt. Klare Kloster) til Fribolig for
14 fattige Tjenestefolk, og 6000 Rd., som hensattes paa Rente hos
Hamburg Magistrat. Huset brændte 1728, men genopførtes 1732; 1858
opførtes en ny Bygning, 2 Stokv., der nu afgiver Fribolig for 29 ældre
Kvinder af den tjenende Klasse, som hver faar 50 Øre ugtl.; desuden
gives 40 Kr. aarl. til en ældre Jomfru eller Enke af Stifterens Familie.
Stiftelsen ejer, foruden Bygningen, der er assureret for 30,000 Kr., en
Kapital paa 7 7,200 Kr., hvori er indbefattet flere Legater. Bestyrelsen, der
supplerer sig selv, bestaar af 2 Administratorer og en Forstander, alle af
Stifterens Familie.

Sabbatshvile, Griffenfeldtsg. 9-11, er stiftet 5/2 1885 og opf. 1889 af
Kristl. Forening for Mænd og Kvinder i Kbh. til Alderdomshjem for Medl.
af Foreningen. Bygningen (Arkit.: C. L. Thuren) er udvidet i 1902 med
Ejendommen Nr. 9 og bestaar af et Forhus af røde Sten i Kælder og
5 Stokv. samt et Baghus; i Bygningen findes en 4200 □ Al. stor Andagtssal.
Der er 90 Lejligheder, hvoraf f. T. 39 Friboliger og 2 Boliger for
modereret Leje. Ejendommen er vurd. til 341,000 Kr.; andre Aktiver 2554
Kr.; Gæld 195,206 Kr. Egen Bestyrelse.

Skomagerlavets Stiftelse, Nansensg. 40, er stiftet 6/7 1853 med en
Ejendom i Roseng. og Klerkeg.; 1881 mageskiftedes den med den nuv.
Bygning (Kælder og 5 Stokv.); den har 50 Lejligheder, hvoraf f. T. 24
Friboliger for trængende Mestre og deres Enker, og er vurd. til 150,000
Kr.; andre Aktiver 37,800 Kr.; Gæld 99,354 Kr. Lavet ejer desuden en
til velgørende Formaal bestemt Kapital paa 6800 Kr. Den bestyres af
Lavets Oldermand og 6 af dets Interessenter.

Soldenfeldts, Brødrene, Stiftelse, Sortedamsdossering 85 og
Ryesgade. 104, er oprettet af Brødr. Boghandler F. V. S. († 1881) og Etatsrd.
J. C. S. († 1891) ved Testam. af 14/3 1881 og toges i Brug 14/10 1894.
Den stilfulde Bygning (fuldendt 1894), af røde Mursten med Anvendelse
af Granit, Kridtsten m. m. efter Tegn. af H. B. Storck, har kostet c. 650,000
Kr. (hvoraf Grunden 150,000) og bestaar af 4 i en Rektangel
sammenbyggede Fløje, hvoraf de to Langfløje vende ud til Dosseringen og
Ryesgade, og som indeslutte en blomsterbeplantet Gaard med Springvand; alle
Fløjene ere i Kælder og 4 Stokv., Langfløjene med brede Korridorer gennem
Midten. Paa Façaden ud til Dosseringen er der et stort, rundbuet
Dørparti med Balkon ovenover, og 12 Kvindehoveder (af Aarsleff). I
Forsamlingssalen i nederste Stokv. findes et Maleri af Fr. Schwartz, de kloge
og de daarlige Jomfruer, omgivet af Vægmalerier, og Marmorbuster af
Stifterne (Etatsrd. S. af Aarsleff, Boghandler S. af Bærentzen). Stiftelsen
har to Afdelinger: A med 71 Friboliger for værdige og trængende aldrende
Lærerinder, Husjomfruer og andre Fruentimmer i lign. Stillinger (for det
meste 2 Værelser og Køkken), og B (Fløjen mod Ryesgade) med 54
Friboliger for værdige og trængende aldrende Tjenestepiger (1 Vær. og Køkken).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free