- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
321

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestaar af 23 Fronter og sikres ved en vaad, bred Grav. Venstre Fløj
støttes af et Kystbatteri ved Avedøre (se II S. 285). Forterne ere:
Gladsaksefortet og Bagsværdfortet (se II S. 258), Lyngbyfortet, Syd for
Lyngby Sø, og Fortunfortet (II S. 273), Garderhøjfortet, N. V. for
Jægersborg (II S. 261), og endelig Christiansholmsbatteriet (II S. 267). Ved Sundet
ligger desuden til Sikring af Frontens højre Fløj Hvidørebatteriet. Alle
Forterne ere Panserbatterier. Endnu findes i anden Linie de aabne Batterier
Tinghøj-, Buddinge- og Vangedebatterierne samt Bernstorff- og
Gjentoftebatterierne. Tillige kan der paa Nord- og Nordvestfronten iværksættes en
Oversvømmelse. Længden af den indre Befæstningslinie fra Avedøre til
Hvidøre er c. 3½ Mil. Omkostningerne ved Anlægget have været c. 19½
Mill. Kr. (heraf har Foreningen „Fædrelandets Forsvar“ bidraget c. 11/3
Mill. Kr.). Alle Arbejder paa Fæstningen, saavel som paa den ndfr.
omtalte Søbefæstning, ere stillede i Bero, indtil en ifl. Lov af 7/3 1902 nedsat
Forsvarskommission har afgjort dens videre Skæbne.

Søbefæstningen. Muligvis har der allerede ved 1600 ligget uden for
Byens egentlige Befæstning et Stenbatteri ved Krabbelykke (omtr. ved
Nyhavnshoved) til Beskyttelse for Flaadens dav. Leje; senere anlagde Chr. IV et
Blokhus i Indløbet af Havnen, og ved Anlægget Skansen ved Skt. Anne Bro
lagde han Grunden til et Havneforsvar, der betydeligt forstærkedes, da
Fr. III opførte det nuv. Citadel og navnlig dets Søfronter. Men nogen
egentlig Befæstning fra Søsiden har først eksisteret fra Slutn. af 17. Aarh.
I 1702 anlagdes de to murede Udenværker ved Kalvebodstrands sydl.
Indløb, Rysensteens og Kalvebod Kigkure („Køkkenkurv“). Da man 1713
frygtede Angreb fra en engelsk-hollandsk Flaade, blev der paa
Schoutbynacht O. Judichærs Forslag paa Refshaleøens nordl. Pynt nedsænket 3
Orlogsskibe, af hvilket det ene hed „Tre Kroner“, medens nogle andre Skibe
samt en flydende Dok nedsænkedes paa en sydligere Grund. Det blev
den første Begyndelse til Batterierne Trekroner og Prøvesten, hvilke dog
atter sløjfedes hnvis. 1731 og 1767. Da man imidlertid indsaa
Nødvendigheden af et Forsvar for Reden, blev det 1767 besluttet paa Forslag af
Fr. Danneskjold-Samsøe at anlægge 7 Jordbatterier ude i Søen paa begge
Sider af Inderreden; men til Udførelse kom dog kun en mindre Del af det
nuv. Batteri Lynetten, der udvidedes 1777-80. Saa foreslog en 1777
nedsat Defensionskommission i 1784, at der skulde anlægges 3 nye Værker:
et nyt Trekroner, c. 500 Al. fra det tidligere Sted (Sporene af dette, „Gamle
Trekroner“, ses endnu), et nyt Prøvesten, c. 450 Al. N. V. for det tidligere
(dets Spor ses ogsaa), og et Fort paa Grunden „Stubben“ N. for Trekroner
paa den anden Side Kroneløbet, der fører ind til Inderreden. Disse Arbejder
ansloges til at ville koste 1½ Mill. Rd., hvoraf 273,000 til Trekroner; men
kun det sidste blev paabegyndt, og Arbejdet gik endda saa langsomt, at
det først blev færdigt 1827 (1801 havde det allerede kostet 356,000 Rd.).
Belært af Erfaringen ved Englændernes Besøg foreslog Defensionskommissionen
(der først opløstes 1865) i 1801 at anlægge 4 nye Værker foruden
Trekroner; men heller ikke det blev til noget, og man nøjedes med at
sætte 3 Linieskibe paa Grund ved Prøvesten og indrette et Batteri der,
som dog snart forfaldt, saa at man 1828 maatte sælge de 3 Vrag til
Ophugning. I 1853 tiltraadte Kommissionen et nyt Forslag om 4 Værker:
Prøvesten, et sydl. og et nordl. Mellemfort og et Fort paa Stubben, hvilket
vedtoges ved Lov af 31/3 1858 med en Bevilling af 3,8 Mill. Rd. Men da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free