Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Længer Ø. for Borgerg. og N. for Suensonsg., dels og især i 1785-95 med
Trekanten N. for Elsdyrsgade. Chr. IV’s Huse vare i 1, de andre næsten alle
i 2 Stokv. Kvarteret, der efter den sidste Udvidelse var c. 25 Td. Ld.,
er ved Bortsalg 1853-78 blevet indskrænket til mindre end det halve, og
der er foruden mange Privathuse opf. flere større Bygninger, som Skt.
Pauls Kirke og Frimurerlogen. Ogsaa den S. 210 nævnte Kadetskole findes
her. I 1886-93 ombyggedes de daarligste, deribl. alle Chr. IV’s Huse
(med Undtagelse af en Længe i nuv. Skt. Paulsg.), som to Stokv. høje
Arbejderboliger, ligesom der er gjort en Del for at forbedre de ældre. Endelig
er der 1903 opf. en Bygning i Kælder, 3 Stokv. og Mansard ved Skt.
Pauls Kirkeplads paa den gl., nu nedrevne Materialgaards Plads. Den gl.
Vagtbygning er restaur. og indrettet til Bolig for en Opsynsmand ved
Bygningen, der indeholder Embedsboliger og Lokaler for Lægekonsultation
og Kassation. Den længe nærede Tanke at flytte Boligerne (dog med Bevarelse
af de nybyggede) ud paa Orlogsværftet kom frem ved et Forslag i
Rigsdagen 1901-02, men gik ikke igennem. Nyboder har sin egen
Administration og sin egen Kommandant. Nogle Nybodershuse mellem Fredericia- og
Olfert Fischers Gade ere overladte til Boliger for Underofficerer af Hæren.
(H. D. Lind, N. og dets Beboere, især i ældre Tid, Kbh. 1882). — I
Nyboder findes to Monumenter: af Chr. IV ud til Ø.-Voldg. en
Broncestatue af V. Bissen, paa en høj Granitsokkel, afsløret 29/7 1900, og et
Mindesmærke for Sejrherren ved Helgoland, E. Suenson, bestaaende af
en Buste paa en høj, med Skibssnabler prydet Granitsokkel, ved hvis Fod
en Løve af Bronce, af Th. Stein, afsløret 9/5 1889.
Om Søkortarkivet se S. 218.
Tøjhuset, der med sine tilhørende Bygninger og Omgivelser indtager
den sydvestl. Del af Slotsholmen, er Hærens Arsenal og Centrum for
Artilleriets Virksomhed. Det store Anlæg skyldes Chr. IV, der lod
Bygningerne opføre baade for Hær og Flaade paa et fra Stranden indvundet Terræn
som Afløsere af det under Chr. III og Fr. II opførte Tøjhus, som laa
omtrent paa det nuv. kgl. Biblioteks Grund, og de dermed forbundne to
Provianthuse. Byggearbejdet begyndte 30/10 1598 med Opførelsen af den østl.
Længe, „Lange Tøjhus“, under Ledelse af Bygmester Bernt Petersen, der
havde forestaaet Opførelsen af Kæmpetaarnet paa Koldinghus. Bygningen,
520 X 77½ F., med 11 F. tykke Mure, staar endnu væsentlig, som da
den var færdig 1604, om ogsaa den har mistet sine Sandstensgavle og
andre Prydelser, deribl. det ene af sine Spir, ligesom Blytaget er ombyttet
med et Skifertag, de røde Stenmure ere dækkede af et grimt, graat
Cementlag, og der er 1888 opf. to stilløse Trappetaarne, et paa hver af
Langsiderne; det var navnlig efter en Brand i 1647, der fortærede øverste Stokv.
og Taget, at den i Hovedsagen fik det Udsende, som den nu har; Taget
rejstes først 1655, og det c. 105 F. høje, kobbertækte Spir paa
Trappetaarnet inden for Porten fra Tøjhusgade opsattes først 1680. Tøjhusets
nederste Rum er dækket med en dobbelt Række af 17, 20½ F. høje
Korshvælvinger, medens 2. Stokv. har gibset Loft (tidligere Bjælkeloft); om
disse Rums Anvendelse til Vaabensamling se S. 250. Omtrent samtidig
med Tøjhuset opførtes den østl. og de sydl. Længer i Komplekset. Den
østl. Fløj, Provianthuset, der er lige saa lang som Tøjhuset, men kun 55
F. bred, med et Trappetaarn (se Bill. S. 167), opførtes 1602-6 (en mindre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
