Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavns Havn.
335
nedad til 18 F.’s Dybden, der laa 50-80 F. fra Bolværkerne. Den nordl.
Del af Bassinet mellem Knippels- og Langebro var c. 14 F. dyb med c.
12 F. Vand ved Bolværkerne paa Christianshavnssiden; derimod var den
sydøstl. Del af dette Bassin optaget af Havfrugrunden (saaledes kaldet efter
en høj Stensøjle med en kvindl. Figur, Leda med Svanen, der benævnedes
som Byens Vartegn, og som først nedtoges 1795), hvorpaa der kun var
3-4 F. Vand, og som først blev fjærnet 1865. Vest og Syd om denne
Grund gik et 100-250 F. bredt og 12 F. dybt Løb, der naaede midt ud
mellem Langebro og Estakaderne ved Rysensteens Bastion; herfra førte et c.
lx/4 Mil langt og 6-8 F. dybt, smalt og bugtet Løb ud gennem
Kalvebodstrand til Kjøge Bugt.
I de næste 50 Aar blev der omtrent intet gjort for Havnens yderligere
Uddybning og Forbedring; det Knæk, Handelen havde lidt i Beg. af 19.
Aarh., opmuntrede heller ikke til det. Der foretoges dog Uddybning ved
Toldbodens Bolværk for Skibe indtil 14 F., og Havnen blev i det hele, saa
vidt det lod sig gøre, oprenset for det Mudder, der tilførtes den ved Afløb
fra Byen, og for det Sand, der sattes ind af Strømmen. Imidlertid gjorde
den stigende Dampskibstrafik i 1840’erne en Udvidelse af Bolværkspladsen
nødvendig, hvorfor Anlægget ved Skt. Annæ Plads med Dampskibsbroen
ved Kvæsthusgade (betydelig udvidet siden 187 7 og 1905) og den
nødvendige Uddybning af Havnen paa det Sted iværksattes 1848-50. Herved lod
man det bero indtil Slutn. af 1850’erne, da den stærkt tiltagende Skibsfart og
Anvendelsen af store, dybtgaaende Skibe fordrede mere Bolværksplads, større
Dybde og nye Oplagspladser. En Plan, der var udarbejdet af den engl.
Ingeniør J. Murray og 21/10 1859 blev givet i Koncession til Grosserer A.
W. Andersen, og som gik ud paa at udvide Havnen med et 20 F. dybt og
120 F. bredt Løb gennem Kalvebodstrand til Kjøge Bugt, strandede, og
det overdroges da 1862 Havneforvaltningen at udarbejde en ny Plan. Denne,
som blev beregnet at ville koste c. 3,2 Mill. Kr., og som i det væsentlige
skyldes Havnekaptajn J. A. Garde og Havnebygmester F. V. W. Lüders,
udførtes 1865-80 og forandrede betydeligt Havnens Udseende. Den bestod i:
1) en Uddybning til 22 F. af den nærmest Havnen liggende Del af Reden,
Uddybning til 20 F. af selve Havnen fra Toldbodbommen til Gasværket
ligesom Uddybning af de Kanaler, der fra Havnen føre ind i Byen; 2) nye
Landdannelser paa Reden og i Havnen ved det ved Uddybningerne
indvundne Fyld (der optoges i alt 1,811,408 Læster), hvorved der indvandtes
Land paa Refshaleøen, paa Gammelholm, paa Strækningen mellem
Knippels-og Langebro (deribl. den S. 327 nævnte Tøjhushavn) og i Kalvebodstrand
et Areal paa over 35 Td. Ld., med det nu forsvundne Tømmergravsbassin
(henved 5 Td. Ld.); og 3) en Regulering og Forbedring af Havne- og
Oplagspladserne samt Havneværkerne, hvoraf fremhæves Udvidelse af
Havneindløbet til 130 F., Regulering af nordre og søndre Toldbodplads,
Opførelsen af en Træbro over Nyhavn, Ombygning af Knippelsbro (se ndfr.),
Udvidelse af Langebros Sejlløb, en sammenhængende Bolværkslinie fra
Langebro til Gasværket, m. m. Det viste sig dog straks efter Fuldendelsen
af disse Arbejder, at den tilvejebragte Dybde langt fra var tilstrækkelig,
og der vedtoges derfor en ny, af Indenrigsminist. i Jan. 1882 approb.
Plan, der gik ud paa overalt i den egentlige Havn at uddybe til 20 F., at
gøre Løbet gennem Inderreden og den nordl. Del af Havnen 200 F. bredt
og 24 F. dybt, og at bruge Fylden til Fuldførelse af Refshaleøen og til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
