Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F. Endelig er der Tørdokken Gamle Dok, ligeledes paa Christianshavn, der
kan optage Skibe paa indtil 235 F. Længde og med 13½ F. Dybgaaende;
den blev anlagt af Marinen, højtidelig indviet 26/5 1739 og kostede 229,193
Rd., den benyttedes af Marinen til 1871 og solgtes 1872 til Havnevæsenet,
der 1877 solgte den til Aktieselskabet „De forenede Oplagspladser og Værfter“.
B. Frihavnen er fra N. til S. c. 5000 F. og har et Areal af c. 110
Td. Ld., hvoraf c. 44 er Vandareal (i Arealet er indbefattet det nedenn.
Dampfærgeanlæg, c. 8 Td. Ld.). Den bestaar af 3 Bassiner: et Sydbassin
og et Mellembassin, tils. c. 37 Td. Ld., samt et Nordbassin, 7 Td.
Ld. Sydbassinet, hvis Dybde varierer fra 26 til 30 F., er i sin inderste
Del ved en 1000 F. lang Midtmole delt i et Vest- og et Østbassin,
medens den mod Ø. er skilt fra Yderhavnen ved en c. 3000 F. lang og
indtil 270 F. bred Østmole, der mod S. gennemskæres af en Pramkanal og
mod N. ender i en c. 300 F. lang Ledemole, og over hvilken gaar den
nye Langeliniepromenade (s. d.). I Sydbassinet (ved Hj. af Mellembassinet)
ligge to af Staten for Dampfærgeforbindelsen med Malmø anlagte
Dampfærgelejer (indtil 18 F. dybe), der staa i Sporforbindelse med Østerbros
Jærnbanestation. Mellembassinet, det mindste, og Nordbassinet ere 24 F.
dybe. Det 350 F. brede Indsejlingsløb til Frihavnen, lige for
Dampfærgelejerne, beskyttes af en c. 1050 F. lang Bølgebryder. Den saml. Længde
af Kajmure og Bolværker er c. 12,900 F.
Som nøje knyttede til Frihavnen og anlagte samtidig med denne maa
nævnes den alt S. 336 omtalte Ny Kalkbrænderihavn (c. 17 Td. Ld.,
hvoraf over 8 er Vandareal), der afløste de mindre Havneanlæg paa denne
Del af Kysten, deribl. Østre Gasværks Havn, og den 12 F. dybe
Lystbaadehavn lige S. for den lange Østmole som Erstatning for en Del af
Yderhavnen, der ved Frihavnens Anlæg blev taget fra Lystfartøjerne. I nøje
Forbindelse med Frihavnsanlægget staar endelig hele Omordningen af
Langelinieparken, om hvilken henvises til senere Afsnit. For øvrigt tænkes
Frihavnsterrænet udvidet, bl. a. ved Indlemmelse af Kalkbrænderihavnen.
Medens selve Havneanlægget er bekostet af Havnevæsenet, ere
Bygningerne opførte af Aktieselskabet. Af Bygningerne nævnes
Toldbygningen, ved den sydl. Hovedindgang fra Østerbrogade, et helt lille
Bygningskompleks med firkantet Taarn med Pyramidetag, mange Kontorer,
brede Perroner til Varernes Af- og Paalæsning osv., Administrations-
og Kontorbygningen, lige S. for Sydbassinets vestl. Del, i Kælder og
2 Stokv., og den i Nærheden liggende Vagtbygning; alle de nævnte
Bygninger ere af røde Mursten efter Tegn. af Prof. E. Schiødte. I
Nærheden af Toldbygningen ligger den elektriske Centralstation (Arkit.:
Etatsrd. V. Dahlerup), ogsaa af røde Mursten. Al Belysning og Drivkraft
i Frihavnsanlægget frembringes ved Elektricitet. Af de store imponerende
Skure, Pakhuse, Magasinbygninger osv. (for det meste efter Tegn. af Dahlerup)
fremhæves Langelinieskuret, paa Østmolen, c. 800 F. langt, med Kælder
og Overrum, over hvilket Langeliniepromenaden gaar; det c. 192 F. lange
Bølgeblikskur paa Sydbassinets Midtmole, og yderst paa s. Mole det
160 F. lange og 100 F. brede Silopakhus, af røde Sten. Det er
efter Bredden delt i 3 Hovedafdelinger, af hvilke de to paa Siderne ere
indrettede som alm. Loftspakhus med Kælder, Underrum og 6 Lofter,
medens den midterste Afdeling har to Jærnbanegennemkørsler paa langs
gennem Bygningen paa hver Side af en Midtperron, og oven over disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
