- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
381

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præsidenterne og Halvdelen af Raadet vælges af Selskabets Medlemmer, den
anden Halvdel bestaar af eet Medlem for hvert Amt, valgt af
Landboforeningerne. Selskabets Medlemmer faa det af Selskabet udgivne „Tidsskr.
for Landøkonomi“ og de andre udgivne Skrifter. Selskabets rentebærende
Kapital er c. 300,000 Kr. Kongen er Protektor. Maj 1905: 735 Medl. —
Dets Møder holdes i Prinsens Palæ (se S. 146).

Det Reiersenske Fond, stift. af Etatsrd. Niels Lunde R., † 1795,
til Manufakturvæsenets og Industriens Udvidelse i Kbh. og de sjællandske
Købstæder, ejer en rentebærende Hovedkapital af 970,170 Kr. Indtægterne
anvendes fornemmelig til at yde aarl. Bidrag til saadanne Institutter og
Stiftelser, der virke til Industriens Fremme, dels til at lette Udgivelsen af
Skrifter, fornemmelig periodiske, der vedrøre det industrielle Fag, dels til
at fremme Virksomheden i saadanne Skoler, der især ere bestemte for
Haand værkeres Uddannelse; men især virker Fonden ved at tilstaa
Rejseunderstøttelser til fortrinlige Fabrikanter, Haandværkere og Teknikere, for
at de kunne gøre sig bekendte med de Fremskridt, deres Fag have
opnaaet i Udlandet.

Grosserer-Societetet i Kbh., bestaaende af alle her bosatte Grosserere
(egentlig oprettet ved Kommerceforordn. af 4/8 1742 og dannet af de
„indskrevne Groshandlere“, ɔ: dem, der ejede Skibe eller Skibsparter), hvis
Anliggender ledes af Grosserer-Societetets Komité, oprettet ved Forordn. af
23/4 1817. Dens 13 Medlemmer vælges paa Societetets aarl.
Generalforsamling; den repræsenterer Handelsstanden over for Regering og Rigsdag og er
i det hele dens Organ udadtil.

Det kgl. danske Haveselskab, stift. 29/3 1830, har til Formaal at
ophjælpe og fremme Havedyrkning ved i dets Have og Væksthuse at holde
en betydelig Samling af Planter, ved at anstille Forsøg med nyere Sorter,
ved at formere og uddele Planter og foranstalte Udstillinger af
Haveprodukter. Tillige administrerer Selskabet de af Staten ydede Midler til
Præmiering af Husmandslodder, til Understøttelse af Husmænds og Arbejderes
Sønner, som attraa Oplæring i økonomisk Havebrug, samt til Uddeling af
Frugttræer til Smaakaarsfolk paa Landet. C. 780 Medl. — Selskabets
Have var fra 1838 i Frederiksberg Allé indtil 1882, da den flyttedes til
Frederiksberg Have, aabnet 1883 (se S. 183); c. 4 Td. Ld.

Boghandlerforeningen i Kbh., stift. 18/1 1837, med det Formaal
„at fremme Orden, Fasthed og Sammenhold i Boghandelen“, har haft stor
Betydning for Boghandelens Udvikling og bl. a. gennemført, at al Litteratur
sælges til ens Priser over hele Landet. Den udgiver „Nordisk
Boghandlertidende“; 1905: 51 Medl.

Industriforeningen i Kbh., stift. 12/7 1838, har til Formaal at fremme
den danske Industri, for hvilket den virker fornemmelig ved en Læsestue,
hvor inden- og udenlandsk Litteratur, navnlig af industrielt Indhold, samt
Billedværker og Tegninger ere tilgængelige, ved Udlaan fra det over 7000
Bd. store Bibliotek, ved Forevisninger, Udstillinger og Foredrag, ved
Udgivelse af Tidsskrifter (fra 1900 „Tidsskr. for Industri“), ved Bedømmelse
af industrielle Genstande og Forhold, m. m. I Spidsen for Foreningen
staar en Bestyrelse paa 5 og et Repræsentantskab paa 20 Medlemmer.
Foreningen har c. 5200 Medl., hvoraf c. 500 udenbys. Den har
foranstaltet større Industriudstillinger i Kjøbenhavn i 1840, 1844, 1852 (i en
Træbygning paa Christiansborg Slots Ridebane) og 1879 samt nordiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free