- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
392

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig til Handel eller Haandværk, eller som ville gaa den studerende Vej el.
lign., dels ved at oprette Skoler (Handelsskolen for Kvinder, se S. 214,
Tegneskolen, se S. 258), som give en saadan Uddannelse, og dels ved at
fremkalde mundtlig og skriftlig Drøftelse af Spørgsmaal, der vedrøre
Kvindens Stilling. Det udgiver Ugebladet „Kvinden og Samfundet“. C. 2500
Medlemmer.

De Spannjerske Legater, stift, ved Testam. af u/8 1872 (Fundatsen
konfirm. 19/7 1879) af Skomagermester J. E. Spannjer († 1872), have det
Formaal at virke „i for det offentlige gavnlig velgørende Øjemed“, navnlig
ved Understøttelse af Stiftelser og Institutioner i Kbh. og Frederiksberg.
De have en Bestyrelse paa 3 Medl. samt en af Justitsministeriet udnævnt
Revisor. Legatformuen var April 1904 c. 2,417,000 Kr.

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, stift. 20/u 1875
af Ingeniør Viggo Schmidt, har til Formaal at modvirke Mishandling af
Dyr af enhver Slags samt ved Belønninger og paa anden Maade at søge
at bidrage til en god Behandling af Dyrene. Foreningen har 75 Kredse i
Købstæderne og paa Landet (deribl. en Kvindekreds) og udgiver
Maanedsbladet „Dyrevennen“. Kongen er Protektor.

Foreningen „Det røde Kors“, stift. 1875, anerkendt af Regeringen
1876, har til Formaal paa Grundlag af Beslutningerne paa Genferkonferencen
af 1863 at supplere den Virksomhed, der fra Statens Side udfoldes til
syges og saaredes Pleje under Krigsforhold. Den uddanner dertil egnede
Kvinder til Sygeplejersker, som stilles til Raadighed for Publikums private
Sygepleje, for ubemidlede Folks Vedk. enten mod nedsat Betaling eller gratis,
saavidt Foreningens Midler tillade det. Fra Aar 1900 er der oprettet
særlige „Dameafdelinger“ for at virke for Foreningens Udbredelse og yde
Hjælp under Krig, Epidemier eller andre Nationalulykker. Kongen er
Protektor.

Selskabet for Historie, Litteratur og Kunst, stift. 1876 paa Forslag
af Bibliotekar Chr. Bruun, har til Formaal at fremme de humanistiske
Studier og at bringe disse Studiers Dyrkere og Velyndere i nærmere
personligt Forhold til hverandre, navnlig ved regelmæssige Møder om Vinteren
med Foredrag; 150 Medl. (Se E. Elberling, Selsk. for H., L. og K.
1876-1901, udg. som Manuskript, Kbh. 1902).

Den international evangeliske Afholdsforening „Det blaa Kors“,
stift. 21/9 1877, virker paa kristeligt Grundlag; 50 Lokalforeninger.

Foreningen mod Lovbeskyttelse for Usædelighed er stiftet
1877.

Socialdemokratisk Forbund stift. 12/2 1878, har til Formaal at
virke for de socialistiske Ideers Udbredelse og for Arbejdernes politiske
Organisation samt for deres Repræsentation i Rigsdag og
Kommunalbestyrelse. — Forbundet ejer Bygningen Rømersgade 22 (før „Lyceum“, se S.
223).

Odd Fellows, Independent Order of, hvis første Loge i Kbh.
oprettedes 30/6 1878, er ligesom Frimurerordenen et hemmeligt Selskab med
filantropiske Formaal, navnlig „at besøge de syge, hjælpe de trængende,
begrave de døde og opdrage de forældreløse“. Ordenen tæller i Danmark
29 Loger og c. 3100 Medl. samt har en Formue paa c. 1 Mill. Kr.
Ordenen holdt sine første Møder Østergade 15 (Kongens Klub), boede
derpaa i 5 Aar til Leje i Kapellet i St. Kongensg. 55 (se S. 98) og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free