Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belysningsvæsenet.
403
osv. Endelig er der i 1904 bevilget 1,110,000 Kr. til Ombygning af det
ældre Retorthus m. m. Ved Anlægget af Kystbanen mistede Vækket sin
Pramhavn, hvis Areal efterhaanden er blevet opfyldt; her ligger
Vandgasværket ligesom flere ai de nye Bygninger. Hele Værkets Areal er nu
349,500 □ Al. Dets Produktionsevne er 5 a 6 Mill. Kbfd. pr. Døgn,
deri indbefattet Vandgasværket (ll/2 å 2 Mill. Kbfd.).
Paa Christianshavn, som sorterer under Vestre Gasværk, der tidligere
forsynede denne Bydel gennem en i en Tunnel under Havnen ført Ledning (se
S. 400), er der i Baadsmandsstræde i 1888 opført en Gaspumpestation,
der som Maksimum kan suge c. 30,000 Kbfd. Gas pr. Time fra Vestre
Gasværk; Arealet er c. 10,000 □ Al., og Anlægget kostede 282,000 Kr.
Sundby Gasværk, mellem Øresunds- og Lergravvej, er som nævnt S.
401 opf. 1898-1900 sammen med Vandværket paa et 195,000 □ Al.
stort Areal, hvoraf de c. 130,000 □ Al. høre til Gasværket; Driften
begyndte 24/4 1900 og gik 1902 over til Kbhs. Kommune. Det kan nu
producere c. 1j4 Mill. Kbfd. pr. Døgn. Værket er assureret for c. 590,000 Kr.
Endelig er der under Opførelse ifl. Vedtægt af 29/9 1903 et nyt stort
Gasværk ude bag Valby paa Vigerslevs Jorder (Areal: c. 63 Td. Ld.),
der skal koste c. 6,6 Mill. Kr., og som anlægges i 4 Dele, hvoraf hver
kan producere 3 å 4 Mill. Kbfd. Gas pr. Døgn; foreløbig er dog kun den
ene Fjerdedel under Anlæg.
De i Brug værende Gasværker ere 1905 tils. vurderede til 26,376,723 Kr.
For at vise den overordentlig stærke Stigning i Gasproduktionen hidsættes
nogle Tal. I 1858 var der 1818 offtl. Lygter og 3938 Maalere, Produktionen
var 81,9 Mill. Kbfd.; 1868 var der 2278 Lygter, og Produktionen var 208,5
Mill. Kbfd.; 1878 vare de to Tal henholdsvis 2832 og 421,2 Mill., 1888
3790 og 646,j Mill., 1896 4679 og 1086,3 Mill. I 1903 var Produktionen
c. 1805,8 Mill. Kbfd. (Maksimum pr. Døgn var 23. Dec. 8 Mill., Minimum
1. Juni 2,6 Mill.), deraf var Lysgas c. 492,5, Motor- og Kogegas 1042,8,
medens der medgik til Gadebelysning 117,5 (deraf 10}1 Mill. til private Lygter),
og Resten gik til Værkernes Forbrug, Svind osv. Der var 31/3 1904 124,844
Maalere (1896: 58,000), 6615 offtl. og 816 private Gadelygter. Udgiften
til offtl. Gadebelysning var i 1903 anslaaet til 564,000 Kr.
Hovedledningerne, der ere nedlagte i Gaderne, havde ved Udg. af 1903 en samlet
Længde af 1,101,127 F. (c. 46 Mil).
Kommunen har 3 Elektricitetsværker. Goter s gades Elektricitetsværk
er anlagt 1890-92 og traadt i Virksomhed 5/3 1892. Det anlagdes
oprindeligt paa Grunden af de to Ejendomme Gotersg. 30 og Adelg. 10, idet
Værkbygningerne opførtes paa Grundens bageste Del, medens Bygningerne
ud til Gaderne bleve staaende; Grundene kostede 330,327 og Anlægget
1,917,163 Kr.; 1895 tilkøbtes Gotersg. 28, Adelg. 14 og Helsingørsg. 3,
1900 og 1901 Borgerg. 15, Adelg. 12 og 16 og Helsingørsg. 5, tils. for
682,179 Kr., og Værkets Udvidelse har indtil 1902 kostet 939,151 Kr.;
hele Grunden er nu 12,600 □ Al. Stationen, hvis Forsyningsomraade
væsentlig er Byen inden for den gamle Voldlinie, kan f. T. forsyne c.
35,000 samtidig brændende Lamper å 55 Watt med Strøm. En
Udvidelse i 1902-4 har forøget Produktionsevnen omtr. til det dobbelte,
idet der er tilbygget et Anneks værk for c. l3/4 Mill. Kr. En Del af
de gamle Bygninger ere nedbrudte og erstattede med nye, saa at Stationen
har faaet Façader (af røde Sten) ud til Borgerg. (hvor Façaden væsentlig
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
