- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
405

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Belysningsvæsenet. Kloakvæsenet.

405

Kloakvæsenet. Vandafledningen i Kbh. skete tidligere udelukkende ved
aabne Rendestene, der paa forskellige Steder havde Udløb til Havnen, Kanalerne
eller Stadsgraven. Uden for Voldene i Forstæderne, hvor der kun var
lidet bebygget, skete Afvandingen væsentlig ved aabne Grøfter. Dette
Forhold havde i gamle Dage ikke særlig store Ulemper for Havnen, da
Spildevandsmængden var forholdsvis lille, og da den stærke Strøm hurtig
bortførte den, hvorimod Tilstanden i Gaderne var alt andet end god i
hygiejnisk Henseende. Det var derfor naturligt, at Spørgsmaalet om
underjordiske Kloaker kom paa Tale samtidig med, at man begyndte paa
Udførelsen af Gas- og Vandanlæggene. Bygningen af disse underjordiske
Kloaker begyndte i Slutn. af 1850’erne (før den Tid var der kun enkelte
underjordiske Ledninger af Form som Stenkister, der væsentlig vare
beregnede paa Optagelse af Regnvand), og i Løbet af 30 Aar var saa godt
som hele den bebyggede Del af Byen forsynet med saadanne Kloaker med
forskellige jævnt fordelte Udløb ved Kysten paa Strækningen fra den nuv.
Godsbanegaards vestlige Grænse til Øresundshospitalet. Ogsaa
Christianshavn blev forsynet med lignende Kloaker, væsentlig med Udløb til
Christianshavns Kanal. Ved dette System, der danner Grundlaget for den senere
indførte, nuværende Ordning, afvandedes hele Kbh. tillige med Frederiksberg
Bydistrikt. Ved Anlægget af Kloakerne blev der særlig tilstræbt to Ting:
at de skulde kunne holde sig selv rene, hvilket opnaaedes ved at give dem
dertil passende Profilformer og saa stærkt Fald, at Hastigheden af
Spildevandsstrømmen forhindrer Smuds- og Sandaflejringer (enkelte Steder, hvor
Forholdene gjorde et saadant Fald umuligt, maa Ledningerne skylles eller
oprenses), og at de skulde være store nok til ogsaa at optage det størst
mulige Regnfald. Nogle af Kloakerne ere senere blevne supplerede med
Hjælpeledninger, der ved et Overfald staa i Forbindelse med Hovedkloaken,
saaledes at den ved stærke Regnskyl modtager det Vand, Kloaken ikke
selv kan optage. Her nævnes nogle af de største Kloaker fra S. til N.:
Belvederekloaken (opkaldt efter Ejendommen Belvedere, der før laa ved dens
tidligere Udløb i Stranden), der afvander den yderste Del af Vesterbro,
Frederiksberg og den Del af Valby, hvor de store Bryggerier ligge;
Hartmanns Kloaken (opkaldt efter den tidligere „Hartmanns Plads"), der
afvander Vesterbro mellem Skydebanen og Gasværket; Slagtehusenes Kloak,
for Slagtehusene og Kvægtorvet; Kvægtorv gades Kloak, der er Hovedkloak
for det største af alle Kloaksystemerne og fører c. 1/4 af alt Byens
Spildevand (en stor Del af Vesterbro og Frederiksberg samt største Delen af
Nørrebro); i den indre By nævnes Niels Juels Gades, Skt. Annæ Plads’
og Toldbodvejs Kloaker; af de nordl. udenbys er den største Nordre
Frihavnsvejs Kloak. Den største af Hjælpeledningerne er den, aer begynder
ved Aaboulevarden og gaar gennem Ørstedsvej, Alhambravej, Kingosgade,
Enghavevej og Flensborgg.; den er indtil 9^2 F. i Tværmaal. Af andre
Hjælpeledninger nævnes den, der gaar gennem Victoriag. og Kvægtorvet,
den, der gaar gennem St. Kongensg. og Fredericiagade ud til Havnen, og
den, der gaar gennem Nordre Frihavnsvej.

Efterhaanden som Byen voksede og Spildevandsmængden tiltog, bleve
imidlertid Ulemperne større i Havnen, hvor Strømmen ikke var stærk nok
til at bortføre Kloakvandet, inden det gik i Gæring, og endnu værre vare
Forholdene i de smalle Løb og Kanaler. Man maatte da være betænkt
paa at fjærne Kloakvandet fra Havnen, saa meget mere som Indførelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free