Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
Bygninger og Institutioner’.
medens Resten forbeholdtes til Udvidelse. Planen til Anlægget og Tegn.
til Bygningerne skyldes Arkitekt Hans J. Holm. Ud til Halmtorvet er der
paa hver Side af Hovedindgangen opført en Bygning (60X36 F.) af gule
Sten i Kælder og 2 Stokv., hvoraf den ene er indrettet til Administration,
den anden til Restauration og Gæstgivergaard. Pladsen V. for
Administrationsbygningen er indrettet til Hestetorv. Det egentlige Kvægtorv, der
strakte sig mod S. 0. ned til Gasværkshavnen, var delt ved en bred
Hovedgade, paa hvis Sider der var opført Haller til Kostalde og Faarefolde
samt Salgspladser m. m. Udgifterne ved Anlæg og Bygninger beløb sig
indtil Vt 1880 606,508 Kr. I 1880 førtes en Gren af Havnebanen
ind paa Torvet. Ved Anlægget var det tillige bestemt, at der i
Forbindelse med Torvet skulde opføres Slagtehuse; 3/io *883 aabnedes de 3
første S. V. for Torvet nærmest Gasværket. Da det kort efter ved
Sundhedsvedtægten bestemtes, at der fra 1/1 1888 skulde indføres Slagtetvang
i Kbh., hvorved Forhandling af Kød stilledes under offtl. Kontrol, maatte
man skride til en første Udvidelse af Slagtehusene, hvilken allerede 1885
var fuldendt. Hovedindgangen til Slagtehusene er ligesom ved Kvægtorvet
fra Halmtorvet, medens der i den modsatte Ende er Forbindelse med
Kvægtorvet til Indførsel af Kreaturer. Senere er Anlægget blevet udvidet
flere Gange, saaledes 1888, 1891 og navnlig 1900-01, da den store
Salg s hal for Øksne opførtes (aabnet 28/n 1901) lige midt for Torvets
Indgang efter Tegn. af L. P. Fenger for c. 340,981 Kr. Det er en lukket
Hal, der har et Areal af 13,838 □ Al., 229 F. lang og 242 F. bred;
selve Salgshallen og Opstaldningsrummet er 214X239 F., medens der i
Hallens sy dl. Ende er en Række Kontorlokaler i 2 Stokv. (se „Den tekn.
Forenings Tidsskr." 1902-3, 27. Aarg., og „Architekten" 8/8 1902). Den
mellem Torvet og Slagtehusene opførte Staldrække benyttes nu til
Opstaldning for Slagtehusene, medens den anden Staldrække ved Torvets østl.
Yderside er bevaret som Stalde for Torvet. Paa begge Sider af
Midtergaden i Slagtehusene findes de for Slagtningen nødvendige Bygninger,
som Kølehus med tilhørende Maskinhus, Skoldehus, Faare- og Kalvestald
samt 2 Fabrikker for Tilberedning af Blod og Tarme. Terrænet S. for
Torvet og Slagtehusene er bestemt til Udvidelse af disse. Paa det
trekantede Terræn 0. for Torvet ved Reventlowsgades Forlængelse ligger
Kvægtorvets egen Banegaard med Kvægrampe. Hele det af Torv cg Slagtehuse
indtagne Terræn er 214,950 □ Al. (henved 1572 Td. Ld.).
Anlægskapitalen var ved Udg. af 1902 4,273,105 Kr. — Torvet afgiver nu Plads
for 14 å 1600 Øksne i Øksnehallen og c. 300 Øksne i Staldene, 14 å
1600 Kalve i Kalvehallen, 6 å 8000 Faar i Faarehallen og c. 250 Svin
i Svinehallen (i 1880 var der Plads til c. 650 Øksne, 450 Kalve, 4000
Faar, 450 Svin samt Salgsplads for 1100 Øksne). I 1903 var der paa
Stade 62,535 Øksne, 59,664 Kalve, 422 Svin og 4269 Gæs (da
Faare-foldene ere udlejede, kan intet Tal opgives for Faar og Lam). I de offtl.
Slagtehuse slagtedes der i 1903: 47,646 Øksne, 62,651 Kalve, 81,341
Faar, 3260 Svin og 443 Heste. Af samtlige Slagtedyr kasseredes: 343,409
Pd. Oksekød, 17,878 Pd. Kalvekød, 1800 Pd. Faarekød, 6986 Pd.
Svinekød og 1221 Pd. Hestekød.
C. 1/4: Mil fra Slagtehusene er der af Kommunen paa Vester Fælled i 1890
opf. en Destruktionsanstalt til Destruktion af det Kød, der er kasseret
af Kødkontrollen og af Sundhedspolitiet, samt af Kadavere af selvdøde Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
