- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
473

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Læder-, Sten-, Ler- og Glasindustri

473

Aluminia, Smalleg. 45, et 1872 stift. Aktieselskab, der fabrikerer Fajance,
Porcellæn og dermed beslægtede Varer, og som ejer Fajancefabrikken
„Aluminia", 1872 overgaaet til Aktieselskabet, og Den kgl. Porcellænsfabr.,
der blev købt af Selskabet i 1882. Aktiekapitalen, oprindl. 800,000 Kr.,
ved Overtagelsen af Porcelænsfabrikken udvidet til 1,200.000 Kr. og 1903
yderligere til 1,800,000 Kr. Aluminia har en aarl. Omsætn. af 6-700,000
Kr. og c. 250 Arbejd, og Funktion., Porcelænsfabrikken en aarl. Omsætn.
af c. 1 Mill. Kr. og c. 400 Arbejd, og Funktion. — „Aluminia" blev
anlagt 1863 paa Christianshavn (Hj. af Baadsmandsstræde og Prinsesseg.)
af Aug. Schiøtt og flyttedes 1869, Aaret efter at Philip Schou var traadt
til som Leder, ud til sin nuv. Plads, hvorefter den i 1872 som nævnt
gik over til Selskabet. Porcellæn fabrikken er oprettet af Kemikeren Frantz
Heinrich Müller, der efter at have fremstillet en Prøve af Porcellæn,
forfærdiget af bornholmsk Porcellænsjord, og efter at der 17 74 var udstedt
Indbydelse til Dannelsen af et Aktieselskab, flk Fabrikken i Stand 177 5
(beg. Nytaar 17 76) paa Kjøbmagerg., nuv. Nr. 50*). Da Fabrikken
imidlertid ikke betalte sig, blev den ved kgl. Res. af 21/4 17 79 overtaget af
Staten og flk Navn af „Den kgl. Porcellænsfabrik". I de næste Aar, da
Müller var Inspektør, vandt Fabrikken, der arbejdede med Fabrikken i
Meissen som Mønster, sit Navn, støttet af tyske Kunstnere som A. C.
Luplau, J. C. Bayer, F. A. Schlegel m. fl. og danske som H. Clio, Camrath
og Ondrup. Senere traadte andre Kræfter til som G. F. Hetsch (fra 1824)
og H. V. Bissen, og mange af Landets Kunstnernavne knyttedes til den;
men den hensygnede dog efterhaanden i 19. Aarh.; 1868 solgte Staten
den til Grosserer G. A. Falck, uden at den dog mistede Prædikatet „kgl.";
først da den, efter i 1882 at være købt af Selskabet, var flyttet ud til
sin nuv. Plads ved Aluminia (Bygningerne ere opf. af Arkitekt Ingemann),
forandredes Forholdene under Ph. Schou (indtil 1902) og den kunstneriske
Leder Arnold Krogh, bistaaet af mange talentfulde Kunstnere. (Se C. Nyrop,
Bidr. til den danske Industris Hist., Kbh. 187 3, s. Forf., Den danske
Porcellænsfabrikations Tilbliven, i Industrif. Maanedsskr. 1878; K Madsen,
Den kgl. Porcellænsfabrik. i forrige Aarh., i Tidsskr. for Kunstind. 1893;
„De d. Byerhverv, Kbh..", 4. H.).

P\ Ipsens Enkes Terrakoltafabr., Frederiksundsvej 78, grl. 1843,
overgaaet 189 7 til et Aktieselsk., Aktiekpt. 90,000 Kr. (kun tegnet af
Familien), Reproduktion af Antikker, danske og udenlandske Kunstværker m. m.;
aarl. Omsætn. c. 135,000 Kr., c. 30 Arbejd, og Funktion.

Frederiksholms Kalk- ,og Teglværker, Kongens Enghave, grl. 1871 paa
den af Vilh. Køhler købte Ejendom Frederiksholm (123 Td. Ld.) som
„Frederiksholms Teglværk", 1873 overgaaet til et Aktieselsk., der antog
det nuv. Navn, efter at der i 1884 paa Ejendommen var opdaget rige
Kalklejer; Aktiekpt., oprindl. 900,000 Kr., nu 2 Mill. Kr.; Værkerne, som

*) Gaarden, som tidligere havde været ejet af flere Adelsslægter, tilskødedes 1701 Fr. Rostgaard.
Kort efter Branden 1728 blev den opf. i den Skikkelse, som den omtr. havde til det sidste.
Senere var den østerrigsk Gesandtskabs Hotel og havde et katolsk Kapel (se S. 93); 1764
blev den købt af Vognmandslavet for 14,500 Rd. til „Kgl. allernaadigst privilegeret Post- og
Gæstgivergaard", som der stod over Porten; men almindelig kaldtes den kun „Postgaarden"
(ikke at forveksle med Generalpostamtets Gaard, se S. 198). Den svarede dog daarlig Regning
for Lavet, som ogsaa havde Lavshus her, og ved kgl. Resol. 1773 fritoges det for den med
den derpaa hæftende Gæld, mod at Gaarden overdroges til Generalpostamtet, der 1775
udlejede den til Fabrikken, som købte den 1777 for 12,600 Rd. Da Fabrikken 1882 flyttedes ud
til Aluminia, blev den solgt og nedbrudt 1885 for at give Plads for en stor nymodens
Bygning. (Se V, Bergsøe, De forbistrede Drenge, S. 22 flg.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free