Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486
Befolkning. Erhverv. Administrative Forhold.J
i 1872 havde Kbh. en lige saa stor Tonnage som ved Aarh’.
Begyndelse; herved maa dog haves i Erindring, at Dampskibene bevirke, at den
samme Tonnage effektivt havde en betydelig større Transportevne i 1872 end
i 1800. — Til Belysning af den kbhvnske. Handelsflaades Udvikling
hidsættes nedenstaaende Oversigt, der angiver Antal og Tonnage (British Rule)
for Skibe over 4 Tons ved de paagældende Aars Udgang (undt. 1870,
hvor det er 31 j3):
Sejlskibe Dampskibe Tilsammen
r Antal Reg. Tonna.ge Antal ! Reg- | Tonnage Antal Reg. Tonnage
1870............ 334 42,293 48 7478 382 49,771
1880............ 298 35,151 129 39,772 427 74,923
1890............ 301 17,082 175 79,443 476 96,525
1895............ 272 18,131 219 115,875 491 134,006
1900............ 279 17,020 284 209,274 563 226,294
1903............ 278 13,131 297 248,536 575 261,667
1904............ 289 12,695 319 265,392 608 278,087
Den samlede Tonnage voksede altsaa fra 1870 til 1904 fra 49,771 til
2 78,087 R. T., d. v. s. til over det femdobbelte, og hertil kommer yderligere,
at Tilvæksten udelukkende faldt paa Dampflaaden, som tiltog fra 7478 til
265,392, medens Sejlflaaden aftog fra 42,293 til 12,695 R. T., og af
disse c. 13,000 R. T. hørte endda godt en Fjerdedel til Pramme og
Lægtere, der snarere gøre Tjeneste i Damp- end i Sejlfart. — Af Landets
samlede Tonnage faldt 61,4 pCt. paa Hovedstaden; dette skyldes
fornemmelig Dampflaaden, hvoraf henved 84 pCt. hørte hjemme i Kbh., medens
kun godt 9 pCt. at Sejlflaaden var indregistreret her. De kbhvnske.
Dampskibe ere gennemsnitlig langt større end Provinsernes (832 mod 518 R. T.),
for Sejlskibenes Vedk. er den gennemsnitlige Tonnage derimod omtrent lige
stor i og uden for Kbh. Af Landets meget store Skibe paa over 1000
R. T. (11 Sejl- og 110 Dampskibe) hørte de 2 Sejlskibe og 107
Dampskibe hjemme i Kbh.. Af Hovedstadens Dampflaade ejede „Det Forenede
Dampskibs-Selskab" 72 Skibe med 73,833 R. T. og 15,715 nominelle
Hestes Kraft (jfr. S. 365).
Med Hensyn til Kbhs. søværts Omsætning henvises til Tabellen S. 487;
Oplysningerne omfatte Kbh. inkl. Frihavnen, Tuborg, Kastrup og Dragør,
og angaa den almindelige Fart i 1904 (ikke Havarister og Forbisejlere);
til Sammenligning er desuden anført Totaltallene for hele Landet.
Skibsfarten paa Kbh. har i det hele og store været i stadig og stærk
stigende Fremgang i den nyere Tid (siden 1880 er den ind- og udgaaende
Bestuvning saaledes omtrent bleven fordoblet); imidlertid fandt der en lille
Nedgang Sted i den samlede Bestuvning fra 1903 til 1904, hvilket væsentlig
skyldes Nedgang i den fra Udlandet indgaaende Trafik og staar i
Forbindelse med den ovenfor omtalte Forskydning fra Kbh. til Provinshavne,
navnlig af Korn- og Foderstofimporten. — Den samlede Bestuvning
udgjorde, som det ses af Tabellen, i 1904: 2,555,000 R. T.; heraf blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
