- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
489

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kbhs. Kommunalforvaltning. Finanser. 489

273/4 Kr. mod noget over 21 Kr. i 1895 og mellem 14 og 15 Kr. i
187 5. Skattebeløbet pr. Indb. er altsaa i de forløbne 30 Aar omtr. fordoblet.

Om Skattebeløbets Fordeling paa de enkelte Skatter faas Oplysning af
flg. Tal: 1) Arealskat 3,371,284 Kr., 2) Bygningsafgift 397,892 Kr.,
3) Grundskat 1,590,291 Kr., 4) Brolægningsskat 101,123 Kr., 5) Bidrag
til Udgifterne ved Brandvæsenet 356,916 Kr,, 6) Skat af Friboliger i
kongelige Bygninger 3910 Kr., 7) Indkomstskat 4,013,805 Kr., 8) Hundeafgift
120,6 56 Kr., 9) 1/4e pCt. Afgift af Køb og Salg underhaanden af faste
Ejendomme 68,987 Kr., 10) 1jA pCt. Afgift af Auktionssummer 6270 Kr.,
11) Betaling for Borgerskab og Næringsbevis 166,960 Kr., 12) Skat af
Brændevinshandel og Udskænkning m. m. 464,859 Kr., 13) Afgift for
Tilladelse til Natbeværtning 6450 Kr., 14) Afgift af Skuespil og Kunster
138,864 Kr., 15) Klosetafgift 238,765 Kr., 16) Skat af Vandforbrug i
offtl. Bygninger, til Næringsbrug m. m. 585,305 Kr., 17) andre Skatter og
Afgifter 124,916 Kr.

Den vigtigste Gruppe af kommunale Skatter er den, der hviler paa de
faste Ejendomme; tils. indbragte den c. 5,821,000 Kr. eller omtr.
Halvdelen af det hele Skattebeløb. Blandt disse Skatter er den vigtigste
Arealskatten, der ligesom den tidligere Bygningsafgift til Staten paalignes efter
Etagernes Flademaal, og Grundskatten, hvis Oprindelse maa søges tilbage
til Midten af 18. Aarh., og hvori Grundens Værdi indgaar som delvis
bestemmende Moment. Den i Oversigten anførte Bygningsafgift betegner Forskellen
mellem Bygningsafgift til Staten efter de gamle Regler og den nye
Statsejen-domsskyld (l.j p. m. af Ejendommens Værdi); denne Forskel tilfalder nemlig
efter de nye Skattelove Kbhs. Kommune. Fra 1/7 1905 afløses
Bygnings-afgiften af en samlet Ejendomsskyld til Ståt og Kommune. Maksimum
for Ejendomsskylden er ved Loven ansat til 2,3 p. m. af Ejendommens
Værdi; heraf skal Staten have 1?1 p. m., Kommunen Resten. Overgangen
fra Bygningsafgiften til de nye Skatteregler sker gennem en længere
Aarrække. Indkomstskatten indførtes ved Lov af 19/2 1861, men er paa
forskellige Punkter paavirket af den nye Statsindkomst- og Formueskat af l5/5
1903. Indkomstskatten var oprindelig udset til at være det bevægelige
Element i det kbhvnske. Budget, men har siden 1880 altid været opkrævet
med sit Maksimumsbeløb, der tidligere udgjorde 3 pCt., men efter de nye
Skattelove er 21/2 pCt. Af andre Forandringer, der indførtes ved de nævnte
Skattelove, og som faa Indflydelse paa den kbhvnske. Indkomstskat, kan
særlig nævnes, at Aktieselskaber og andre Selskaber med begrænset
Ansvar, Foreninger m. m. ere inddragne under Skattepligt, og at der nu er
indtraadt en Deling af den kommunale Indkomstskat mellem Opholds- og
Erhvervskommunen, medens Opholdskommunen tidligere oppebar hele
Indkomstskatten. Indtægter under 800 Kr. ere helt skattefri, fra 800 til 2200
Kr. ansættes de til en lavere Skatteindtægt, fra 2400 Kr. og derover
betales fuld Skat. Indkomstskatten indbragte i 1904-5 4,013,805 Kr. eller
noget over 1/3 af den saml. Skatteindtægt. Af Summen var 3,157,584 Kr.
Skat paa Byens faste Beboere, 644,516 Kr. udrededes af Selskaber og
Foreninger og 211,705 Kr. som Erhvervsskat af udenbys boende. Alle de
andre Skatter og Afgifter tilsammen indbragte kun c. 1/6 af Skattebeløbet.
De vigtigste af disse Skatter ere: 1) Skatten paa Vandforbrug i visse
særlige Tilfælde, f. Eks. til industrielt Øjemed eller i offtl. Bygninger, for
Ekstrahaner m. m.; den tidligere Vandskat er derimod ifl. Lov af 19/2 1861

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free