Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
Historie.
bogades Begyndelse. Torvet (Gammeltorv) selv var oprindelig saa stort, at
de Gader, der i Markedstiden opstod mellem Boderne, efterhaanden kunde
gaa over til at blive faste Bebyggelser i Tcrvets Yderomkreds. Saaledes
fremstod mellem Vor Frue Kirke og Raadhuset, der laa frit paa Torvet —
uden Tvivl, hvor nu Ejendommen Skindergade Nr. 47 er, hvor der endnu
findes en meget dyb, stensat Dobbeltkælder, se S. 180 —, Klædeboderne
og Kræmmerboderne, paa den østl. Side af Raadhuset Skoboderne
(Suderboderne), senere forvansket til Skoubogade. Mod N. 0. fortsattes
Klædeboderne i Skinderboderne, der førte til Slagterboderne eller
Kødmangerbo-derne ved den nordligste Del af Bjørnebrogade (senere Kødmangergade, den
nuv. Kjøbmagerg.), paa den anden Side gik mod N. Saltboderne, der
fortsattes i Nørregade. Længere ude mod V. laa Smedeboderne, om hvilke
man endnu langt ned i 19. Aarh. havde et Minde i „Smedebakken", som
det Stykke af Kattesundet, der gaar mellem Frederiksberg- og Vestergade,
kaldtes. Kattesund, der har sit Navn af „Kat", o: en lav Grund eller
over-flydt Holm, var oprindelig den Vig, der skød op over Vandkunsten, og Gaden,
som førte ned hertil, har beholdt Navnet. Ved Udløbet af det ovfr.
omtalte vestl. Vandløb, der faldt ud i denne Vig, laa Vandmøllen, og fra den
her opstemmede Mølledam blev der senere i Rør ført Vand over Havnen
til Kbhs. Slot. Herom minder endnu Navnet Vandkunsten, ligesom
Raad-husstræde tidligere hed Vandmøllestræde.
Paa den østlige Side af denne Vig, omtrent hvor man nu finder
Magstræde, mellem nuv. Raadhusstræde og Knabrostræde, laa Skibsbroen Ladbro
(o: Stenbro), idet Kystlinien her gik omtrent op til Magstræde. Herfra
førte Ladbrostræde, der nu er forvansket til Læderstræde (dens vestl. Del
kom dog til at hedde Kompagnistræde, da Købmændenes Kompagnihus
opførtes her, se S. 386), mod N. 0. til den gamle By ved Skt. Nicolai
Kirke og ved den tidligere, for Tilsanding stærkt udsatte Havn, der
allerede 1294 betegnes som Gamle Bodehavn.
Mellem Ladbrostræde og Tyskemannegade gik to Tværgader, nemlig
Hyskenstræde (af „Häuschen" o: Vandhus), der hører til Byens ældste
Gader, og Badstuestræde, som sikkert ogsaa har været til i den ældste
Tid, om end det først nævnes i 15. Aarh.
I øvrigt optoges en betydelig Del af Pladsen mellem den gamle og nye
Bydel N. for Tyskemannegade af de to gejstlige Stiftelser
Graabrødreklo-steret og Helligaandsklosteret, om hvilke der tales nærmere nedenfor. —
Strækningen 0. for Bjørnebrogade laa dengang hen som Haver og Marker
med landlig Bebyggelse; her laa „Hushaven", o: Borgens, oprindl.
Østergaards, Have, hvoraf „Vingaarden" senere udgjorde en Del, „Pilegaarden",
om hvis Tilværelse det senere Pilestræde minder, og „Rosengaarden", hvis
Navn senere betegnede hele Egnen mellem de nuv. Klareboder og Nørreport.
Naar Saxo taler om „den Absaloniske Bys Mure", maa han enten med
en stærk digterisk Frihed tænke paa Absalons faste Taarn paa Slotsholmen
eller vei snarest paa et fast Værk ved selve Byen. Man kunde fristes til
at betragte det gamle Vandmølletaarn, af hvilket der i Slutn. af 19. Aarh.
er blevet fundet Grundsten paa Vandkunsten ud for nuv. Nr. 3, som et
Bygningsværk fra „den Absaloniske Bys" ældste Tid. Andet kunstigt
Værn havde Byen ikke i sin første Tid. Aar 1290 siges det udtrykkeligt,
at Byen blev befæstet.
Til denne Byens ældste Befæstningslinie, der kan følges paa Kortet S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
