- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
503

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kbh. i Middelalderen.

503

501, hører det ved Voldenes Sløjfning i 1874 afdækkede, desværre fire Aar
senere nedrevne Hanetaarn (se S. 421), der ved senere Undersøgelser har
vist sig at have været et Hjørnetaarn, hvad ogsaa Navnet siger. Herfra
var der under en stump Vinkel til begge Sider ført et Palisadeværk, Byens
Planker, der mod S. og S. V. gik i en Bue over Vestergades vestligste
Del forbi den lille Skt. Clemens Kirke (der laa ved den nuv.
Frederiksberggades vestligste Del og sandsynligvis uden for Palisadeværket) ned til
Vandmølletaarnet. Mod 0. N. 0. førtes Byens Planker fra Hanetaarnet hen
til det ovenomtalte store „Putz" eller de sumpede Strækninger ved
Pustervig. Herfra og ned til Stranden har det tidligere omtalte østlige Vandløb,
der i sit Udløb dannede gamle Bodehavn, udgjort Byens Værn.

Kbh. havde allerede, da den 1290 blev befæstet, lært Modgang at kende.
Det gode Forhold mellem Kongemagt og Kirke, der under de første
Valdemarer havde gjort Danmark til et stort og mægtigt Rige, hørte op straks
efter Valdemar Sejrs Død, og det er sandsynligvis netop Kbh., der blev
Anledning til Striden. Absalon havde, vistnok ved 1186, testamenteret
Kbh. til Roskilde Bispestol, for hvilken den havde særlig Interesse som
det nærmeste Overfartssted til Lund, og han havde uden Tvivl gjort det i
den Tro, at Kirkens Mænd altid vilde se mere overlegent og idealt paa
Tingene end den verdslige Magt. Men det var alt da gaaet op for
Kongerne, hvilken Betydning denne Plads ved den stærkt befærdede
Hovedvej mellem Østersøen og Kattegat og med let Forbindelse til alle Landets
Byer havde for hele Riget. Og det maatte være meget krænkende for
Kronens Bærer, naar han opholdt sig paa Kongsgaarden i Serridslev —
en Landsby, der laa lige N. for Kbh. paa nuv. Botanisk Haves og
Kunstmuseets Grund — eller paa Østergaard, kun som Gæst at kunne drage ind i
den By, der allerede den Gang af Udlandet betragtedes som den vigtigste
By i hans Rige.

Saa længe Valdemar Sejr regerede, bevaredes dog som sagt Freden. Han
synes hyppigt at have opholdt sig i Byen eller paa den nærliggende
Kongsgaard. Saaledes modtog han i Kbh. i 1228 den norske Skule Jarl,
der da forlenedes med en Del af Halland. Men snart efter Kongens Død
begyndte Striden. Under Krigen mellem Erik Plovpenning og hans Brødre,
hvilke sidste støttedes af Lübeck, og maaske alt forinden, satte Erik
Plovpenning sig i Besiddelse af Byen og forjog 1247 Biskoppen Niels Stigsen.
Allerede Aaret efter blev den imidlertid erobret af Lübeckerne, plyndret og
brændt. Bispestolen fik atter Magten i Byen, idet Kong Abel var nødt til
at overgive den til Bispen for at bevare hans Venskab, og da Chrf. I
efter sit Nederlag ved Skjelskør 1252 vilde søge Tilflugt i Kbh., nægtede
Biskop Jakob Erlandsen ham Adgang til Byen. I 1257 blev den udsat
for et nyt Angreb, denne Gang fra den norske Kong Hakon, der som
Ærkebispens Forbundsfælle lagde sig med sin Flaade for Byen; men i sidste
Øjeblik kom det dog til Forlig med Kongen, og Faren blev afværget. Men
i 1259, da Kongen havde ladet Ærkebispen fængsle, og Roskildebispen
som Følge deraf havde lyst sit Stift i Ban fra Kbh., kom Fyrst Jaromar
af Rügen, Kongens oprørske Vasal og Ærkebispens Forbundsfælle, for Byen
med en Flaade, gjorde Landgang 18. April og brød Dagen efter ind i
Byen, som han plyndrede og ødelagde, ligesom han nedbrød Borgen. Det
Sted, hvor han brød ind gennem „Plankerne", mellem Hanetaarnet og
Vesterport, kaldtes længe efter Jærmers Gab. Da senere, omtr. 1528, et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free