- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
508

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

508

Historie.

senere, da man har fundet Rester af Kirkegaarden ind under Østergade
(under Oprøret 1294 havde Borgerne Tilhold paa Kirkegaarden). Dens
Sogn omfattede den Del af Byen, der laa 0. for Hyskenstræde og
Kjøbmagergade. I Modsætning til Skt. Clemens var den en ganske rig Kirke,
idet den alt 1400 ejede 10 Gaarde og Grunde i Byen. Den var annekteret
til Vor Frue Kollegialkapitel, og fra Universitetets Oprettelse indtil 1487
foretoges altid et af de to aarl. Rektorvalg i Kirken. Hvorledes den
oprindl. har set ud, vides ikke ganske; den havde et Midtskib med et Spir,
to låve Sideskibe og en Korsbygning ved Koret, og det er sandsynligt, at

den har haft Taarn, da det ved
Reformationstiden var paa Tale at
ombygge det. Om Bygningens
Historie i Middelderen vides kun, at
der i Beg. af 16. Aarh. var en
Ombygning, som dog vistnok kun har
omfattet Koret med Højalteret, og
at der 1516 opførtes en ny
Hvælving. Kirken havde to Kapeller, Skt.
Nicolai, nævnt i 1. Halvdel af 15.
Aarh., og Vor Frue, nævnt 1480,
samt mindst 13 Altre. Dens største
Ry opnaaede den i Slutn. af
Middelalderen, da den lutherske Lære
forkyndtes her 1520 første Gang i
Danmark af Mester Reinhardt, og
da Hans Tavsen blev Prædikant her
1529. I Modsætning til Skt. Clemens
blev Kirken staaende efter
Reformationen og fik netop sin egentlige
Storhedstid i den nyere Tid, indtil
den ved Branden 1795 sank i Grus
for ikke at rejse sig mere.

Dens Skæbne i ny Tid omtales kort
her. Ved Reformationen mistede den
en stor Del af sin Formue, baade i
Jordegods og Kostbarheder. Den 29.
Oktober 1560 slog Lynet ned i den,
sonderslog Hvælvingerne og ødelagde
Højalteret m. m., saa at den i de
følgende Aar vistnok har taget sig mindre anselig ud. Da besluttede Chrf.
Walken-dorf i 1582 at genoptage den gamle Plan at skaffe den et anseligt Taarn; han gav
selv et stort Bidrag, andre, deribl. Kongen, traadte til, og 1591 var det mægtige
Taarn, som endnu staar, rejst; men der gik dog endnu en Snes Aar, inden Spiret
blev opsat. I Jan. 1628 blæste imidlertid Spiret ned (ved en Udgravning i Okt.
1902 fandt man et Stykke af Spiret) og slog Hvælvingerne itu; Taarnet blev da
dækket med „en plat og nedrig Spidse", og Kirken var et Aar under Reparation, i
hvilken Tid der holdtes Gudstjeneste paa Kirkegaarden. Efter Restaurationen
fremtraadte Kirken rigt smykket; Koret var prydet med tre Spir, hvoraf det højeste var
c. 160 F., og med Apostlers og Profeters Billeder, dels huggede i Sten, dels malede
paa Kobberplader, og paa Korgavlen stod en forgyldt Statue af Skt. Nicolaus; ogsaa
indvendig prydedes den med Skulpturer og Malerier. Først 1663-66 opsattes det
nye Spir, til hvilket der var indsamlet 30,000 Rd. (Fløjstangen opsattes 1669). Kirken,
der prises for sin prægtige Udsmykning med Malerier (Altertavle af Karel v. Man-

Nicolai Taarn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free