- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
510

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

510

Historie.

hvoraf den vestlige vistnok var Kirken, der efter Jordfund synes at have
ligget mellem nuv. Graabrødrestræde og Skindergade, hvor senere Bryggernes
Lavshus var; Gaardspladsen udgjorde den vestl. Del af det nuv.
Graabrødre-torv; den øvrige Del af Torvet stammer fra Nedlæggelsen af Ulfeldts
Gaard, der laa paa Klosterets Abildgaards Plads; N. 0. for denne mellem
nuv. Kejsergade og Niels Hemmingsensgade (Trompetergangen) laa
Klosterets Kirkegaard. S. 313 er omtalt, at Chr. IV lod Fløjen med
Munkefængslet, der laa ud til Torvet, omdanne til Tugthuskirke.

Det andet Kloster, der oprettedes, var det S. 36 nævnte Augustinerkloster,
hvortil det c. 1296 grundlagte Helligaandshus omdannedes i 1475.
Samtidig lod Kongen Hospitalet udvide og opførte et nyt Hus, medens de
ældre Bygninger, om hvilke man for øvrigt ved meget lidt (de vare blevne
omordnede 1469), anvendtes til. Kloster. Det af en Prior styrede Kloster
med Hospital fik snart rige Gaver, baade i Løsøre og faste Ejendomme,
ligesom det udvidedes ved flere pavelige Privilegier; saaledes gav Dronning
Dorothea det i 1495 en Gaard i Højbrostræde og en Del Gods i Sjælland,
hvorved Hospitalet udvidedes med 12 Senge, og 1497 fik Klosteret pavelig
Tilladelse til - at give fuldstændig Aflad (en Ret, der dog atter betydelig
indskrænkedes i 1515). Aar 1530 nedlagdes Klosteret og omdannedes helt
til Hospital, hvortil ogsaa henlagdes Renterne og Indkomsterne af Skt.
Jørgens og Skt. Gertruds Hospitaler (se videre under Vartov S. 290). Om
Klosterbygningerne se S. 38.

Skt. Klare Kloster blev grundlagt 1497 af Kong Hans og hans Hustru
for Nonner af Klarisseordenen, men først 10 Aar efter fuldendtes
Bygningerne, som opførtes i Udkanten af Byen paa Rosengaardens Grund omtrent
mellem nuv. Møntergade og Sværtegade, strækkende sig mod 0. til den
gamle Østervold (Klareboderne, tidligere „Albert van Gochs Boder", der
egentlig var det Stræde, der førte fra Kjøbmagergade til Klosteret, minder
endnu om det). Man kender meget lidt til Klosterets kortvarige Historie.
Det har vistnok ikke haft mange Beboere, da det ikke kunde konkurrere
med det langt rigere Kloster i Roskilde af samme Orden (se II S. 200);
1527 siges, at Søstrene vare i stor Armod. Hans Tausens Optræden bidrog
især til at lægge Klosteret øde, fortælles der, og 1532 siges Nonnerne at
have forladt det, men endnu 1535 boede der Søstre. Om Bygningerne
vides der meget lidt; Kirken antages at have ligget paa Gammelmønts
østl. Hjørne ved Møntergade. Bygningerne brugtes en Tid til Mønt og til
Gjethus (se S. 183), Kirken benyttedes 1575-86 af den tyske Menighed
(se S. 47); den blev nedbrudt c. 1620, da Gaden Gammelmønt anlagdes.

Endelig kan nævnes det i 1517 oprettede Karmeliterkollegium
(„Hvidekloster"), der var knyttet til Karmeliterklosteret i Helsingør (se II S. 29),
og som blev til paa Chr. H’s Opfordring for at ophjælpe Universitetet, idet
det var bestemt til Studering for Klosterbrødrene; 1517 skænkede Kongen
Helsingørklosteret Skt. Jørgens Gaard (se ndfr.), mod at Karmeliterne
forpligtede sig til at holde en Doktor i Teologien ved Universitetet og holde
20 Lemmer med Husly og Kost i Hospitalet; men 1 522 tog han
Gavebrevet tilbage af Vrede over en Prædiken, som Kollegiets Forstander, Poul
Helgesen, havde holdt i hans Nærværelse. Kollegiet fik fra 1518 Plads i
den Klosteret tilhørende Gaard i Skt. Pederstræde og har vei bestaaet til
1530. Om Bygningen, det senere Walkendorfs Kollegium, og dens videre
Skæbne se S. 204.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0722.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free