Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
Historie.
ud til det nuv. Blaagaards Kvarter), at Borgerne i større Maalestok
begyndte at opføre deres Boliger af Sten, som oftest Bindingsværk, sjældnere
af Grundmur. Den gamle Havn, Dybet, blev helt opfyldt under Chr. III, og
Bremerholm gjordes saaledes landfast. Tillige gav Kongen Borgerne en
Losse- og Ladeplads for større Skibe 0. for den, vist under Erik af
Pommern anlagte Højbro i Svinget af Kanalen ud for Fortunstræde og
Boldhusgade. Saaledes var Havnen udvidet mod 0.; mod V. strakte den sig helt
op til Aaløbet, der mundede ud ved Raadhusstræde. Under Chr. III
fortsattes den under Fr. I begyndte Bebyggelse af Rosengaarden (se S. 502)
og den gamle „Hushave" o: Borghave, en Jord, der havde ligget under
Østergaard og sammen med Rosengaarden dannede Strækninger 0. og N.
for Pilestræde, Klareboderne og Krystalgade. Som omtalt tidligere, var det her,
Skt. Gertruds Kapel havde
ligget, ligesom ogsaa
Byens Avlsgaard, der havde
sin Plads ved det gamle
Landemærket, o: Grænsen
mellem By og Land, i
nuv. Suhmsgade. Chr. III
synes endelig at have
flyttet Nørreport helt ud
for Enden af Nørregade,
hvor Resterne af den
fandtes 1874 ved Voldens
Sløjfning, samt at have
bygget en „Dvinger", o:
et ydre Porttaarn, foran
alle Byens Porte. Af
denne Konges Byggearbejder
maa ogsaa nævnes dem,
som han foretog paaSlottet.
Under Frederik 11 bleve
Skipperboderne og
Admiralsgaarden byggede paa
Bremerholm, og Kvarteret S. for Skt. Nicolai Kirke voksede op til
Dels paa den opfyldte Strækning mellem Holmen og Byen. Under denne
Konge, som kun sjældent opholdt sig i Kbh., og hvis Byggearbejder her i
det hele væsentlig indskrænkede sig til Bremerholm, hvor endnu en Del af
hans høje Kornhus (senere Sejlhus og Kvæsthus) kan ses bag
Charlottenborg (se S. 325), synes Byens Befæstning at være kommen en Del i
Forfald. Den energiske og dygtige Chrf. Walkendorf, der som Statholder paa
Slottet (1579-84) var den øverste Myndighed i Byen, har vistnok bødet
paa dette, ligesom Kbh. i det hele skylder ham meget. Han maa antages
at have ført Vester vold noget længere ud mod V., saa at Mølleaaen, det
før omtalte vestl. Afløb fra Peblinge Sø, der tidligere havde dannet en
vaad Grav uden for Byens Vold og Planker, nu kom til at løbe inden for
Volden gennem en Hvælving, som Walkendorf lod gøre i Volden ved
Vesterport. Et nyt indre Porttaarn blev bygget ved Nørreport, og
Strækningen fra Nørre- til Østerport forbedredes med det moderne bastionære
System, hvorved de gamle runde Taarne (Rundeler) bleve afløste af frem-
Kjøbenhavns Segl 1584.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>