Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kbh. i den nyere Tid.
515
springende, retlinede Bastioner; i Volden ved Mønten (Møntergade) lod
han gøre en Hvælving, for at Vandet, som samlede sig paa Strækningen
langs Vognmagergade-Gammelmønt som en Levning af det tidligere
Vandløb, kunde føres bort. Desuden lod han Havnen ved Gammelstrand sætte
med Kampesten; han byggede 1581 det nye, først i 1857 nedbrudte
Vejerhus ved Gammelstrand ud for Naboløs (Navnet minder endnu om
den Tid, da der ingen Bebyggelse var mod V., da Ladbro og „Stranden"
var her), 1582 Stadens officielle Gæstegaard eller Hotel „Store
Lækkerbidsken" paa Højbroplads (se S. 435) og udvidede og ombyggede
Bispe-gaarden, det tidligere Universitet eller „Studiegaarden" (se S. 181), ligesom
han som omtalt (S. 36 og 508) opførte et Taarn ved Helligaands Kirke
og satte nyt Spir paa Skt. Nicolai Kirke. For øvrigt begyndte under Fr. II
Bebyggelsen af Forstæderne uden for
Portene. Ligeledes mindes her om,
hvad der 1580 blev gjort for Stadens
Vandforsyning — omtalt S. 398 —,
der tidligere var foregaaet fra de
forskellige Vandløb, som fra Søerne uden
for Byen førte ned til Stranden, særlig
fra Mølleaaen, der paa sit Løb fra
Vandkunsten drev flere Møller.
Ingen har dog gjort saa meget
for Kbh. i den nyere Tid og i den
Grad sat sit Præg paa den som
Christian IV. Fra 1607 til 1618
gennemførte og forbedrede han det
bastionære System og drog
Bremerholm ind i Fæstningen, idet han
førte den østl. Voldlinie ned over
denne, hvad allerede Chr. III havde
paabegyndt; Stadsgraven mundede
derefter ud i Havnen uden for
An-kersmedien, der 1619 omdannedes
til Holmens Kirke. Gravens yderste
Del, fra Havnen op til Østerport,
der samtidig blev flyttet ud paa
Kongens Nytorv, blev benyttet som Havneplads, „Revieret", et Navn, som
i forvansket Form genfindes i Reverensgade, hvormed den første Del af
Laksegade ved Kongens Nytorv betegnedes lige til 1876. Til Værn for
Slottet (ved hvilket der for øvrigt under Chr. IV ikke blev bygget videre,
naar undtages, at han forhøjede Blaataarn og gav det et nyt Spir), Tøjhuset
og Proviantgaarden (se S. 326) anlagde han 2 Skanser, en paa hver Side
af hans i 1867-68 tilkastede Tøjhushavn (se S. 327-28). Af disse kaldtes
den yderste, der paa Slotsholmens sydøstl. Pynt vendte ud mod den aabne
Kalvebodstrand, Søbatteriet, og paa denne murede Skanse blev „Gamle
Bryghus" senere bygget (se S. 328 og 431). Efter nogle Aars Forløb, særlig
da Kongen havde planlagt Børsen, som blev grundlagt paa Opfyldning i
Stranden (se S. 343), fandt han, at Byen ikke var tilstrækkelig værnet
mod Søsiden, hvorfor han 1618 anlagde Christianshavn, der oprindelig
laa som en lille Fæstning for sig ude i Søen og tillige skulde være en
33*
Christianshavns Segl. 1641.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
