Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
Historie.
Borgerne til Modstand havde Fr. III umiddelbart ved Belejringens
Begyndelse givet Byen udstrakte Privilegier af 10/8 1658, hvorved han imødekom
deres tidligere ytrede Ønsker om kommunalt Selvstyre. Kbh. skulde være
en fri Rigsstad og „have Stemme og Samtykke udi alt, hvad Riget til
Bedste delibereres kan" ; Borgerne skulde ligesom Adelen være fri for Told,
Sise og anden Tynge og Besværing, saasom Skat i Fredstid og Indkvartering;
de maatte ligesom Adelen for Fremtiden købe adeligt Jordegods og nyde
lige Adgang med Adelen til „Officia og Honorés". Ved Stadfæstelsen af
Privilegierne 24/3 1 6 5 9 blev
der oprettet et Byraad paa
32 Mænd, valgte af
Borgerskab og Magistrat i
Fællesskab, men ved
Enevældens Indførelse, der fulgte
paa de af Borgmester Hans
Nansen anførte Borgeres
Overdragelse til Kongen
af Arveretten, blev det
meste af disse Privilegier
rigtignok værdiløst. Bispen
Hans Svanes Forslag om
at lade Kongen ordne den
fremtidige Regeringsform,
som han i sin Visdom fandt
det bedst, gik igennem.
Efter nogle stormfulde Dage,
hvor det kommen til
blodige Sammenstød mellem
Borgerne og Adelen, foregik
18/10 1660 paa
Slotspladsen Arvehyldingen, hvorved
Arve- og Enevoldsmagten
indførtes i Landet. Samme
Dag blev Borgerskabet
ogsaa først afmønstret.
Efter Krigen blev der straks
taget fat paa Voldenes
Forbedring ; men det var dog
først efter 1667, at Arbejdet
paa Fæstningen sattes
rationelt i Scene, og at Voldene bleve anlagte, saaledes som de i det væsentlige
laa endnu ved deres Sløjfning i Slutn. af det 19. Aarh. Vesterport blev
1668 flyttet hen til ud for Frederiksberggade (dengang Skt. Clemensstræde),
Nørreport 1671 hen for Enden af Frederiksborggade, der dengang kun gik
fra Volden til Rosenborggade og fortsattes i Mikkel Vibes Gade, langs
Vestsiden af det nuv. Kultorv, som først blev anlagt efter Branden 1728
(1680 forlængedes Frederiksborggade til Lille Kjøbmagergade). Den først
afstukne Gade i Ny-Kjøbenhavn og den, der skulde danne Skellet mellem
den gamle og ny By, blev paa et stort Stykke af sin Længde lagt over
den gamle Stadsgrav; den kaldtes først Ny-Kongensgade, men omdøbtes
Chr. V’s Statue paa Kongens Nytorv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
