- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
521

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kbh. i den nyere Tid.

521

snart til Gotersgade. Parallelt med denne lagdes efter Rüses Plan
(Dronningens) Tværgade og Sølvgade, medens den tredje Parallelgade,
Prinsensgade, hører til den oprindelige Plan fra 1650. Den hermed parallelle
Fredericiagade hed fra først af i den øverste Ende Kirkegade, fordi den førte op til
den ovfr. nævnte Skt. Anna Rotunda,medens den øvrige Del hed
Bjørnegade. Lodret paa disse Gader førtes Norgesgade (Bredgade), St.
Kongensgade (oprindl. Gotersgade), Borgergade og Adelgade; Rigensgade, som man
havde tænkt at føre gennem Kongens Have, blev kun til Virkelighed for
det Stykkes Vedk., der laa 0. for Haven. Enkelte af de gamle
Færdselsveje i det nye Kvarter bleve dog længe ved at holde sig over for de nye
Gadeanlæg, der vakte stor Misfornøjelse blandt Borgerne, saa at Rüse endog en
Tid ikke vovede at vise sig paa Gaderne — især vare de forbitrede paa
Grund af det nye Citadel, som de troede var anlagt mod Byen, se S.
329 —og flere af Vejene kunne forfølges den Dag i Dag: Helsingørsgade
(oprindl. Helsingørs Landevej) og begge Strandstræderne, de gamle
Landeveje, der fra Østerport førte ud til Islandske Kompagnis Reberbane
(beliggende omtrent langs nuv. Amaliegade mellem Skt. Annæ Plads og
Amalienborg Plads) og til Toldboden og Skt. Anne Bro. Og paa Strækningen her,
imellem Byen og disse Veje, der i en Bue førte tæt forbi Sejlhuset (bag
Charlottenborg), blev der afstukket Plads til det nye Konge-Torv, det nuv.
Kongens Nytorv (allerede planlagt 1651), i hvilket de nye Gadeanlæg
skulde udmunde i en ret Vinkel, og som Fr. III’s Efterfølger lod pryde med
sin Statue (se S. 140). Den gamle Betegnelse for Torvet, „Hallandsaas",
er uden Tvivl netop opstaaet paa denne Tid, da Strækningen paa Grund
af Stadsgraven, Volden og Bastionen, der med sin Spids har skudt frem
lige til „Hesten", har ligget i et ufremkommeligt Ælte, og mindet om den
uvejbare Hallands Aas i Sverige. Omtrent paa den Plads, hvor Chr. IV
havde tænkt at opføre et nyt Slot, byggede Fr. III’s Dronning 1669-7 3
Slottet Sophie Amalienborg, som brændte 1689 (se S. 138).

Samtidig foretoges Byggearbejder og Gadeanlæg mod S. V. og V.; da
det som ovfr. nævnt var blevet forbudt at bygge mellem Volden og Søerne,
maatte der jo skaffes Plads inden for Voldene. „Bag Børsen" blev anlagt,
og den vestl. og nordl. Del af Slotsholmen bebyggedes, men navnlig
foretoges store Forandringer V. for Slotsholmen, ud mod Kalvebodstrand, et Sted,
der under den sidste Belejring havde vist sig at være Fæstningens svageste
Punkt, og hvor derfor ogsaa de Svenske havde foretaget Hovedangrebet.
Hele Terrænet fra Løngangsstræde ud i Stranden mellem Dronningens
Have (omtr. hvor Tivoli nu er) og Slotsholmen blev opfyldt fra 1664 til
1681, Frederiksholms Kanal blev gravet gennem Opfyldningen som Udløb
for det oprindelige Sund mellem Slotsholmen og Byen, Aaløbet fra
Vesterport blev kastet til og Vandet væsentlig ledet gennem en Rende ad
Filosofgangen, hvor det først i 1880’erne er helt forsvundet. Mølleaaen
tilkastedes og gav Plads for Vandkunsten og Løngangsstræde; Stormgade,
der fik sit Navn som Minde om Svenskernes Hovedstorm her, og dens
Parallelgader (den nuv. Ny-Vestergade kaldtes Vigandtsgade efter Vigandt
Michelbecker, der byggede meget her, se S. 145) fremstod, og Volden
forlængedes til Rysensteen Bastion. Hele det nye Kvarter fik Navnet
„Frederiksholm", men kaldtes ofte i daglig Tale „Kalveboderne". Af
Nybygninger, som Fr. III lod foretage paa Slotsholmen, nævnes det store kgl.
Bibliotek (se S. 214). Endelig maa nævnes, at ved Nedriveisen af Ulfeldts

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0733.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free