- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
525

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kbh. i den nyere Tid.

525

et Kvarter, der kunde være Udtryk for hans ophøjede Majestæt, og Byen
fik under Frederik V en saadan betydelig Udvidelse, idet hele Amalienborg
Kvarteret, oprindelig kaldet Frederiksstaden, blev anlagt til Minde om den
Oldenborgske Stammes 300 Aars Regeringsjubilæum. Midtpunktet i dette
fornemme Adelskvarter skulde Frederikskirken og de 4 Adelspalæer omkring
Frederikspladsen danne (se S. 71 og 140), og rundt om i Kvarteret rejste
sig det ene adelige Palæ efter det andet, saaledes det Lindencroneske Palæ
paa Hj. af Skt. Annæ Plads og Bredgade (nu det engelske
Gesandtskabs-hotel), Berckentins Palæ (senere Schimmelmanns, se S. 158), det Bernstorffske
og det Dehnske Palæ (se S. 145), Desmerciéres’ Palæ (nu Hotel Phønix,
se S. 371) og det Danneskjold-Laurvigske Palæ (nu Moltkes Palæ, se S.
246), alle i Bredgade. Af andre Bygninger nævnes Frederiks Hospital (S.
259) med Fødselsstiftelsen (S. 261) og Almindeligt Hospital (S. 276). Paa
Frederikspladsen i det nye Kvarter, der vakte den højeste Begejstring hos
Samtiden, lagdes ved Hundredaarsfesten for Enevældens Indførelse 1760
Grundstenen til Kongens Rytterstatue, der dog først blev opstillet 1768,
Af andre større Byggearbejder under denne Konge maa nævnes Opførelsen
af det kgl. Teater paa Kongens Nytorv (se S. 252) og Frederiks Kirke, nu
Christians Kirke, paa Christianshavn (se S. 82), samt Vor Frelsers Kirkes Taarn.

Der byggedes i det hele meget og i mange Tilfælde godt i 2. Halvdel af
18. Aarh., efterhaanden som Velstanden steg og dygtige, begavede
Arkitekter traadte til, og havde Kbh. i Branden 1728 mistet mange af sine
karakteristiske Bygninger med Snitværk, svejfede Gavle, Karnapper og
smukke Stentrapper, fik den nu Erstatning i nye, karakterfulde Ejendomme.
Kunstnere som Eigtved og Thurah virkede omkring Aarhundredets Midte,
men navnlig er det Harsdorff, der under Christian VII saa at sige satte
et nyt Præg paa Byen ved sin Virksomhed, navnlig med Hensyn til
Privatbygninger. Man behøver biot at nævne hans egen Gaard paa Kongens
Nytorv fra 1780 (se S. 166), Peschiers Gaard, opført kort efter Branden
1795 (S. 351), og Erichsens Palæ fra 1797-99 (S. 352) samt det ligeledes
efter 1795 opførte Løveapotek. Efter Christiansborg Slots Brand i Feb.
1794, der er omtalt S. 124, og da Amalienborg skulde indrettes til
Kongebolig (se S. 129), fik Harsdorff Anledning til at opføre sit genialeste Værk,
Kolonaden (se S. 129).

En Del af det gamle Kbh. stod dog endnu tilbage efter Branden 1728,
men ogsaa det forsvandt hen imod Aarhundredets Slutning ved Byens
anden Kæmpebrand, der netop fortærede den Del, som den første havde
levnet. Ilden udbrød 5/6 1795, denne Gang i den modsatte Ende af Byen,
paa Gammelholm i „Dellehaven", hvor Marinen havde sit Oplag af Brænde
og Kul (omtr. mellem nuv. Niels Juels- og Tordenskjoldsgade). Den næredes
i høj Grad af de brændbare Materialier og lagde de fleste Bygninger paa
Gammelholm, dog ikke Holmens Kirke, i Aske; under en stærk østl. Vind
førtes Ilden ind over Byen, ødelagde Skt. Nicolai Kirke og hele dét
omliggende Kvarter med Højbrostræde og Færgestræde, derpaa alt mellem
Gammelstrand og Løngangsstræde paa den ene Side og Klosterstræde, Frue
Kirkeplads, Nørregade og Volden paa den anden Side; først Søndag
Eftermiddag den 7. Juni standsedes Ilden i Teglgaardsstræde ved Voldhjørnet.
Der var brændt henved en Fjerdedel af Byen: 943 Huse og 55 Gader,
og 57 70 Personer vare blevne husvilde. Af offentlige Bygninger vare,
foruden Regeringsbygningerne paa Holmen, Nicolai Kirke, Raadhuset, Stadens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0737.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free