- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
527

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kbh. i det 19. Aarh.

527

store Brand. Denne, der opstod i Byens nordvestl. Kant ved den første
Nats Beskydning, slukkedes vei igen; ved den anden Nats Bombardement
antændtes de store Tømmeroplag ved Kalvebodstrand, men i øvrigt
begrænsedes ogsaa Ilden denne Gang; men da Vor Frue Kirkes Spir ramtes
Lørdagmorgen 5. Sept., brændte ikke alene Kirken, men ogsaa Universitetet
med flere Professorboliger, Katedralskolen og Borchs Kollegium samt hele
det omliggende Kvarter mellem Larsleistræde, Volden, Frederiksborggade,
nuv. Hausergade, Suhmsgade, Kjøbmagergade (med stort Besvær reddedes
Trinitatis Kirke), Graabrødetorv, hvis vestl. Side brændte, Skindergade og
Dyrkjøb. Først 7. Sept. standsedes Ilden i Landemærket. Omtr. en
Tolvtedel af Byen var lagt i Aske; 305 Ejendomme vare helt brændte, og
henved 1600 rundt omkring i Byen vare mere eller mindre beskadigede af
Bomberne. Skt. Petri Kirke led saa meget, at den maatte lukkes (først
genaabnet 1816, se S. 48). Desuden vare Forstæderne, til Dels før
Bombardementets Begyndelse, blevne stukne i Brand. Man mener, at omtrent
et Par tusinde Mennesker vare blevne saarede og dræbte eller døde „af
Skræk og Forkommenhed".

Straks efter Bombardementet blev der taget fat paa Byens Genopbyggelse,
navnlig i de Gader, der ikke trængte til Regulering eller større Bredde.
Der ydedes de brandlidte Hjælp med Pengelaan og paa anden Maade.
Men det gik dog langsomt med det private Byggeri, da den forrige Tids
Velstand var borte, og der var i de flg. Aar mange husvilde; endnu efter
1830 fandtes der hist og her Tomter efter Bombardementet. Og hvad der
byggedes, var slet; der anvendtes daarlige Materialer, arkitektoniske Hensyn
toges der ikke, og da man ved Forbudet om at bygge uden for Voldene
skulde skaffe Plads inden for disse, voksede Husene i Højden, og baade
Kældere og Loftsetager bleve benyttede til Beboelse i langt større
Udstrækning end før. Ogsaa ved Genopførelsen af de offentlige Bygninger, som
blev iværksat med større Energi, mærker man, hvorledes
Sparsommeligheds-hensynet gjorde sig gældende. Heldigst var man ved Reguleringen af
Gadenettet. Flere Gader udvidedes, og Hauserplads og Hausergade anlagdes
(1810-11), ligesom Suhmsgade, der dog ikke fik sit Navn før 1817 og
først hen imod Aarhundredets Midte blev helt bebygget.

Den ulykkelige Periode 1807-14 satte i det hele for lange Tider sit
Stempel paa Byens Fysiognomi. Kjøbenhavn gik ud af Krigen som en
fattig Hovedstad for et fattigt og beklippet Land, og først efter mange
Aars Forløb begyndte den at rejse sig igen.

Af større offentlige Byggearbejder under Frederik VI nævnes først og
fremmest Opførelsen af det nye Raadhus (1805-15) samt Genopbyggelsen
af Christiansborg Slot, der var tilendebragt 1828 — Slotskirken indviedes
dog allerede 1826 (se nærmere S. 25 og 124), — og Vor Frue Kirke,
1811-29 (se S. 32). Det 1 795 brændte Raadhus lod man ligge i Ruiner
en halv Snes Aar, før man bestemte sig til at genopføre det paa en anden
Plads, paa Nytorv, hvor det ligeledes 1795 brændte Vajsenhus havde staaet;
Flytningen af Raadhuset besluttedes af Hensyn til dets brandfarlige
Beliggenhed midt paa Torvet, hvor det i 1795 havde virket som en Bro over
Torvet for Ilden (se S. 178). Af andre Nybygninger nævnes
Metropolitanskolen, opført 1811-16 (S. 222), Genopførelsen af Universitetsbygningerne
1831-36, Synagogen 1833, den nye Artillerikaserne (nuv. 1.
Artilleriregiments K., se S. 441) 1836, Døvstummeinstituttet 1838-39, m. fl. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0739.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free