- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
528

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

528

Historie.

private Byggevirksomhed tog egentlig først Fart efter 1830, og der .byggedes
især meget i Forstæderne, hvor dog Bebyggelsen i høj Grad begrænsedes
af de ovenomtalte Indskrænkninger og af Demarkationslinien. Men i det
hele foregik der ikke større Forandringer i Byens Fysiognomi.
Pengetrangen og den herskende Smag hindrede det.

Heller ikke under Christian VIII skete der videre Forandringer. Vei
begyndte der efter 1840 at vise sig Trang til bedre Boliger; men den
tilfredsstilledes stadig væsentlig ved, at der byggedes i Højden, og ved at der
opførtes flere Side- og Baghuse i den gamle By. Af større Byggearbejder under
denne Konge nævnes Opførelsen af Thorvaldsens Museum 1838-48, den
katolske Skt. Ansgar Kirke 1841-42, Kbhs. Amts Ting- og Arresthus

1847-48, Kasino m.
fl. Af Gadeanlæg
nævnes Nicolaigade, der
fremkom 1848, efter at
Forholdene ved Nicolai
Kirkeplads vare blevne
endelig ordnede (se S.
509).

Imidlertid var
Trangen til en Udvidelse af
Byen bleven saa stor,
at den ikke længere
kunde afvises, og efter
Krigen blev Skridtet
gjort under Frederik
VII i 1852, et Aar,
der danner et vigtigt
Vendepunkt i Byens
Udviklingshistorie.

Kbh., der som sagt
ved Aarhundredets
Begyndelse havde over
100,000 Indb., var vei
kun vokset langsomt i
den næste Snes Aar eller
mere; men fra 1830’erne begyndte Væksten at tage Fart, og ved den første
slesvigske Krigs Udbrud var Folketallet henved 130,000 (om Befolkningstallene
se i øvrigt S. 444). Denne store Befolkning havde ikke større Plads at brede
sig paa end Byen inden for Voldene; kun nogle faa Tusinde boede uden
for Byen. Thi vei var det efter 1682 undertiden blevet tilladt mod kgl.
Bevilling at opføre Bindingsværkshuse uden for Byen, men kun med eet
Stokværk og med Forpligtelse til at nedrive Bygningerne i Tilfælde af Krig,
og Indskrænkningerne bleve ved at holde sig, ja skærpedes endog efter
Bombardementet. Demarkationslinien, inden for hvilken der ikke maatte bygges,
blev som omtalt S. 330 flere Gange flyttet frem og tilbage; efter at den
1798 var bleven flyttet noget uden for Søerne, blev den ved kgl. Res. af
2/5 1810 lagt ud til Falkonerallé og Jagtvej. Den naturlige Følge af
Folkemængdens Forøgelse var som oftere berørt en langt tættere Bebyggelse af
Byen og Husenes Vækst i Højden. Før Branden 1 795 havde Husene som

Fr. VII’s Statue paa Slotsholmen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0740.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free