- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
535

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

r

Frederiksberg.

535

Frederiksberg.

Frederiksbergs Historie naar kun tilbage til Midten af 17. Aarhundrede. De
Jorder, hvorpaa Byen nu ligger, hørte i gammel Tid dels til Landsbyen
Sol-bjærg — en af de Byer, Vald. I gav Biskop Absalon, og som denne atter overlod
til Roskilde Bispestol —, der har ligget, hvor nu omtr. Allégade og
Smalle-gade er (og hvorfra den mindre Torp Nyby, omtr. ved den nuv.
Godt-haabsvej, var udskilt), men som nedlagdes c. 1620, efter at den var
brændt, og dels til Skt. Jørgens Hospital for spedalske, som efter
Reformationen kom ind under Kronen, og som sammen med Solbjærg Bys Jorder v
lagdes ind under Kbh. Slots Ladegaard (se S. 279). Paa det nuv.
Frederiksbergs Areal laa ved Midten af 17. Aarh. ikke andre Bygninger end
den nævnte Ladegaard og Kälthuset (det senere Grøndal), der var anlagt
som Krudtmølle af Tøjmester Peter Kalthof (deraf Navnet).

Begyndelsen til Frederiksberg skete, da Fr. III 2/6 1651 lod disse Jorder
udstykke og bort fæste til 20 Bønder af hollandsk Afstamning fra Amager
med Forpligtelse til at opføre en By der, og de byggede da deres Gaarde
paa begge Sider af den nuv. Allégade (10 paa hver Side) samt en Kiike
(se S. 109). Byen kaldtes Ny-Amager eller Ny-Hollænderby (ogsaa „Lille
Amager", „Vester Amager" eller kun „Amager") og strakte sig efterhaanden
ogsaa over den nuv. Runddel ind i Pilealleen (i Haverne her ligesom ogsaa
i Sommerlysts Have og i flere andre ved Allégade paavises eller paavistes
til den seneste Tid Valnøddetræer, der skulle være plantede af de første
Beboere). Bønderne vare flyttede til Stedet i Tillid til de kgl. Privilegier,
der bl. a. tilsagde dem, at de skulde beholde Jorderne for sig og
Efterkommere til evindelig Ejendom for en aarl. Afgift af 700 Rd., som de
kunde betale ved at have Kongens Kvæg paa Græs og levere Smør o. 1.
til Hofholdningen. Men det gik ikke efter Forventning; Beboerne kom snart
i Baghaanden med Skatter og Afgifter, og flere opgav tidlig deres Gaarde.
I Nov. 1658 afbrændte de svenske Byen med Kirken, og i den følgende
Tid fore ogsaa de danske Tropper ilde med Beboerne. Byen med Kirken
blev vei genopført efter Krigen; men en stor Misvækst i 1665 bragte
den i endnu større Nød, og Kongen gik strengt frem mod Indbyggerne og
befalede dem gentagne Gange at betale deres Afgifter, der skulde anvendes
til den 1666 opførte Prins esse gaard eller Kaningaard, der laa ved den
sydl. Ende af Byen omtrent, hvor nu Indgangen til Frederiksberg Have er
(se S. 158). Saaledes bleve de 1669 indstævnede, da de stod tilbage med
3 Aars Afgift. Noget blev dog eftergivet dem, men det hjalp ikke, og
Byen svandt mere og mere ind. Thi dels maatte Bønderne i 167 5 afgive
over 6 Td. Ld. til Hollænderen Cornelius v. d. Veer til Anlæggelsen af et
Teglværk, dels bortsolgte de i deres Nød efterhaanden større og mindre
Stykker Jord til fremmede; saaledes havde Admiral Niels Juel (der 1672
besad det ovennævnte Kalthus) og Broderen Jens Juel samt Assessor
Abraham Wüst Ejendomme derude; den sidste fik 1673 Tilladelse til at
anlægge et Teglværk (i nuv. Smallegade). Der blev endog i 1689 nedsat
en kgl. Kommission for at standse disse Bortsalg, uden at det dog hjalp.
Da saa over Halvdelen af den tilbageblevne By brændte 13/6 1697, bleve
Jorderne ifl. kgl. Res. af 20/7 1697 fratagne Bønderne i April 1698, fordi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free