Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
Historie.
de ikke havde overholdt Privilegiernes Betingelser. De kunde flytte andre
Steder hen og fik Løfte om Gaarde paa Amager, hvis saadanne bleve
fæsteledige, eller de kunde blive, men skulde da ernære sig ved
Havedyrkning, hvortil en ringe Del af Jorderne indrømmedes dem, medens Resten
henlagdes til de kgl. Stalde ved Kbhs. Slot som Eng (til Høbjærgning)
eller til Udvidelsen af Kronprinsens Gaard, den tidligere Prinsessegaard
(se Side 158). Baade Kalthuset og Wüsts Teglværk beholdt dog deres
Jorder, og omtrent samtidig (1699) udlagdes der til Regimentskvartermester
Georg Vodrof et Areal langs Skt. Jørgens Sø til Anlæg af en Vejrmølle
til Valkning af Klæde. Mange af Beboerne, dengang c. 300, droge bort,
men en Del blev boende paa ovennævnte Betingelser, og Byen var fra nu
af en lille Husmandsby, der i verdslig Henseende 1699 lagdes ind under
Taarnby Birk paa Amager, medens den før havde haft sin egen Skultus
Kort over Frederiksberg fra 1742.
eller Byfoged; sin Kirke fik den dog Lov at beholde (se S. 110). Navnet
Ny-Hollænderby blev efterhaanden fortrængt af det nye Navn Frederiksberg,
som Byen efter kgl. Befaling blev kaldt, efter at Slottet var blevet opført.
Indbyggerne følte sig dog i lang Tid endnu knyttede til Amager; navnlig
søgte Drenge og Piger derud som Tyende.
I de næste halvandet hundrede Aar er der ikke meget at fortælle om
Frederiksberg By; dens Historie er omtrent Slottets Historie. Efter at
Slottet var blevet færdigt og mere og mere blev beboet af Kongefamilien,
fik Byen nogle Begunstigelser, og den tiltog en Del, saa at den ved 1730
anslaas til at have 6-700 Indb., ligesom flere Handlende og
Haandværkere bosatte sig der; især var der en Del Slagtere og Værtshusholdere.
Ogsaa flere Fabrikker anlagdes; saaledes blev den ovennævnte Vodrofsgaard,
hvis Bygninger under Pesten 1711 vare blevne benyttede til Lasaret,
1737 købte af Fabrikant Johs. Plump, der ifl. kgl. Privilegium af 1733
indrettede en Sejldugsfabrik her (i Stedet for den i Kjøge 1698 oprettede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
