- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
537

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frederiksberg.

537

Fabrik), hvor der forfærdigedes Sejldug til Flaaden; ved Midten af 18.
Aarh. var der et Kapunstopperi paa det Sted, hvor nu Bagerstræde er,
og i Nærheden ved Gl. Kongevej et Farveri; ved Falkonergaarden laa der
et Voksblegeri. Paa det ældste Kort af Frederiksberg, som findes, fra
1742, ses de samme 3 Gader, som har udgjort Byen lige til Nutiden:
Allé-, Smalle- og Bredegade. Allégade, der dengang kaldtes Vejen til
Falkonergaarden, var ligesom den anden Adgang til Slottet, Frederiksberg
Allé, kun for Fodgængere, medens Køren og Riden var forbeholdt de
kgl. Herskaber. Af andre Færdselsveje nævnes Roskildevejen, der førte ad
Vesterbro gennem den nuv. Rahbeks Allé forbi Bakkehuset (første Gang
nævnt 1736) og gennem Valby; desuden Gl. Kongevej og Vejen mellem
Ladegaarden og Grøndal. Værnedams vej, der har faaet Navnet efter en
Øltapper Werner Dam, nævnes allerede før Midten af 18. Aarh.; den nuv.
Roskildevej, mellem Frederiksberg Have og Søndermarken aabnedes først
1776. I verdslig Hens. skete der den Forandring, at Byen, som 1717
var bleven indlemmet i Kbhs. Regiments Rytterdistrikt, ved kgl. Res. af 7/7
1721 henlagdes fra Taarnby Birk til Kbhs. Rytterdistrikts Birk, hvis
Tingsted var i Ballerup, og saaledes vedblev det indtil 1803, da Tingstedet
henlagdes til Blaataarn (se S. 184). I 1734 fik Frederiksberg sin nye
Kirke og ved kgl. Res. af 16/3 1736 sin egen Præst og blev et særskilt
Sogn, hvortil Vesterbro henlagdes (se S. 110). En betydelig Forandring
skete i Marts 1765, idet Jorderne, som for største Delen vare blevne
henliggende til Høbjærgning for de kgl. Stalde, bleve solgte af Kronen ved
Auktion, men rigtignok til fremmede, vistnok mest Kjøbenhavnere, da
Frederiksberg allerede dengang havde faaet noget Præget af en
Landlig-gerby; først 1775 kom Jorderne i selve Bøndernes Eje.

Med Fr. VI, der hyppig opholdt sig paa Slottet, begyndte en betydelig
Opgangstid for Sognet, der ved Beg. af 19. Aarh. havde c. 1200 Indb.,
hvoraf de fleste dog boede i selve Byen, idet Vejene til Frederiksberg
stadig henlaa lidet bebyggede som Markveje; det gælder saaledes baade
Bredegade og Smallegade, der endnu midt i 1830’erne havde dette Præg;
Gl. Kongevej var uden for Værnedamsvej ubebygget; i Frederiksberg Allé
laa kun en halv Snes Landsteder, alle paa højre Side fra Byen;
Roskildevej uden for Sorte Hest var ogsaa ubebygget paa faa Undtagelser nær
(her laa Winstrups Værksteder og Mølle samt den 1776 oprettede
Slotskro). Efterhaanden kom der flere Avisgaarde og Landsteder paa Markerne.
I 1835 havde Sognet 135 Gaarde og Huse og c. 1500 Indb., hvoraf
henholdsvis 65 og 880 i Byen. Af større Gaarde paa Markerne nævnes
den allerede omtalte Grøndal, der tillige med den tilstødende Flintholm fra
Fr. VI’s sidste Tid ejedes af Politikeren Balthasar Christensen (til hans
Død 1882), Bakkehuset og Vodrofsgaard, der nu var et Landsted; ved
Vejen, nu Vodrofsvej, der førte ind til den fra Gl. Kongevej, laa
Vodrofs-mølle. — Paa Falkonergaarden, der længe havde været i Forfald, blev
Falkoneriet helt nedlagt 1810, og Gaarden bortforpagtedes, indtil den 1818
solgtes til Kapelmusikus Bruun, som havde anlagt en Vokslysfabrik der.
Ladegaarden er omtalt S. 279. I Egnen om Falkonerallé var der tilkommet
flere større Gaarde, saaledes Godthaab, Kathrinelyst, Sindshvile, Landlyst,
Mariendal og Rölighed, ved Gl. Kongevej bl. a. Vilhelminelyst, Lykkesholm
og Forhaabningsholm.

I 1807 var Frederiksberg besat af Englænderne, og af de 13 Batterier,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0749.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free