- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
538

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

538

Historie.

de lagde uden om Kbh. for at beskyde den, laa flere paa Frederiksbergs
Grund, saaledes et ved Gl. Kongevej (Svanholms Have), et i Vodrofsgaards
Have og et ved Ladegaardsvej (ved Rolighed). Sognet selv led ikke nogen
nævneværdig Skade.

Ved Reskr. af 25/8 1818 blev Kbhs. Amts Rytterdistrikts Birk delt i
to Birker, Nordre og Søndre Birk, saaledes at Frederiksberg kom til at
høre til det sidste.

Ved Midten af Aarhundredet havde Sognet henved 3000 Indb.; men
der var i det hele knap 200 Gaarde og Huse, og Byen havde stadig et
overvejende landsbyagtigt Præg. I 1840’erne begyndte der dog at vise sig
Tegn paa, at den nye Tid nærmede sig. Det Sogneforstanderskab, som
Frederiksberg fik 1841 sammen med Hvidovre, lod Bredegade brolægge
1845, og Byens 3 Gader fik de første Lygter i 1848; paa Vejene, der

Oehlenschlægers Fedested og Jærnporten ved Indgangen til Frederiksberg Allé.

førte fra Kbh., kom der flere Bygninger, og 1846 opførtes den første
egentlige Villa (Arkitekt: Herholdt) paa Gl. Kongevej, Taarnborg ved nuv.
Ørstedsvej.

Efter 1850 hørte „Idyllen" op, og Begyndelsen blev gjort til den store
Bebyggelse, som tog mere og mere Fart og i de næste 30-40 Aar
forvandlede Frederiksberg til en Del af Storbyen. Den første af de nye Veje
ved Gl. Kongevej, Christiansholmsvej (nu Ny vej), anlagdes 1851, og snart
efter fulgte Lykkesholms-, Bianco Lunos- og Forhaabningsholms Allé.
Særlig fra Midten af 1850’erne gik det raskt med Byggeriet. I 1855
udparcelleredes Grundene ved Pilealleen, og i disse Aar grundlagdes
Villakvarteret ved Gl. Kongevej og Schønbergskvarteret. Det første anlagdes af
Raadmand F. C. Bülow, der i 1852 havde købt et stort Areal mellem Gl.
Kongevej og Ladegaardsaaen; her opstod den nordl. Del af H. C.
Ørstedsvej samt Bülowsvej med mellemliggende Villaveje, og ved Bülowsvej
opførtes Veterinær- og Landbohøjskolen 1856-58 (se S. 236). Af en helt
anden Karakter var Schønbergskvarteret, der anlagdes 1856 ved Gl. Konge-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free