Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederiksberg.
539
vej mellem Vodrofsvej og Værnedams vej, paa en Grund, der 1831 ved
Gaarden Svanholms Udparcellering var købt af Etatsrd. Schønberg; det fik
et fuldstændig bymæssigt Præg med høje Huse i Schønbergsgade,
Ørstedsgade (nu Danmarksg.) og Schouwsgade (nu Vodrofs Tværg.). Mellem
Dan-marksgade og Vodrofsvej anlagdes allerede 1853 Bryggeriet Svanholm med
en i sin Tid meget besøgt Ølhalle. Omtrent samtidig begyndte
Udparcelleringen af Jorderne N. for Godthaabsvej fra Falkonerallé (1854) og en
tættere Bebyggelse af Gl. Kongevej og Frederiksberg Allé. Af offtl. Bygninger
fra denne Periode kunne nævnes Kjøbenhavns Sygehjem, opført 1857-59
ved Rolighedsvej (se S. 314) og Aandssvageanstalten ved Rahbeks Allé
1859-60 (se S. 235), hvilken sidste dog til Dels ligger paa Kbhs. Grund. Ogsaa
kan nævnes, at Grunden til Rubens Væveri lagdes 1854, og den første
større Skole, Schneekloths, opførtes 1855. Endelig anlagdes 1856-57
mellem Gl. Kongevej og Frederiksberg Allé (paa Grunden af Mægler Gersons
store Have) Forlystelsesetablissementet Alhambra (Hovedbygningen i
maurisk Stil) af G. Carstensen som Konkurrent til Tivoli.
Den store Tilvækst nødvendiggjorde en Forandring i kommunal
Henseende, og ved Loven af 29. December 1857 udskiltes Frederiksberg fra
Hvidovre Sogn, fik sin egen Forfatning og deltes i et By- og et
Landdistrikt, og omtrent samtidig kom den kjøbenhavnske Bygningslov med nogle
Forandringer til at gælde for en Del af Kommunen. I Sept. 1860 tændtes
Gassen første Gang paa de mest befærdede * Veje; 1863 opførtes den første
store Kommuneskole i Falkonerallé (se S. 239) og Hospitalet og Fattighuset
ved Lampevej (S. 281), s. Aar aabnedes Sporvognskørselen, 1864 var
Jærn-banestationen færdig, og ved Lov af 23/2 1866 fik Bydistriktet samme
Næringsfrihed som Købstæderne. I det Äar havde Kommunen i alt 530
Bygninger.
Efter at den private Byggevirksomhed var standset eller sagtnet i nogle
Aar paa Grund af Pengekrisen, tog den atter fat i Midten af 1860’erne.
Platanvejen anlagdes i 1866, s. Aar lagdes Grundstenen til de Classenske
Boliger, 1867 overdroges Frederiksberg Allé og Runddelen til Kommunen,
1868 opførtes Kvarteret ved Skt. Knudsvej og Niels Ebbesensvej, 1870-72
Kvarteret ved Alhambra- og Hauchsvej, efter at Alhambra var nedlagt
1868 og Grunden udlagt til Bebyggelse, 1873 gennemførtes den sy dl. Del
af Ørstedsvej (ved Køb af Vilhelminelysts Jorder) ud til Gl. Kongevej,
hvorved den vigtige Forbindelse med Nørrebro kom i Stand, og flere af
de omliggende Veje anlagdes eller udvidedes; midt i 70’erne opstod
Kvarteret uden for Smallegade og Frederiksberg Have, det saakaldte „Bangs
Vænge" (Steen Blichers Vej og Poul Møllers Vej), og Kvarteret omkring
Jærnbanestationen (Monrads Vej) og 1879 Rathsackskvarteret mellem Gl.
Kongevej og Falkonerallé (Rathsacksvej, Chr. Winthers Vej m. fl.). Tillige
begyndte mange af de ældre Veje efterhaanden at tabe deres landlige Præg
ved Opførelsen af store Bygninger.
Efter 1880 er Bebyggelsen foregaaet endnu stærkere; den har i disse
sidste Aartier endog overgaaet Byggeriet i Hovedstaden, i alt Fald relativt,
og har helt givet Frederiksberg et bymæssigt Præg. Navnlig ere
Falkonerallé, Gl. Kongevej, Frederiksberg Allé og H. C. Ørstedsvej saa godt som
helt blevne Gader. For Falkonerallés Vedkom, foregik dette væsentlig i
80’erne, samtidig med at det betydelige Sindshvilekvarter mellem Jærnbanen
og Godthaabsvej opstod paa den tidligere Ejendom Sindshviles Grund, lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
