- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
10

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rigshofmester Poul Laxmands Hjælp, hvorfor ogsaa Munkene i taknemlig Erindring
smykkede to af Hvælvingsrosetterne i deres Spisesal med hans og hans
Hustrus, Inger Holgersdatter Munks Vaabenskjolde (en Svane, og 3 Roser),
udhugne i Kridtsten (?). Poul Laxmand blev, efter at han var bleven ombragt
1502, begravet i Kirken; ogsaa Christian II’s Frille Dyveke har sikkert fundet
sit sidste Hvilested her; men disse to berømte Personers Gravsteder kunne
ikke længere paavises[1]. Efter Reformationen 1536 laa Klosterkirken i nogen Tid øde (1573 gav endog Kongen Befaling til, at den skulde nedrives), indtil Frederik II 1576[2] lod den indvie til Brug for de mange Tyskere og Nederlændere, der boede i Helsingør. Kirken fik da Navn af den tyske Kirke, og den bærer i sine Mindetavler og Ligsten mange Vidnedsbyrd om sin tyske Menighed. Nu er den atter forlængst en dansk Kirke[3], men den, og i endnu højere Grad Klosteret (om hvilket nærmere ndfr.) ere nu noget forfaldne.

Kirken er en anselig Bygning, opført af røde Mursten i Spidsbuestil,
ca 140 Fod lang, med 3 Skibe, et højt i Midten og to lavere ved Siderne,
uden særlig Afdeling for Koret, men med flad Altervæg i Øst. Et lille Taarn
med Spir, som tidligere fandtes over Kirkens vestre Ende, blev 1780
nedtaget paa Grund af Brøstfældighed, og dets to Klokker, hvoraf den store
var støbt 1518, og som Frederik II havde skænket 1578, stode ubenyttede
og bleve solgte ved Auktion 1803 (Kirkens nuværende Klokker hænge i et
Stillads ved Kirkens østre Gavl). Der er Spor af, at Kirken oprindelig har
haft et stort, for alle 3 Skibe fælles Tag, saa at der, ligesom nu, ikke har
været Vinduer i Højkirken. Vestre Gavl er, uagtet dens øverste Del blev
afbrudt ved Taarnets Nedtagelse, overordentlig storslaaet med sine lange
spidsbuede Vinduer, sine Nicher og sin spidsbuede Hovedportal; ogsaa østre
Gavl med sine lange, smalle Nicher og store, til Dels tillukkede Vinduer
udviser en smuk Spidsbuestil. Kirken modtager Lys fra en Række oprindelige
Vinduer i søndre Sideskib, medens de paa Nordsiden derimod ikke ere oprindelige.
Kirken ligger flere Trin lavere end det omgivende Terræn. — Det Indre
gør et smukt Indtryk ved Hovedskibets høje, slanke Rejsning, som dog noget
svækkes ved de smagløse, men for den Tid karakteristiske Pulpiturer, der
fylde Sidebuerne. Hovedskibets Mure hvile paa firkantede Piller, der bære
smukt profilerede Spidsbuer. Slanke, paa Konsoler hvilende Vægpiller bære
Hovedbuerne til 8 rektangulære Hvælvinger med simple Korsbuer. Sideskibene
dækkes af lignende mindre Hvælvinger. I nordre Sideskib føre to spidsbuede
Døre ind til Hospitalets Omgang; en tredje, smal, smukt profileret Dør fører ind
til Sakristiet. Af Kirkens Inventarium nævnes et smukt udstyret Orgel fra
Christian IV’s Tid, et Pulpitur med Frederik III’s og Sophie Amalies Navnetræk.
Altertavlen er fra 1631 og bærer Christian IV’s Navnetræk; den er prydet med
Statuer af de 4 store Profeter og Christus med Sejrsfanen, alt af Træ, malet
og forgyldt; selve Alterbilledet, Marie Bebudelse, er moderne (af Professor


[1] Poul Laxmands Ligsten er nu forsvunden; men endnu for 200 Aar siden fandtes den i Kirken
(Resen, Atlas II, 419); ved Aaret 1720 var den vist allerede fjernet. At Dyveke blev begravet
i Helsingors Klosterkirke, fortælles af Huitfeldt, og herefter er det optaget i Pontoppidan. D.
Atlas II. 286, og Marmora Danica I, 132; men om Huitfeldt har ment Karmeliterkirken, er dog
ikke afgjort. En stedlig Overlevering, at Dyvekes Grav har været et Sted i Klosteromgangen,
i det nuværende Hospital, har ingen Hjemmel; en Undersøgelse, der foretoges ved Aaret 1840,
gav intet Udbytte. Se Henry Petersens S. 9 nævnte Artikel.
[2] Se Ny Kirkehist. Saml., III, S. 163.
[3] Fra 1730’erne holdtes der undertiden dansk Gudstjeneste ved Aftensang, fra 1770’erne prædikedes
der ogsaa dansk ved Højmesse, fra 1800 prædikedes der hver anden Søndag vekselvis tysk
og dansk; ved kgl. Reskr. af 1/9 1819 og 19/5 1840 forordnedes der tysk Prædiken hver 4. Søndag,
og ved Resol af 20/7 1851 ophørte helt tysk Gudstjeneste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free