Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinduer, hidrører fra Munketiden; mod V. er det dog i nyere Tid
forlænget med en Bygning af Bindingsværk. Dette Hus har oprindelig staaet
i Klosterhaven, som strakte sig i det mindste N. og Ø. om Klosteret og var
indhegnet med en lavere Teglstensmur, hvoraf betydelige Levninger endnu
staa omkring Sognepræstens Have[1].
Det var ved Gavebrev af 14 Maj 1536, at Christian III oprettede Hospitalet
i Sortebrødrenes Kloster; men da dette viste sig at være for lille, gav Kongen
ved Gavebrev af 10. Maj 1541 Byen Vor Frue Kloster til et almindeligt
Hospital. Ved Kongers og privates Gunst og Gave blev Hospitalet snart en
rig Stiftelse. Saaledes henlagdes efterhaanden til det Kongetienden af Grønholt
Sogn (1543), af Kregome, Vejby, Blidstrup og Helsinge Sogne (1560 og
1561) samt af Hveen (1546),
ligesom det ogsaa fik tre
Flynderupgaarde (1562), et Fiskerstade ved
Snekkersten (1582) m. m. Men
sine største Indtægter havde
Hospitalet dog fra Skaane. I sin Fundats
for Hospitalets Virksomhed, som
Frederik II 27. Sept. 1573
oprettede, bestemtes det, at Kronens
Rug- og Bygtiende af over 100
skaanske Sogne skulde tilfalde
Hospitalet; til Gengæld skulde dette
huse og underholde en Skolemester,
nogle Hørere og en Del Disciple,
foruden at det skulde underholde
saa mange fattige, som dets Midler
tillode. Da Danmark 1660 maatte
afstaa sine skaanske Provinser, led
derfor Hospitalet et meget føleligt
Tab, paa hvilket man dog søgte
at bøde ved at tillade, at der for
Eftertiden i alle danske og norske
Kirker (undtagen dog i de fleste
kjøbenhavnske) maatte ombæres en
Tavle for det (1661 og 1680).
Dets nuværende Ordning og Bestyrelse grunder sig paa en Fundats af
Frederik V af 11. Aug. 1752. I Hospitalet, der ikke udelukkende er bestemt
for Helsingørs Indbyggere, men er almindeligt for hele Landet, optages gamle,
svagelige Mennesker over 60 Aar af begge Køn (dog ikke Tjenestefolk);
de faa fri Bolig, Varme og Sygepleje samt 1 Kr. 50 Øre. ugentlig; der er
57 Pladser foruden 3 Legatpladser. Direktionen bestaar af Stiftamtmanden
og Biskoppen over Sjællands Stift, Inspektionen (den „residerende Direktion“)
af Borgmesteren i Helsingør og Præsterne ved St. Olai og Sta. Marie Kirker;
desuden er der en Forstander, som har Bolig i Klosterets nordre Fløj.
Hospitalets Kapitalformue udgjorde 31/12 1893 135,960 Kr. Til Hospitalet
er der endvidere knyttet forskellige Legater til Beløb 47,476 Kr., ligesom
 |
| Nordre Omgang i Klosteret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
