Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sortebrødreklosteret, der stiftedes af Christoffer af Bayern ved Gavebrev af 3. Marts 1441
og var indviet til Dominikanernes sædvanlige Værnehelgen, St. Nicolaus. Efter, som det
synes, at have ført en lidet fremtrædende Tilværelse blev Klosteret 1536 skænket af
Christian III til Helsingør By til et almindeligt Hospital, og ved Brev af 3. Febr. 1541
forenedes dermed St. Jakobs Hus, et lille Sygehus Ø. for St Olai Kirke. Imidlertid
henflyttedes Lemmerne 1541 til Vor Frue Kloster, og St. Nicolai Kloster henlagdes da
til dette (se S. 16). Klosteret synes at være nedbrudt i 17. Aarh. Medens St. Anne og
St. Nicolai Klostre saaledes ikke have spillet nogen større Rolle, og der ikke findes
Levninger af dem, gælder dette ikke det tredje, det S. 9 og 14 fl. udførligt omtalte
Karmeliter eller Vor Frue Kloster, der var stiftet 1430 af Erik af Pommern. Dette
Kloster synes at have indtaget den højeste Rang blandt de danske Karmeliterhuse.
Ordenens Provincialprior synes at have haft sit Sæde her. Det var tillige en rig
Stiftelse, som foruden i Helsingør og nærmeste Omegn ogsaa havde mere
fjerntliggende Ejendomme saaledes i Kjøbenhavn og Assens (Helligaandshospitalet); 1517
skænkede Christian II Klosteret St. Jørgens Gaard ved Kbh., for at dettes Midler
skulde anvendes til det ny oprettede Karmeliterkollegium i St. Pederstræde; allerede
1522 mistede Klosteret dog denne Besiddelse. I Reformationstiden spillede Vor Frue
Kloster en vis Rolle; den for Udgivelsen af Saxo saa virksomme Dr. Andreas
Christensen var Prior her, og herfra udgik 2 af Tidens mest fremragende Mænd, Povl
Helgesen (Vendekaabe) og Frants Vormordsen: 1541 blev det omdannet til Hospital
(se S. 16). og som saadant benævnes det ofte (endnu i sidste Del af 17. Aar.)
Helliggæsthus[1]. Et St. Jørgenshus for Spedalske, beliggende uden for Byen, omtales i
Helsingørs gamle Stadsret af 1443. Helsingør havde et St. Gertrudsgilde, som ved
kgl. Privilegium af 20. Jan. 1514 fik Ret til de Penge og anden Ejendom, der fandtes
paa Lig, som dreve ind paa Stranden mellem Nivaa og Hornbæk, da det havde
paataget sig den Pligt at begrave de inddrevne Lig.
Det 16. Aarhundrede bragte mange Ulykker over Helsingør; thi foruden at Byen
ødelagdes af Ildebrand i 1500, blev den 1523 afbrændt af Lübeckerne, indtaget i
Grevens Fejde 1535 (dog generobret 1536 tillige med Slottet Krogen) og hjemsøgt
med Pest 1536 og 1583 (i dette sidste Aar skulle ikke mindre end 1200 Mennesker
være døde). En epidemisk Sygdom, „Svede-Sygen“, hjemsøgte ogsaa Helsingør 1529.
Trods alt dette kom dog Byen stedse igen saa nogenlunde til Kræfter. Dertil bidrog,
foruden at Sundtolden tiltog i Betydning ved det stadig voksende Antal Skibe, meget,
at Frederik II, der under den svenske Krig havde erfaret, at „Krogen“ ikke var et
tilstrækkeligt Værn til at sikre Toldens Opkrævning, i Aarene 1574–83 lod opføre det
anselige Kronborg, der ikke alene blev en Fæstning, men ogsaa en jævnlig besøgt
Kongebolig, om endog heraf fulgte ikke ringe Ulemper for Byen med Indkvartering
og Transport baade af Soldater og Hofsinder. Mange Udlændinge toge ogsaa
Ophold i Byen, deriblandt nogle fra Holland flygtede Calvinister, af hvilke vistnok flere
have været formuende Folk. At Søborg i Aarh’s. Midte udtraadte af Købstædernes
Tal, var vei heller ikke uden Betydning. Men med Velstandens Tiltagen og med det
stedse voksende Besøg af fremmede synes Sædeligheden at være aftagen, hvad der
kan ses af Frederik II’s Brev af 13. Juli 1574 „om løsagtige Kvindfolk i Helsingør“.
Af Dokumenter vedr. Helsingør i 16 Aarh. nævnes for øvrigt Kong Hans’ Brev af 29.
Dec. 1508 til Øvrighed og Borgere i Helsingør om at omgive Byen med Grave og
Befæstning paa Grund af Krigsforholdene, en Plan, som ikke blev gennemført. Frederik
I’s Brev af 15. Juli 1532 om, at Sundtolden fremdeles skal oppebæres i Helsingør, da
Christian II havde henlagt dens Oppebørsel til Kjøbenhavn. Dom for Kongens Retterting
af 5. Maj 1541 angaaende Forholdet mellem Helsingør og Helsingborg, hvorefter
Helsingørs Borgere, der „ikke have i deres By et Torv som andre Købstæder, da maa de
frit købe Korn og ædende Varer til deres Behov i andre Købstæder og Lande uden Told
undtagen paa Fiskerlejerne“, og maa de derfor ogsaa handle paa Helsingborg paa
samme Maade, hvorimod det ogsaa tillades Helsingborg Borgere at handle paa
Helsingør. Kongebrev af 11. Dec. 1547, hvorefter der hver Lørdag skal være Torvedag
i Helsingør, og efternævnte Sogne der skulle gore Tilføring med Korn og andre
Varer, nemlig: Karlebo, Lynge, Grønholt, Asminderød, Lillerød, Tikjøb, Nøddebo,
Blovstrød, Herlev, Frerslev og Tjæreby. Kongebrev af 28. Aug. 1566 om, at Borgerne
i Helsingør maa lade købe Korn og andet i Isefjord og ved Sundby Færge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
