- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
43

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor der findes et Granitmonument over dem, der tilsatte Livet ved Frederiksborg
Slots Brand 1859, et anseligt Ligkapel, opført 1894 efter Tegn. af V. Holck.

I Hillerød findes en kgl. lærd Skole, med 1 Rektor, 3 Overlærere, 7
Adjunkter og en Timelærer, stiftet 1630 af Christian IV; Bygningerne ere
nyopførte efter Branden 1834. I Forbindelse med den lærde Skole findes en
Forberedelsesskole med 6 Klasser, væsentlig forberedende til Latinskolen,
men dog ogsaa med særskilt Eksamen; den har Lokale sammen med den
lærde Skole og faar Tilskud saavel fra Stat som fra By. Fremdeles er der en
Pigeskole med Understøttelse fra Byen, og en Kommuneskole med en
nyere Bygning, indrettet efter Nutidens Fordringer med Gymnastikhus og
Badeapparat; den har 1 Inspektør, 4 faste Lærere og 2 faste Lærerinder
samt flere Timelærere og Timelærerinder. Desuden har Byen en
teknisk Skole, (opført 1888-89).

Der er to Jærnbanegaarde, en for Stationen paa Kjøbenhavn—Helsingør
Banen og en for Gribskovbanen.

I Hillerød findes et anseligt Missionshus,
opført 1891 af den indre Mission, med Bolig for en Missionær.

Paa Torvet, lige ved Slotssøen, staar en af Vilh. Bissen udført
Statue af Frederik VII (Monumentet i sin Helhed efter Tegn. af
V. Dahlerup).

illustration placeholder
Frederik VII’s Statue paa Torvet i Hillerød.


*



Indbyggerantallet var efter Folketællingen
1/2 1890 3731; 1801 havde Byen 1214, 1840 1839, 1860 2391,
1880 3059 Indb.

Efter Erhverv fordelte Folkemængden 1890 sig i følgende Grupper:
1341 levede af Industri, 834 af Handel og Omsætning, 633 af immateriel
Virksomhed, 131 vare Jordbrugere, 12 Gartnere, 481 levede af andre Erhverv,
201 af deres Midler, 57 nød Almisse og 41 hensade i Straffeanstalter.
Hovederhvervet er Landhandel foruden Haandværksdrift og Jordbrug.

Af Varer, der fortoldedes i 1894, vare de vigtigste: Bomulds- og
Linnedgarn 1859 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 5323 Pd., uldne
Manufakturvarer 4486 Pd., Vin 3100 Pd., andre Spirituosa à 8° 140 Vrtlr.,
Kaffe 9905 Pd., Sukker 20,233 Pd., Tobaksblade og Stilke 15,494 Pd.,
Stenkul 450 Tdr., toldpligtige Metaller og Metalvarer 97,418 Pd., Tømmer
og Træ 35,649 Kbfd. Desuden var der en Del Tilførsel fra Kjøbenhavn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free