Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historie: Byen Hillerøds Historie gaar egentlig ikke længere tilbage end til
Christian IV’s Tid; tidligere laa der kun en lille Landsby Ilskjøb. Ved Mageskiftet
1560 kom den tillige med Hillerødsholm i Frederik II’s Besiddelse, og ved Frederiksborg
Slots Opførelse har Byen maaske faaet Navnet Hillerød. En af Frederik II i 1568
her stiftet Skole blev allerede 1585 forflyttet til Sorø Kloster, „da man fornam, at
Omgang med Hof-Betjentene gjorde Stedet mindre bekvem til Studeringer“. (Se dog
S. M. Gjellerup, Ophævelsen af Frederik II’s Skole paa Frederiksborg Slot og
Oprettelsen af den kgl. Latinskole i Sorø, Hist. Tidsskr., 4. R., VI, S. 474–83). Ifølge
kgl. Reskript af 6/4 1606 fik 12 Gaarde i Hillerød fri Benyttelse af hele det Jordareal,
som laa mellem „Slottets Kirkegaard" (nu Torvet) og Præstevangen, „imod at
modtage til Logis og Opvartning det kongelige Herskabs og de fremmede Gesandters
Domestikker og Tjenerskab, naar de i kongeligt Ærinde komme til Frederiksborg.“
Denne Forpligtelse blev dog med Tiden vanskelig at opfylde for Borgerne, hvorfor
Slotskroen blev opført for kgl. Regning, og Byens ovennævnte Forpligtelse, men
rigtignok ogsaa dens Ret til Handel med Spirituosa og navnlig Brugen af det
ovennævnte Jordareal („Krovangen“) blev henlagt til denne. Senere gik dette Areal
(„Vognmandsjorderne“) i Aarene 1728–29 over til Vognmandslavet i Hillerød til
Benyttelse (ikke til Eje); senere ere disse Jorder atter gaaede over til Staten. Hvornaar
Hillerød egentlig blev Købstad, vides ikke; ved Købstædernes Matrikulering 1660 var
Hillerød ikke nævnt i den almindelige Befaling, men blev medtaget ifølge et særligt
kgl. Reskript 26/2 1661; 1680 fik Hillerød sin første Byfoged, tidligere var den eneste
Underøvrighed en Ridefoged, der stod under den kongelige Forvalter og Lensmanden
paa Frederiksborg, først efter Kroens Ophævelse 1732 fik Byen Hjemmel for fri
Udøvelse af fuldstændig Købstadsnæring. I Aarene 1620–22 opførtes en Kirke i
Hillerød, men den var kun lille og af Bindingsværk, og saa daarligt bygget, at den
blæste om i en Storm faa Aar efter (vistnok 25/11 1625), hvorefter Menigheden fik
Lov til at holde Gudstjeneste i en af Staldbygningerne ved Slottet og fra omtr. 1630
blev henvist til Slotskirken, som fra først vist kun var bestemt for Hoffet og Slottets
Beboere. Slotspræsterne boede paa Slottet; først 1655, da Herløv blev føjet til som
Anneks, blev Præstekaldet ordnet i sin nuværende Skikkelse. Hillerød havde ogsaa
fra gammel Tid haft Ret til at holde 24 Køer paa Græs i Gribskov; men ved Aaret
1770 ønskede Staten at afløse Græsningsretten mod at overlade Byen ca. 288 Tdr.
Ld. af Grønholt Overdrev; Byen krævede imidlertid yderligere 100 Læs Gærdsel af
Skoven til Indhegning, men fik sluttelig i Stedet udvist Tørvemasse til 100 Læs aarlig
i store Dyrehave, hvilke uddeltes blandt Byens Grundejere, og ligeledes udstykkedes
de 288 Td. Ld. til Grundejerne i Forhold til Ejendommenes Størrelse. Allerede omtr.
1799 ønskede dog Staten at fritages for Tørveleverancen i store Dyrehave og gav
som Erstatning omtr. 130 Td. Ld. af Stutterijorderne, „Holmene“, imod en aarlig Afgift
af 290 Rd. til Staten. Indtil 1846–47 var der ingen kommunale Skatter paalignede
i Hillerød paa Grund af de temmelig betydelige særlige Indtægter (Nettoindtægten
af Holmene og Forpagtningsafgiften af et Areal til venstre for Frederiksborgvejen,
nemlig den saakaldte Piskerbakke eller Frydensbergslette, nu under Hillerødsholm),
som tilflød Byens Kasse paa den Konto, hvoraf de særlige Udgifter, der paahvilede
Grundejendommene, skulde afholdes. Byen har lidt meget, dels ved Pesten, som
rasede der 1654 og 55 (1658–59 var den besat af de svenske Tropper), ligesom
den ogsaa var der 1711, dog kun i mindre Grad, dels ved Ildebrand, saaledes 1698,
1733 og Natten 10–11. Maj 1834, hvilken sidste Brand især har bidraget til helt at
forandre Byens Udseende. I 19. Aarhundrede har Byen udvidet sig ret anseligt, først
V. for Søen lige oppe til Slottet, og senere, efter at Jærnbanen er kommen, mod S. 0.,
hvor der er opstaaet et helt nyt Kvarter. Ligesom Hillerød skylder Slottet sin
Herkomst, er det ogsaa stadig det, der har givet Byen dens vigtigste Tiltrækning og en
Del af dens Velstand; i Aarene 1849–59 boede Frederik VII jævnlig paa Frederiksborg;
den store Brand i Decbr. 1859 afstedkom derfor et ikke ringe Tab for den lille
By; men Genopførelsen af Slottet skaffede Byen en Del Arbejde, og nu øver det
genoprejste Slot med sit nationalhistoriske Museum endnu mere Tiltrækning end før. — I
Aarene 1581–1623 er der efter Sigende slaaet Mønt i Frederiksborg. I Hillerød fødtes
1805 Biskop P. C. Kierkegaard.
Litt.: „Optegnelser om H. By og dens nærmeste Omegn i ældre og nyere Tid“,
af N. P. W. i „Underholdende Læsning“, Hillerød 1868–69, og „Tillæg til Søndagsbladet“,
1870.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
