- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
71

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

20 Børn); Sandbjærg; Bistrup; Usserød med Sygehus (for Hørsholm Birk
og Farum Sogn), Skole, Asyl, Pigeskole, Mølle og militær Klædefabrik.

Gaarde over 12 Tdr. Hrtk.: Eskemosegd. (24 Tdr. Hrtk., 312 Tdr. Ld.,
deraf 31 Skov og 18 Rørskær; Mølle; i Skoven en jærnholdig Kilde) og
Friheden (19 Tdr. Hrtk., 173½ Tdr. Ld., deraf 2 Eng og 12 Skov). Af
andre Gaarde osv. nævnes Ebberødgd. Aandssvageanstalt, Hestkjøb Gd.
(Frederikshvile), Petersborg, Nobis Mølle og Amsterdam Kro (tidligere kaldet
Christinedal) ved Usserød.

Birkerød S., der udgør een Sognekommune, hører under Hørsholm Birks
Jurisdiktion, Frdb. Amtstuedistr. og Hørsholm Lægedistr., 2. Landstingskr.,
Frdb. Amts 3. Folketingskr. og 1. Udskrivningskr’. 98. (vestl. Del, Bistrup,
Birkerød, Kajerød, Ravnsnæs) og 99. Lægd (østl. Del, Høsterkjøb, Isterød,
Sandbjærg, Ubberød, Usserød). Kirken ejes (fra 1874) af Kommunen. Rudegaard
og Rudersdals Kro, Søllerød S., Kbh. Amt, høre i gejstl. Hens. til dette Sogn.

Birkerød Kirke har oprindel. været bygget af Granit; de senere Tilføjelser, et
lille Kapel ved Nordsiden af Koret og et større ved Langhuset (begge vist fra Slutn.
af 15. Aarh.) samt et smukt Taarn i Vest, ere af røde Mursten. Langhuset og Koret
ere ud i eet. Alteret, af Træ, har en Altertavle af Th. Wegener: Josephs Drøm;
Prædikestolen er et rigt udskaaret, men tarveligt Arbejde. I Kirken findes flere Epitafier og,
paa Skibets Væg, et Portræt (Kopi) af Henrik Gerner, der var Præst her 1659–93
og døde som Biskop i Viborg (1700); tillige hænger der de Lænker med Jærnlod,
som han maatte bære i svensk Fangenskab[1]. Den gamle Altertavle fra 15. Aarh. er
anbragt i det store Kapel (det „katolske Kapel“) (i Hovedfeltet Korsfæstelsen, med
mange Figurer, paa Dørene Lidelseshistorien); smstds. en Mindetavle, ophængt af
Lorens Tuxen for hans Moder.

Usserød Klædefabrik blev oprindelig anlagt 1791 af et privat Interessentskab
som et Valseværk og en Klædefabrik (det „gamle Værk“). Men den dreves med
Tab trods gentagne Understøttelser fra Regeringen, og da man forgæves havde søgt
at sælge den ved Auktion, overtog Regeringen den 1802, hvorefter den udvidedes
betydeligt; 1809 forandredes den til en Kommis-Klædefabrik til Hærens Forsyning, og
der tilkøbtes efterhaanden forskellige Ejendomme, nemlig det „nye Værk“, der var anlagt
1794–95 som en Bomuldsfabrik, ligeledes af Privatmænd, Brønsholmsdals Fabrikker
(se S. 69) og Usserød Vandmølle; ved Reskr. af 6/7 1811 henlagdes alle Væjrkerne under
General-Land-Økonomi- og Kommercekollegiets Bestyrelse; 1814, da Værket stod paa
sit Højdepunkt, beskæftigede det over 700 Arbejdere. Nogle Aar efter tog dog Driften
af; det blev efterhaanden underlagt forskellige Bestyrelser og indskrænkedes (1841
bortsolgtes saaledes Brønsholms Fabr.), og endelig henlagdes det 1848 umiddelbart
under Krigsministeriet; det fortsættes stadig for Statskassens Regning med
Udvidelser af Bygninger og Materiel (det hele Jordtilliggende udgør omtr. 115 Tdr. Ld.,
113/4 Tdr. Hrtk.) og en Produktion (aarl. omtr. 125,000 Al. til Værdi af o. 550,000 Kr.,
med o. 120 Arbejdere), som foruden i Munderingsklæder til Hær og Flaade bestaar
i Klæde til andre Myndigheder og private, samt i Hestedækkener og Sengetæpper.

Ebberødgaard, oprindelig en lille Bondegaard, blev 1661 skænket af Frederik III
til Ærkebisp Hans Svane, der anvendte meget paa Fiskeriet i de nu udtørrede Skovrød
og Ebberød Søer og i det hele gjorde meget for Ejendommen, bl. a. har han plantet
den store Lindeallé, der endnu fører op til Gaarden. Efter hans Død (1668) gik Gaarden
over til hans Datter, Søster Svane, og derved til hendes anden Mand, Biskop Hans
Bagger, der fortsatte Svigerfaderens Arbejder med Hensyn til Fiskeriet; 1707
tilbagekøbte Kongen Ebberød af Enken og overdrog den til Dronning Louise, som forenede
den med Hørsholm Gods; Sophie Magdalene henlagde sit Stutteri hertil, men det
nedlagdes 1749, og Gaarden solgtes 1759 til Forfatteren Erik Pontoppidan, som dog allerede


[1] Paa en Tavle læses: „Vincula Svecica. Dette er af det svenske Fængsel, som Hr. Henr.
Gerner, Sognepræst til Birkerød Sogn, haver baaret paa Haand og Fod for sit Fædreneland,
udi 18 Uger Nat og Dag Anno 1659 og 1660, der han sad fangen paa Kronborgs og
Helsingborgs Slotter udi 43 Uger“. Mærkeligt nok havde Gerner Ret til Krohold i Birkerod indtil
1679; 1690 blev han Provst i Lynge-Kronb. Herred. — Af andre Præster her kan nævnes Jens
Hermansen († 1657), der blev Stamfader til den bekendte Birkerodske Slægt, og over hvem
der findes et Epitafium og en Ligsten i Kirken; ligeledes Professor C. J. Heise (Sognepræst
1831–56), over hvem der findes en Gravsten paa Kirkegaarden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:32:52 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free