- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
77

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ere udstedte herfra, og Slottet var Skuepladsen for glimrende Fester, ogsaa for
alvorligere Begivenheder, som da Dronningen fødte Louise Augusta 7/7 1771, og da de
norske Matroser droge til Hørsholm 10/9 s. A., medens Hoffet, der var advaret,
midlertidig var draget til Sophienberg; 30. Nov. 1771 forlod Hoffet Slottet, og fra den
Dag stod det saa at sige øde. Allerede Guldberg fremkom med Forslag om Slottets
Nedbrydelse, og vei blev der taget fat paa dets Istandsættelse lige efter 1772, men
den standsede snart saa godt som helt, saa at Bygningen forfaldt; militær Indkvartering
fremskyndede Ødelæggelsen; og da Istandsættelsen endelig vilde blive for kostbar,
medens Nedrivelsen vilde bringe fornødent Materiale til Christiansborg Slot, blev
Hovedbygningen nedbrudt 1810–12. Paa Tomten, der er omgiven af til Dels
udtørrede og tilgroede Grave og nogle af de store prægtige Linde- og Kastaniealleer
(Søen er udlagt til Eng og Planteskole, en Del af Slotshaven blev allerede 1794
udlagt til Planteskole), staar nu Byens Kirke (se ndfr.). Derimod ere Sidebygningerne
(„Domestikhuset“, Stalde, Lader m. m.) blevne staaende. — Ligeledes findes der en
Støtte, „Stolbergmonumentet“, som Sophie Magdalene lod rejse 1766 til Minde om,
at hun paa Grev Stolbergs Forslag 1761 gav Arvefæste til Bønderne paa Hørsholm
Gods; paa Hundredaarsdagen, 16/9 1861, holdtes en stor Fest paa Hørsholm;
Monumentet, som var forfaldent, er blevet fornyet 1895, nøjagtigt som det ældre. Man
har begyndt i Hørsholm at samle de arkitektoniske Brudstykker af Slottet, der ere
bevarede i Egnen; flere ere anvendte ved en Havegrotte paa Hørsholms Aas; i Gaarden
til en Ejendom i Hørsholm staar en fra Slottet stammende Brønd. Ved Hørsholm
findes flere sjældne Træer, saaledes flere Eksempl. af Thuja occidentalis (amerik.
Livstræ), hvoraf et er 48 F. højt, og, i Planteskolen, en 50 F. høj Tsuga Canadensis,
8 Fod i Omfang, en 65 F. høj Pinus Laricio (østr. Fyr), 8 Fod 10 T. i Omf., en
76 F. høj Rødeg og et 35 F. højt Cerasus Mahaleb (Weichseltræ), 6 F. 6 T. i Omf.

Hørsholm Sogn, der tidligere hørte til Birkerod S., blev ved Reskr. af 7/5 1790 et
eget Præstekald. Beboerne, havde fra den Tid, Slottet ophørte at være Residens,
søgt Birkerød Kirke ligesom tidligere; men fra 1784 blev det paalagt Sognepræsten
i Søllerød at prædike i Slotskirken, og denne blev ogsaa benyttet efter 1790 lige til
1816, idet det var blevet bestemt, at den skulde blive staaende, da Slottet nedbrødes.
Men det Aar var den saa brøstfældig, at den maatte lukkes og en af Arbejdsstuerne
paa Brønsholmsdals Fabrik benyttes, indtil en ny, i den tidligere Slotsgaard af
Konferensraad C. F. Hansen opført Kirke („Frue Kirke i Miniatur“) var færdig 1822;
Altertavlen er et i Kornichen indmuret Gibsrelief: Christus indstifter Nadveren; i Skibet
hænger en Korvet med Indskr. „Sømændenes Minde af Rungsted“. — Paa
Kirkegaarden, S. Ø. for Byen, er jordet Digteren Thom. Thaarup († 1821), der tilbragte
sine sidste Dage paa en lille Gaard (Sophiehøj) i Smidstrup; ligeledes Mindesmærke
for faldne Krigere i de to slesvigske Krige. — I Folehave Skov er Overførster
v. Linstow († 1823) begravet; paa Graven en Sten med Indskrift, omgiven af en
Plantning.

Sophienberg var tidligere et kgl. Slot, som Sophie Magdalene lod Niels Eigtved
opføre 1744 i 2 Stokværk med Kuppel paa Midten og Terrasser foran Slottet ud mod
Havet. Efter 1772 havde Arveprins Frederik det som Sommerresidens; 1793 blev
det solgt til en Privatmand, Kancelliraad Neergaard, der atter 1797 solgte det til
Arnoldus Falkenskjold, Sæbygaards hidtidige Ejer († 1819). Senere forfaldt Bygningen,
og kun det nederste Stokværk i o. 3/5 af Bygningens oprindelige Længde er blevet
staaende. Fra 1884 til 1890 benyttedes det til et Hvile- og Rekreationshjem for Kvinder
(nu flyttet til „Søvang“ i Sletten, se S. 60).

Rungsted („Runæstigh“, „Runsti“) er et meget gammelt Fiskerleje, hvor der allerede
i Christian II’s Tid var en privilegeret Kro; 1613 gav Christian IV en vis Willum Carram
eller Carrom Brev paa Kroen; i Slutningen af 17. Aarh, var den tillige med Nivaa og
Vedbæk Kro m. m. i Hænderne paa Toldforvalter, Kammerraad, senere Justitsraad,
Hans Jak. Søbøtker, som paa Grund af Uredelighed 1703 maatte sælge sine Ejendomme
til Kronen, hvorefter Rungsted forenedes med Dronning Louises Livgeding, Hørsholm
Gods. Denne beboede undertiden Rungstedgaard („Runstedt Høj“), naar hun besøgte
Godset, men ellers var det af og til beboet af Hoffunktionærer, medens Kroen
bortforpagtedes (fra 1705) til Matthias Frigast. Ved Gavebrev af Dronning Sophie
Magdalene, der havde faaet Hørsholm Gods (se S. 76), fik 1750 Hofbygmester Eigtved
Rungstedgaard; hans Enke solgte den 1766 til Grev Chr. G. Stolbergs Enke, hvorefter den
vedblev at være i Privatmænds Eje. Med Rungstedgaard forenedes 1849 de to andre
Ejendomme Sømandshvile og Rungstedlund, hvilken sidste er den oprindelige
Rungsted Kro, som Sophie Magdalene solgte 1763 med store Privilegier, der nu i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free