Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 81 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

været Krongods; men den for Klostervæsenet saa ivrige Ærkebiskop Eskil tilbyttede
sig det af Erik Lam, og af det og andet nærliggende Gods stiftede han Esrom
Kloster for Benediktinermunke, hvornaar vides ikke; Klosteret har dog allerede været
til ved Midten af 12. Aarh., idet Pave Eugenius III 29/12 1151 tog det i sit Værn.
Kun faa Aar var Ordensregelen imidlertid Benediktinernes. Under et Besøg hos
den hellige Bernhard i Clairvaux udvirkede Eskil, at der herfra kom nogle Munke til
Danmark, og vistnok 1153 blev Esrom et Cistercienserkloster. Dette Datterforhold
til Clairvaux i Forbindelse med, at Esrom selv blev Moder til flere og store
Cistercienserklostre, Sorø, Vidskøl, Guldholm, Hilda og Colbaz (de to sidste i Mecklenburg
og i Pommern), skaffede det megen Anseelse; desuden erhvervede det mange kgl.
og pavelige Beskyttelsesbreve og Privilegier, ligesom det ogsaa, i de ældste Tider navnlig
ved Kongers og Prælaters Gunst, fik meget Jordegods; i en Jordebog over Klosterets
Besiddelser fra 1497 nævnes saaledes Indtægten for 89 sjæll. Ejendomme. I
Klosterkirken jordedes Vald. Atterdags Dronning Helvig, som døde her, i hvilken Anledning

Esrom Kloster.

Dronning Margrethe skænkede nogle Godser i Ods Herred til Klosteret[1], og tidligere
vare to Tvillingsønner af Erik Menved, Mogens og Erik, blevne begravede her.
Enkelte Trængselsaar havde Klosteret dog; 1198 og 1204 ødelagdes Bygningerne
ved Ildsvaade. Med det nærliggende Æbelholt Kloster havde det Tvistigheder, bl. a.
om nogle Tiender af Tjæreby Sogn, og i Beg. af 13. Aarh. synes det, som om
Lægfolk fraranede det Godser. Endelig bilagdes 1258 en langvarig Trætte mellem Esrom
og Doberan Kloster i Mecklenburg om, hvem Æren for Stiftelsen af Klosteret Dargun i
Mecklenburg tilkom, til Fordel for Doberan. — Foruden ved Opdyrkning af Jordstrækninger
osv. indlagde Munkene i Esrom sig ogsaa Fortjenester ved Krønikeskrivning,
men det synes ogsaa, som om den strenge Klostertugt af og til slappedes med den
tiltagende Rigdom. Betegnende i saa Henseende er det velkendte Broder Rus-Sagn
om de forføreriske Bedrifter, Djævelen i en Munks Skikkelse udøvede i Klosteret (se
bl. a. Broder Rus’ Hist., udg. af C. Bruun, Kbh. 1868). Efter Reformationen bestod
Esrom endnu en Tid lang; 1538 kom det tilligemed andre Cistercienserklostre under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>