- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
83

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nøddebo Sogn, Anneks til Esbønderup S., omgivet af dette og Esrom
Sø samt Lynge-Kronborg Herred (Grønholt S.) og Lynge-Frederiksborg H.
(Frederiksb. Slotssogn); Kirken o. ¾ Mil N. Ø. for Hillerød. Jorderne ere
gennemgaaende sandmuldede. Over Halvdelen Skov, noget af Grib Skov
(heri Fruebjærg, 207 F., 65 M.), Stenholt Vang, Nøddebo Holt.

Fladeindhold var 16/7 88: 1739 Tdr. Ld.; heraf var besaaet: 431 Tdr. (med Hvede
6, Rug 87, Byg 93, Havre 134, Blandsæd til Modenh. 34, til Grøntfoder 9, Kartofler 45,
andre Rodfr. 8), medens der henlaa til Afgræsn. 128, Høslæt, Brak, Eng. m. m. 201,
Have 22, Skov 926, Moser og Kær 11, Byggegr. 13, Hegn og Veje 5 Tdr. Kreaturhold
1893: 84 Heste, 249 Stkr. Hornkv. (deraf 146 Køer), 59 Faar, 121 Svin og 7 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85 o. 52¾ Tdr. Der var 5
Selvejergaarde med 16, 7 Arvefæstegd. med 20½, 53 Huse med 12¼ Tdr. Hrtk. og
12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 571 (1801: 267, 1840: 459, 1860: 536,
1880: 603), boede i 101 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 123
levede af immat. Virksomhed, 115 af Jordbrug, 133 af Industri, (24 af Teglbr., 49
af Blegeri og Vaskeri), 41 af Handel, 116 af andre Erhv., 18 af deres Midler, og 25
vare under Fattigv.

I Sognet Byen Nøddebo, smukt beliggende ved Esrom Sø, ellers
omgivet af Skov, med Kirke, Skole og Kro, Mønsterhønseri, Færgefart til
Skipperhuset ved Fredensborg. Desuden Egelund, i Stenholt Vang,
Overførsterbolig for 1. sjæll. Distr., Skovfryd, Skovriderbolig for 4. Kronb. Distr.,
Porthus, Skovriderbolig for 3. Kronb. Distr., Ostrup, Skovrider- og
Skovfogedbolig for 5. Kronb. Distr., Jespershus og Spaanildshus (gl. Form Sponholt),
Skovfogedboliger, Bavnbjærggd., Stenholts Mølle, Gribsø Jærnbaneholdepl.

Nøddebo S., der danner een Sognekommune med Esbønderup Sogn, hører
under Kronb. østre Birks Jurisdiktion (Fredensborg), Kronb. Amtstue- (Esrom)
og Lægedistrikt, 2. Landstingskr., Frdborg Amts 2. Folketingskr. og 1.
Udskrivningskr’. 150. Lægd. Kirken ejes af Tiendeejerne.

Nøddebo Kirke, smukt beliggende ved Esrom Sø og omgiven af store Træer, er
en lille, ældgammel Bygning (fra 12. Aarhundrede), der er opført af Kamp med enkelte
Kridtstenskvadre, bestaaende af et aflangt firkantet Langhus og et firkantet Kor med
Runding (Apsis), hvilken sidste dog er ombygget i nyere Tid (18. Aarh.). Den
halvrunde, smalle og høje Korbue er bygget af Kridtsten, Hvælvingerne ere indbyggede
i Slutning, af Middelalderen. Kirkens vestlige Fag, oven over hvilket der er anbragt
et lille Træspir (paa Fløjen Chr. VI’s Navnetræk og Aaret 1739), er, skønt opført af
Kamp, dog et senere tilføjet Kapel. Over dette vestlige Fag har der, ligeledes i den
senere Middelalder, været opført et Taarn, som dog blev nedbrudt endnu før
Reformationen. Den nuv. Altertavle er et Maleri af J. Roed (1839?): Jesus og den samarit.
Kvinde; den rigt udskaarne og med Farver smykkede Prædikestol er fra 1668;
Døbefonten af Granit, i Form af en Kapitæl med skraa Hjørner, er vist fra Kirkens ældste Tid.
Særlig mærkeligt er det gamle, formentlig fra Esrom Klosterkirke stammende Alterskab
fra o. 1500 med Malerier, der ere udførte med megen Kunst af en ukendt nederlandsk
Maler: i Midten den korsfæstede Christus med Maria og Johannes ved Siden, medens
Maria Magdalena knæler ved Korsets Fod, og paa Fløjdørene to knælende Skikkelser,
en Mand i pelsværksbesat Dragt (bag ham St. Bartolomæus), og en Kvinde i rød
Fløjelsdragt (bag hende en Apostel), interessante Kostumebilleder fra Tiden. Paa Kapellets
Hvælving afdækkedes og istandsattes (af Prof. Kornerup) 1894 nogle stilfulde
Kalkmalerier fra 15. Aarh., Jomfru Marias Kroning, de hellige tre Konger m. m. (se M.
Petersen
, Kalkmalerier i danske Kirker, Kbh. 1895, S. 101). — Paa Kirkegaarden
ligger begravet Skuespilforfatteren Balthasar N. Bang († 1856). Ved Egelund i Stenholt
Vang er der en Gravsten over den der jordede Overførster G. V. Brüel († 1829).

Ved et i Slangerup 1246 udstedt Brev skænkede Saxe Torbernsøn Landsbyen „Nøthebothe“
til Esrom Kloster. I Sognet laa fordum en Landsby Stenkolt, der af Valdemar
I skænkedes til Esrom Kloster og derfra atter kom til Kronen, men som nu er
nedlagt; dens Jorder inddroges under de kgl. Skove, efter at de tillige med den
ligeledes nedlagte Soede Mølle i Slutn. af det 17. Aarh. havde været benyttede under
Stutteriet. Her har ogsaa ligget en Hovedgaard, Stenholt, som 1555 tilhørte Povl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free