- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
86

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1400, Ludvig 1403, Predbjørn Podebusk 1419, Peder Oxe 1422, Folmer Knob 1451,
Johan Oxe 1465, der vistnok havde Slottet i Pant til sin Død, derefter Sønnen Oluf
Oxe 1492–95, Joh. Brockenhuus 1510, Henr. Aagesen Sparre 1514–20, Knud
Henriksen Sparre 1527–35, hvorefter Lenet blev lagt til Krogen. Slottet er vist blevet
ødelagt i Grevens Fejde, og snart efter er vei Byen ophørt at være Købstad. Hvad
der nu staar tilbage af Ruinen, er kun lidet betydeligt. Frederik VII lod 1850
foretage omfattende Udgravninger, hvorved en Del af Ruinen blev blottet, og der fandtes
Fundamenter af 2 Taarne (A. og B. paa den Grundtegning, der her medfølger, og
som er taget af Wegeners nedennævnte Artikel) og 3 Fløje med Ringmuren som
Ydermur, forenede paa den fjerde Side med en Mur; men det maa beklages, at
Udgravningerne dengang ikke foretoges med den fornødne Sagkundskab, og navnlig at
den baade i Bredde og Dybde anselige Slotsgrav udfyldtes, hvorved Ruinen mistede

illustration placeholder
Grundplan af Søborgs Ruiner.


sit egentlige karakteristiske Præg og senere Undersøgelser vanskeliggjordes. Samtidig
med Søen (se ndfr.) solgtes en stor Del af Præstegaardens Areal og dermed det,
hvorpaa Borgen havde ligget, uden at der ved Forhandlingerne derom skete
Henvendelse til Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring, og de vedk.
Myndigheder forbeholdt kun fra Salget selve Ruinen. Det omliggende Terræn blev, efter at
Søen var udtørret, afgravet og omdannet, og umiddelbart om Ruinen anlagdes en
Beplantning, der nu fremtræder som en lille Lund. Men al historisk Stemning er
forlængst gaaet tabt ved dets Omdannelse og ved Plantningerne, om end disse vel ere
udførte for at skærme om Slotstomten. Vejen til Ruinen fører tæt V. for
Præstegaarden gennem en anselig Vold, som hører til Stedets gamle Befæstningsanlæg (fredet
siden 1882). Forskellige Søjlebaser og Kapitæler samt en stor Del af de ved Fr. VII’s
Udgravninger fundne Genstande bevares i Nationalmuseet; 1885 fandtes paa
Præstegaardens Mark (i Mands Minde kaldet „Justitspladsen“) Fundamenterne af en Bygning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free