Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og med smalle Spidsbuevinduer i Nord og Syd. Det tredje Afsnit af Bygningen er
vist fra Midten af 15. Aarh., nemlig det anselige, paa Gavlene smukt prydede Taarn,
hvis nederste Rum aabner sig ind mod Kirken med en bred Spidsbue; endvidere
indbyggedes Hvælvinger i Stedet for det flade Bjælkeloft, paa Nordsiden tilbyggedes
et Kapel, paa Sydsiden et Vaabenhus. Den yngste Tilbygning er Sakristiet, der fra
først af byggedes som Gravkapel for Præsten Mag. Niels Spydstrup († 1715); 1755
fik Kirken Stentag, Taarnet dækkedes med Bly. Altertavlen er et Maleri (fra 1854)
af Th. Wegener: Christus i Gethsemane; Lysekronen er skænket 1701 af Jak. Hansen,
„Consul af den franske Nation ued Øresund“. Klokke formentlig fra Midten af det
14. Aarh. Over Reformatoren, den tidligere Kannik i Lund Christiern Pedersen, der
tilbragte sine sidste Aar i Helsinge hos sin Slægtning, Præsten Peder Andersen, og
døde her 16/1 1554, er der (1895) indsat en (af Statsraad Thor Lange i Moskva
bekostet) Mindetavle i Vaabenhusets Ydermur, udført efter Tegn. af Martin Borch. Digteren
Jørgen Pedersen Friis (over hvem der er et Træepitafium) var Præst her (1718–40)
til sin Død [1]. (Se J. B. Løffler. Sjæll. Stifts-Landsbykirker).
Aar 1395 nævnes Bo Paris af Helsinge, 1458 en Væbner Barvid Pedersen „af
Nøthlinge“.
I Høbjærg Hegn ligger en, nu til Dels, forstyrret Langdysse.
Valby Sogn, Anneks til Helsinge, omgives af dette, Vejby, Blistrup,
Græsted og Maarum S.; Kirken, i den vestl. Del af Sognet, ligger o. 2 Mil
N. V. for Hillerød. De noget højtliggende Jorder ere af middelgod Beskaffenhed.
Skovene Valby Hegn og Aggebo Hegn høre til 6. Kronb. Skovdistr.
Fladeindhold var 16/7 88: 2820 Tdr. Ld. hvoraf 1230 vare besaaede (deraf med
Hvede 4, Rug 255, Byg 283, Havre 415, Blandsæd til Modenh. 133, til Grøntf.31, Kartofler
49, andre Rodfr. 39, Spergel og Lupiner 5), medens der henlaa til Afgræsn. 307, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 485, Have 25, Skov 650, Moser og Kær 50, Byggegr. 22, Hegn og
Veje 51 Tdr. Kreaturhold 1893: 210 Heste, 872 Stkr. Hornkv. (deraf 508 Køer), 348
Faar, 525 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var
1/1 85: 1755/8 Tdr. Der var 6 Selvejergaarde med 19½, 39 Arvefæstegd. med 120,
98 Huse med 35 Tdr. Hrtk., og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 669
(1801: 415, 1840: 600, 1860: 704, 1880: 805), boede i 157 Gaarde og Huse og
fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomh., 494 af Jordbrug, 57
af Industri, 5 af Handel, 36 af andre Erhv., 40 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Valby med Kirke og Skole; Valby Huse og
Overdrev; Sletelte; Hemmingstrup; Bannebjærg. En Del af Mynge (Mønge).
Valby Hegn Skovfogedbolig.
Valby S., der udgør een Sognekommune med Helsinge S., hører i administrat.
Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som
dette, og til 1. Udskrivningskr’. 136. Lægd. Kirken ejes af nogle af
Sognets Beboere.
Valby Kirke, i sin ældste Del (fra Midten af 12. Aarh.) opf. af Sandsten fra Skaane,
bestaar af Langhus og firkantet Kor og har Spor af smaa rundbuede Vinduer samt
en smuk tilmuret Portal paa Langhusets nordre Side. Den smalle, halvrunde Korbue er
oprindelig og har Spor af et gammelt Kalkmaleri. Kirkens Fodstykke er af
Sandsten med en skraa Kant. I den øverste Spids af Langhusets Gavl sidder en lille
rund Lysaabning. Langhuset er allerede tidlig forlænget mod V. med Kamp som
Hovedmateriale. Hvælvingerne, Taarnet og Vaabenhuset ere endnu yngre Tilføjelser
Hjælp, naadigste Monark, nu gælder det at rime,
lad Lykken træffe mig, thi nu i denne Time
er død i Helsinge en Præst, som kaldtes Griis;
gør Verset rimeligt, saa hjælpes Jørgen Friis.
Tak, naadigste Monark, for den lyksalig Time;
paa hvilken Friis og Griis sig maatte sammen rime;
jeg haver rimet tit, men Kongen rimte bedst,
da Friis ved Griises Død fik Kald og blev til Præst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
