Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 94 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nemlig Tisvilde Hegn (under Tisvilde Frederiksværk Skovdistr.), over 2600
Tdr. Ld., for at dæmpe Sandflugten. Flyvesandet, V. for Tisvilde, indtager nu
kun et ringe Rum; paa Tibirke Bakker findes en Del Lyng. De dyrkede,
sandmuldede Jorder ere kun af ringe Beskaffenhed.

Fladeindhold var 16/7 88: 4287 Tdr., hvoraf 674 besaaede (deraf med Rug 173, Byg
149, Havre 147, Ærter og Vikker 14, Blandsæd til Modenh. 40, til Grøntf. 17, Kartofler
71, andre Rodfr. 23, Spergel og Lupiner 37), medens der henlaa til Afgræsn. 195,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 586, Have 7, Skov 2750, Moser og Kær 36, Heder 23,
Flyvesand 4, Byggegr. 10 og Hegn og Veje 2 Tdr. Kreaturhold 1893: 112 Heste,
473 Stk. Hornkv. (deraf 248 Køer), 362 Faar, 316 Svin og 15 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 85: 93 Tdr. Der var 10 Selvejergaarde med
42½, 7 Arvefæstegd. med 35, 86 Huse med 14 Tdr. Hrtk., og 31 jordløse Huse;
ingen Gaarde over 12 Tdr. Hrtk. Befolkningen, 1/2 90: 602 (1801: 230, 1840:
374, 1860: 493, 1880: 573), boede i 138 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv
saaledes: 47 levede af immat. Virksomh., 249 af Jordbrug, 59 af Fiskeri, 113 af Industri,
22 af Handel, 58 af andre Erhv., 24 af deres Midler og 30 vare under Fattigv.
Fiskeriet ved Tisvilde har en Del Betydning; Skovarbejdet m. m. er Bierhverv.

I Sognet Byerne: Tibirke med Kirke og Savmølle; Tisvilde med Skole,
Gæstgiveri, Skovfogedbolig og Børnehjemmet Godhavn; Tisvildeleje Fiskerleje
med Badehotel (opf. 1895 i Empirestil; efter Tegn. af V. Holck).

Tibirke S., der danner een
Sognekommune med Vejby, hører
i administr. Henseende til de
samme Distrikter, Landstings- og
Folketingskr. som Hovedsognet, og
til 1. Udskrivningskr’. 139. Lægd.
Kirken ejes af Sognets Bønder.

Tibirke Kirke.

Tibirke Kirke, der som den sidste
Rest af den gamle Tibirke By (se
ndfr.) ligger helt ensomt ved den
østlige Udkant i Tisvilde Hegn, er i
sin oprindelige Skikkelse (fra Slutn.
af 12. Aarh.) en Kampestensbygning
af den sædvanlige Grundform med Spor af smaa rundbuede Vinduer og paa Skibets
Sydside en rundbuet Portal; Kirken har været smukt prydet med Kalkmalerier, hvis
Linier til Dels have været indridsede i den halvvaade Puds. I den senere Middelalder
er Langhusets vestre Gavl bleven nedbrudt og Kirken forlænget; endvidere nedbrødes
(dog maaske senere) det gamle Kor, og et nyt, der i Modsætning til den almindelige
Regel er højere og bredere end selve Kirken, opførtes af røde Munkesten. Endnu
senere, men dog endnu i den katolske Tid, indbyggedes Hvælvinger, ligesom ogsaa
Taarnet opførtes i een Støbning fra Grunden med spidsbuet Hvælving og med smukt
og temmelig sjældent Murværk i dets endnu bevarede østlige Kamgavl. Døbefonten af
Granit og formet som en rund Kumme med Kors er vist fra Kirkens ældste Tid;
Altertavle og Prædikestol ere fra 1742; Stolestaderne, fra 1562, bære udskaarne
Bomærker efter Sognets Gaarde. Aarsagen til det anselige Kor kan maaske søges i
de forholdsvis store Midler, som tilflød Kirken gennem de Gaver, der nedlagdes i
Heleneblokken i Tisvilde (se S. 93), som staar der endnu.

Flyvesandet, som dækker over Halvdelen af Sognet, er nu, som allerede nævnt,
dæmpet ved Beplantning. Hvornaar Sandflugten er begyndt, vides ikke. Arre Sø
skal engang have staaet i Forbindelse med Havet gennem en Arm, der trængte ind
fra V., hvor nu Asserbo Overdrev ligger, ligesom der ogsaa skal have gaaet et
Vandløb mod S., V. for Vinderød, saaledes at Halvøen Halsnæs var en Ø. Paa den
Tid, da Asserbo (se ndfr.) anlagdes, har der vei ikke været Sandflugt, og Sagnet
fortæller ogsaa, at der har været store Skove paa Tisvilde Strand. Maaske disse Skoves
hensynsløse Ødelæggelse have fremkaldt Sandflugten, som for Resten ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>