- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
95

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indskrænkede sig til denne Egn, men ogsaa hjemsøgte Halvøen Halsnæs, Horns Herred
og Ods Herred. Det er først fra Beg. af 17. Aarh., der høres Klager over Ødelæggelserne
fra Beboerne i Tibirke S., og Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh. blive disse Klager
saa højlydte, at der maa tages Hensyn til dem. En Kommission, der nedsattes 1703,
bragte dog intet Resultat. Men fra 1717–18, da Asserbo Slot og den gamle Tibirke
By var ødelagt og Kirken næsten begravet under Sandet[1], toges der alvorlig fat;
der beordredes Soldater dertil, som med Skubkærrer førte Sandet bort, store Strækninger
bedækkedes med Tang og Ler, der plantedes Klittag og Marehalm, opsattes Risgærder
ud mod Havet, og med store Anstrængelser udførtes Arbejdet i den næste Snes Aar
under ivrig Deltagelse af Amtmand Fr. v. Gram († 1741) og Skovrider Joh. Ulrich
Røhl, hvis Indsigt og energiske Ledelse det særlig skyldes, at Maalet blev naaet.
Til Minde om Flyvesandets Dæmpning
rejstes der 1738 paa en Høj S.
for Tisvilde By et tresidet, o. 20 F.
højt Sandstensmonument i Rococostil
(af D. Gercken) med Fr. IV’s og Chr.
VI’s Navnetræk og en gylden Krone
som Toppunkt, og med en paa Dansk
(af Jørgen Friis, se S. 91), Tysk og
Latin affattet Beretning om, hvad der
var sket, samt Røhls og Grams Navne.
Allerede den Gang havde man begyndt
at anvende Træplantning (en lille
Egeplantning skriver sig endnu fra
den Tid), men det var dog først fra
1793, at man for Alvor tog fat paa
Beplantningen, og nu er hele Strækningen
bedækket med Skov, Tisvilde
Hegn
(se H. Mortensen, Tisvilde Hegn,
i Botan. Forenings Festskr. 1890),
hvor Træbestanden først udelukkende
bestod af Naaleskov (især Skovfyr og
Rødgran, nu ogsaa Bjærgfyr,
Weymuthsfyr, Hvidgran, østr. Fyr m.
m.), men senere er der ogsaa kommen
Løvtræer til (Eg, Bøg, Birk, den sidste
4 pCt. af hele Arealet, El, Ask, Enebær
osv.), efterhaanden som Jordbunden
forbedredes. Det er i det hele en af
vore mærkeligste Plantager, ikke alene
i botanisk, men ogsaa i zoologisk
Hens., idet den er rig paa Vildt, som
Raadyr og Grævlinger, Hugorme osv.
Urfugle ere indførte i de senere Aar;
ligeledes er det et af de faa Steder, hvor
Peder Oxes Frø og Myreløven findes.
Hegnet, der er stærkt bakket med
Højder paa over 150 F. (det højeste Punkt
er Frederikshøj, 180 F., 56,5 M.), deles
i en vestl. og østl. Del, skilte ved en Dal, hvis nordligste Del kaldes Skovkær, den
midterste Røhldam og den sydligste Toelt Gadekær. I Hegnet findes to
Langdysser og 28 Høje. — Den nuv. Tibirke By ligger N. for Kirken; men den gamle,
der blev ødelagt af Sandet, har ligget S. for den; ved Udgravninger for nogle Aar
siden fandt man S. for Kirkegaarden inde i Hegnet Levninger af Bygninger (en Ovn);
og midt i Sandet staar et Æbletræ, af hvilket kun Grenene rage i Vejret.

Mogens Clausen i Tibirkæ nævnes 1437–46.

illustration placeholder
Monumentet ved Tisvilde.


I den sydl. Udkant af Tisvilde Hegn, lige ved Grænsen af Strø Herred, ligge
Ruinerne af Asserbo. Det hørte oprindelig til Esrom. Senere tilbyttede Biskop Absalon


[1] Omtr. paa den Tid beretter Præsten, at Kirken paa den ene Side var tilføget med Sand næsten
til Tagskægget, hvorfor Etatsraad V. Helt indgav Forestilling til Kongen om, at Kirken maatte
nedbrydes, men Fredr. IV svarede nej.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free