- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
98

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


I Katolicismens Tid havde Roskilde Bisper i Ramløse By en stor Gaard, af hvilken
der endnu er Spor (oppløjede Murbrokker af Munkesten), og hvis Plads nu indtages
af en almindelig Bondegaard, efter at Arealet forlængst er udskiftet. Harald Kesias
Søn, Oluf, der gjorde Oprør mod Erik Lam, paa hvis Parti Biskop Ricco stod,
overfaldt denne sidste her paa Gaarden 11. Okt. 1139, ståk Ild paa den og dræbte Bispen.
Af bispelige Lensmænd her kendes Jens Axelsen 1312, Claus Henriksen Skade 1442–52,
Didrik Friis 1457–86, Laurids Jensen Baden 1532–51, hans Søn Hans Lauridsen
1551–61.

Johannes Jwl de Aghorp armiger nævnes ved Aar 1400.

I Ramløse er der fredlyst en Rundhøj, „Hyrdehøj“, og i Taagerup et fritstaaende
Gravkammer med tre Sidestene og en Dæksten (begge 1886).

Annisse Sogn, Anneks til Ramløse, omgives af Arre Sø, Ramløse og
Helsinge Sogn samt Strø Herred (Alsønderup S.); Kirken, mod S. i Sognet,
ligger omtr. 1½ Mil N. V. for Hillerød. De for største Delen muldlerede Jorder
ere bakkede undtagen mod Øst, hvor der findes Mose og Eng ved Pølaa,
som danner Grænsen mod Strø Herred.

Fladeindhold var 16/7 88: 2638 Tdr. Ld., hvoraf 1403 vare besaaede (deraf med
Hvede 26, Rug 306, Byg 362, Havre 388, Blandsæd til Modenh. 90, til Grøntf. 65,
Kartofler 79, andre Rodfr. 78), medens der henlaa til Afgræsn. 347, Høslæt, Brak, Eng m. m.
752, Have 16, Skov 10, Moser og Kær 33, Flyvesand 32, Byggegr. 24, Hegn og Veje 21
Tdr. Kreaturh. 1893: 227 Heste, 1123 Stkr. Hornkv. (deraf 641 Køer), 446 Faar, 683
Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 214 Tdr.
Der var 17 Tdr. Hrtk. Selvejerjord, der henhørte til forskellige Arvefæstegd, 44
Arvefæstegd. med 172, 70 Huse med 24 Tdr. Hrtk., og 5 jordløse Huse. Der var 2 Gaarde
paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 55½ Tdr.), Befolkningen, 1/2 1890: 709 (1801: 618,
1840: 764, 1860: 819, 1880: 758), boede i 142 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 18 levede af immat. Virksomh., 485 af Jordbrug, 101 af Industri,
39 af andre Erhv., 38 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Annisse med Kirke og Skole; Huseby. — Gaarde
over 12 Tdr. Hrtk.: Annissegd. (311/8 Tdr. Hrtk., o. 340 Tdr. Ld., hvoraf
277 Ager, 48 Eng og o. 15 Plantage paa de sandede Steder; Hovedbygn.
er opført efter Branden 1859, der ødelagde den og en stor Del af Byen)
og Petershvile (16 Tdr. Hrtk., 260 Tdr. Ld., deraf 236 Ager, 14 Eng; paa
Gaardens Jorder Andelsmejeriet Kildevæld).

Annisse S., der danner een Sognekommune med Ramløse, hører i administr.
Henseende til samme Distrikter, Landstings- og Folketingskreds som
Hovedsognet og til 1. Udskrivningskr.’ 141. Lægd. Kirken ejes (fra 1872)
af Tiendeyderne.

Annisse Kirke, der ligger højt, er i sine oprindel. Dele, fra den ældre romanske
Tid, opført af raa, kløvet Kamp og bestod vist kun af Skib og Kor; der er endnu
paa Skibets Sydside Spor af smaa rundbuede Vinduer, hvis Indfatninger ere af Al.
Taarnet er undergaaet saa mange Forandringer, at der intet bestemt kan siges om
dets Alder; men dets nederste Del er formentlig opført af Kamp, den øverste Del er fra
Chr. V’s Tid og bærer Aarstallet 1699. I den senere Middelalder er Koret forlænget
mod Ø., og der er indbygget Hvælvinger; ligeledes er opført et Vaabenhus ved Skibets
Sydside. Altertavlen er et Maleri (af J. L. Lund): Christus i Skyerne; Prædikestolen
er fra Fredr. III’s Tid ; Døbefonten af Sandsten er fra 1637 og bærer Præsten Saxe
Jensens Navn.

Ved Annissegaard (ɔ: And-næs, Næsset lige over for) skyder der ud i
Arresøen et Næs, hvor der i Middelalderen har ligget en Gaard, hvoraf der endnu findes
Spor (oppløjede Murbrokker af Munkesten). „Annæs“ tilhørte 1292 Jakob Olufsen
og hans Broder Johannes; 1366 solgtes den til Vald. Atterdag af Ridder Niels Aagesen
(Galen), der dog beholdt Gaarden, som gik i Arv til hans Søn Hans Nielsen, efter
hvis Død den arvedes af hans Søskende, Peder Nielsen og Fru Ingeborg Hr. Bertold
v. der Ostens. Hun og hendes Ægtefælle maatte imidlertid 1399 afstaa den til Dronning
Margrethe, der 1409 udkøbte nogle andre Medarvinger, nemlig Erik Jakobsen (Due),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free