Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjæreby Sogn omgives af Annekset Alsønderup og Lille-Lyngby og
Skjævinge Sogne samt Lynge-Frederiksborg Herred (Herlev S.) Kirken, midt
i Sognet, ligger omtr. ½ Mil V. for Hillerød og 2¼ Mil S. Ø. for Frederiksværk.
Jorderne ere lave og lerholdige og bestaa for en Del af udtørrede
Sø- og Mosestrækninger.
Fladeindhold var 16/7 88: 2820 Tdr. Ld., hvoraf 1580 vare besaaede (deraf med
Hvede 7, Rug 347, Byg 412, Havre 350, Blandsæd til Modenh. 153, til Grøntf. 69,
Kartofler 166, andre Rodfr. 70), medens der henlaa til Afgræsn. 471, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 650, Have 27, Moser og Kær 55, Byggegr. 22, Hegn og Veje 15 Tdr. Kreaturh.
1893: 261 Heste, 1014 Stkr. Hornkv. (deraf 623 Køer), 391 Faar, 700 Svin og 16 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 2083/8 Tdr. Der var 2
Selvejergaarde med 11, 39 Arvefæstegd. med 177, 87 Huse med 21 Tdr. Hrtk., og
10 jordløse Huse. Der var 2 Gaarde over 12 Tdr. Hartk. (med 41 Tdr.).
Befolkningen, 1/2 90: 868 (1801: 517, 1840: 838, 1860: 911, 1880: 931), boede i 154
Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 19 levede af immat. Virksomh.,
519 af Jordbrug, 113 af Industri, 10 af Handel, 143 af andre Erhv., 28 af deres Midler,
og 36 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tjæreby med Kirke, Præstegd. og Skole; Haarløse
med Skole (i Herlev Sogn); Ullerød med Skole, Folkehøjskole (oprettet 1895)
og Mølle. Desuden ligger en Del Huse i Ebberholtsvang, en udparcelleret
Stutterimark, og Ebberholtsdam, en udtørret Sø. — Gaarde over 12 Tdr.
Hrtk.: Lønsgaard (20 Tdr. Hrtk., 280 Tdr. Ld., hvoraf 13 Eng, Resten Ager,
3 Huse; 25 Tdr. Ld. i Lille-Lyngby S.) og Sophienborg (34¾ Tdr. Hrtk.,
540 Tdr. Ld., deraf omtr. 50 Skov og Plantage, Resten Ager og Eng;
10 Huse, et Teglværk; 13¼ Tdr. Hrtk. høre til Frederiksborg Slotssogn).
Tjæreby S., som udgør en egen Sognekommune, hører under Frederiksb.
Birks Jurisdiktion (Hillerød), Frederiksborg Amtstue- (Nyhuse ved Hillerød) og
Lægedistr. (Hillerød), 2. Landstingskr., Frdborg Amts 3. Folketingskr. og
1. Udskrivningskr.’ 127. Lægd. Kirken ejes fra 1874 af Kommunen.
Tjæreby Kirke, en Kampestensbygning i Rundbuestil fra 12. Aarh., bestaar af
Langhus, firkantet Kor og Apsis. Taarnet i sin nuv. Skikkelse med Spir er opført af
Mursten 1868. Mindetavle over Jens Henriksen Gerner, Præst her i 36 Aar, Provst
i Strø Herred († 1729). Endnu ind i 17. Aarh. fandtes i Kirken et Træbillede af
den hellige Vilhelm, Abbed i Æbelholt Kloster (se nedfr.), som lige til den Tid blev
paakaldt af Almuen; men Biskop Hans Povelsen Resen lod det borttage. Levninger
af Kirkemalerier i Skibet og paa Korbuen (se M. Petersen, Kalkmalerier, S. 103).
I Tjæreby Sogn, der i Middelalderen var større end nu, idet flere Strækninger,
hvoraf Frederiksborg Slotssogn er dannet, hørte til det, laa det anselige Æbelholt
Kloster, en Bolig for regelbundne Kanniker af den hellige Augustinus’ Regel. Fra
først af var Klosteret, ved Beg. af 12. Aarh., anlagt paa Eskilsø i Roskilde Fjord
(s. d.); men omkring 1175 flyttede Abbed Vilhelm det til Tjæreby Sogn. Medens der
til Eskilsø Kloster havde hørt en Stenkirke, maatte Munkene i Æbelholt i
Begyndelsen nøjes med en Trækirke, og først 1210 blev en Stenkirke færdig. Under
Abbed Vilhelm lagdes Grunden til Klosterets Velstand, navnlig paa Grund af Biskop
Absalons Gavmildhed, idet han foruden aarlige Pengegaver skænkede Kannikerne,
dels medens de boede paa Eskilsø, dels i Æbelholt, hele Landsbyen Tjæreby med Kirke,
Freerslev Kirke, Gaarde i Jyllinge, Gundsømagle, Sønderby og Gerstrup, Tienden af
Annisse, Helsinge, Kregome og Alsønderup, Møller ved Jyllinge og Værebro m. m. Til
Klosterets Anseelse bidrog dog ogsaa for en stor Del det Helgenry, som Abbed Vilhelm
vandt efter sin Død (1203). Med en af hans Tænder udførte Munkene allehaande
Vidunderkure, og Tilstrømningen til hans Grav, som indtil 1238 var i Trækirken, voksede,
efter at han (1224) var kanoniseret. Til Minde om ham kaldtes Klosteret stundom St.
Vilhelms Kloster, medens det almindeligvis førte Navnet „monasterium sancti Thomæ
de paraclito“, idet det var indviet til St. Thomas og „Parakleten“, ɔ: Talismanen eller
Helligaanden. Det var maaske ogsaa med Abbed Vilhelms Bistand, at det norske
Augustinerkloster Kastelle i Oslo Stift grundlagdes. Under Vilhelms Efterfølgere øgedes
Klosterets Jordtilliggende betydeligt, navnlig med Ejendomme i Nordsjælland, men dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
