- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
105

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

182 Tdr. Ld., alt Ager; 4 Tdr. Ld. i Lyngby S.) og en Gaard Brødland i
Store Havelse (12 Tdr. Hrtk., 100 Tdr. Ld., alt Ager og Eng; Teglværk).
Desuden nævnes Strølille Mølle ved Havelse Aa.

Ølsted S., der danner en egen Sognekommune, hører i administr. Henseende
til samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som Hovedsognet
og til 1. Udskrivningskr’. 130. Lægd. Kirken ejes af Tiendeyderne.

Ølsted Kirke er en Kampestensbygning fra den romanske Tid med enkelte
Fraadstens- og Kridtstenskvadre i de oprindel. rundbuede Vinduer; Korbuen er halvrund
og hviler paa en skraat tilhugget Dækplade. Vist allerede i Slutn. af 13. Aarh.
er Langhuset forlænget mod V. med Mursten, og endnu senere ere Hvælvinger i
Spidsbuestil indsatte. Det oprindel. Kor er blevet revet ned og Langhuset forlænget i Ø.
med en flad Altervæg, og det indvundne Rum indrettedes dels til et Kor, dels til et
langt smalt Sakristi med Tøndehvælving. I Fr. II’s Tid opførtes et smukt Taarn med
Gavle i N. og S. (En lat. Indskrift, der er fundet under Kalken paa et Hvælvingsbaand,
fortæller, at Kirken er genindviet 1529, Allehelgensdag efter en Ildebrand). Den
udskaarne Altertavle og Prædikestolen ere fra Chr. IV’s Tid; smuk Granitdøbefont,
sikkert Kirkens oprindelige; paa Korets nordre Væg hænger en lille Altertavle fra
Fr. II’s Tid (i Midten Korsfæstelsen, paa Fløjene Gangen til Golgatha og Gravlægningen),
Klokke fra 1590 af Borchardt Gellegeter. En Ligsten og Mindetavle over
Præsten Christiern Pedersen Colding, † 1615.

Jacobus Jonasson de „Haugheløsæ“ armiger nævnes 1353 i et Vidne af Holbo
Herredsting; 1431 døde Fru Marine Torsten Venstermands af Havelse, 1431–54
skrives Anders Jensen (af Slægten Væbner), 1474 Jep Nielsen til Havelse. En
Væbner Morten Jensen skrev sig 1494–1512 dels til Havelse, dels til Havelsemagle.
Det maa derfor vel være denne Morten Jensen, der har afstaaet Havelsegaard
til Roskilde Bispestol for at blive løst fra det Band, hvori han var falden ved at
bortføre sin Brud fra Roskilde Vor Frue Kloster, saaledes som Kæmpevisen fortæller.
Men han var rigtignok ikke af Slægten Venstermand, idet han førte en Maane og en
Stjerne i sit Vaaben. Paa den anden Side gaa Slægtebøgernes Angivelser mærkeligt
i Enkeltheder. „Morten Venstermand tog sin Fæstemø Arene Jensdatter ud af Vor
Frue Kloster i Rosk. og blev derfor sat i Band, saa han maattte give sin Gaard
Havelse og 2 Læster Korn til St. Lucii Kirke for Løsning af Bandet. Dog boede
han selv paa Havelse. De havde ej Børn, og efter Mortens Død gav Fru Arene sig
atter ind i Vor Frue Kloster, og var hans Broder Ennike Venstermands Datter hos
hende at lære, medens hun var Barn. Samme Fru Arene var noget ond og havde et
skønt gult Haar og langt; for naar Morten var lystig med sine Venner, da vilde han
gerne tage af hendes Hoved for hendes Haars Skyld. En Dag han var i Jagt, tog
hun og skar Haaret slet af og hængte det paa Lysekronen og beder ham derpaa se,
medens han vil. Hendes Moster var Fru Maren, som havde Torsten Venstermand“
(jvfr. ovenfor). Fra sikre Kilder kendes imidlertid ingen Morten Venstermand af
Havelse. Den Mand af dette Navn, som levede paa Kong Hans’ Tid, nævnes allerede
1458. Jørgen Rosenkrans nævnes 1527 som Lensmand paa Havelse; senere, efter
Reformationen kom Lenet under Kronen.

I Sognet ere følgende Rundhøje fredlyste: en Høj ved Ølsted (1888), den nordligste
af de to „Bavnehøje“ og en Høj paa Vibjærg ved Lille Havelse (1889) samt „Store
Guldhøj“ ved Store Havelse (1888).

Kregome Sogn omgives af Ølsted Sogn, Roskilde Fjord, Annekset Vinderød
og Arre Sø; Kirken, i den sydlige Del, ligger omtr. ½ Mil S. for Frederiksværk
og 2¼ Mil V. for Hillerød. Jorderne, der i det hele ere lette
(frugtbarest omkring Kregome By), ere højtliggende og bakkede, flere Steder,
især ud mod Fjorden, med bratte Skraaninger. Paa Sognets Nordvestgrænse
Rundhøjen Maglehøj, 226 F., 71 M., med vid Udsigt over Roskilde Fjord,
Arre Sø og Kattegat. Statsskovene Avderød Skov og Sonnerup Skov høre
til Tisvilde-Frederiksværk Skovdistr.

Fladeindhold var 16/7 88: 2637 Tdr. Ld., hvoraf 1310 vare besaaede (deraf med
Rug 286, Byg 283, Havre 265, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh. 9, til Grøntf.
120, Kartofler 189, andre Rodfr. 77, Spergel og Lupiner 40), medens der henlaa til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:45 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-2/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free